Hovmesterinden. Hvor vidt mon det være kommet med
Hr. Professor Basedows Elementar=Bog? Skal jeg
troe, at vi faaer den snart ud?
Hovmesteren. Til Paaske er os lovet Læseøvelsen
og den almindelige Deel af den Bog om den Elemen¬
tariske Methode, og maaskee endda mere af Verket fær¬
digt til Brug. 4000 Rdlr. har Professoren faaet til Ver¬
kets Jstandsettelse, og 3000 Rdlr. mangler ham endnu.
Jeg ønsker ham al villig Understøttelse af de Rige; thi jeg
er vis paa, at Skriftet bliver nyttigt. Men de Halliske
Recensentere siger, at de Rige ville nok før kiøbe spraglede
Sneglehuse, eller anlegge et Myndt=Cabinet til Stats,
som slet ikke er til nogen Nytte, for at være noget mere,
end blot at kunde spise og drikke! Prænumeranternes For¬
trin, siger Hr. Basedow, er den Glæde, at have befordret
et got Verk, Taksigelse for den Ære af Tillid til mig, og
Virkninger af deres egen Ære for den nærværende Tid og
Eftertiden er bevægende Grunde nok for veltænkende Siele!
Præste=Enken. Har man ellers ingen nye og nyt¬
tige Skrifter at legge Merke til, som nylig ere udkomne?
Hovmesteren. Jo, ved Franckfurt am Mayn er
udkommet: Beytrage und Abhandlungen zur Ausnahme
der Land- und Hanswirtschaft.
Borgeren fra Landet. Jeg troer Verden bliver
fuld af Oeconomiske Skrifter tilsidst. Hvem er det, som
har givet os disse Bidrage og Afhandlinger?
Hofmesteren. Det er en Præst i det Hohenloiske;
og saadan en Præst fortiener al Ære og Berømmelse, som
de Frietimer, hans Embede under ham, anvender Tiden
paa Naturlærens Theorie, og opofrer sine Spadseregange,
til Forsøg og Experimenter, om og de Hypotheser, som
han har opfundet i Studerekammeret, holder Stik. Saa¬
dan en Præst, som tillige er en retskaffen Patriot, er ikke
allene opbyggelig for sin Menighed, men endog nyttig for
de omliggende Egne.
Den gamle Jomfrue. Udkommer ingen løyerlige
Skrifter i denne Tid, som Patrollen?
Fætteren. Fra Hamborg er averteret et lærd løyer¬
ligt Skrift, min Jomfrue: som skal være Begyndelses¬
Grunde i Skiørte=Philosophien, hvorudi den heele
verdslige Viisdom skal forestilles i saadan ægte Skikkelse
som den maae have, naar den ey skal være pedantisk eller
Skoleagtig, nemlig foredrages saaledes, at et ærekiert
Borgerskab kan med fuldkommen Jndsigt snakke derom ved
et Kruus=Øl om Aftenen, og ærbare Matroner ligeledes i
deres Spindestuer de lange Vinter=Aftener, og den Fordom
bliver derudi giendrevet, at Philosophien skulde være en
subtil og nøye sammenhængende Videnskab. Men da den¬
ne Philosophie hverken har Begyndelse eller Ende, saa kan
man ikke sige, hvor mange Deele dette Verk kommer til at
bestaae af; men man vil, som billigt er, fare fort dermed
paa Lykke og Fromme. Var det ikke rart Jomfrue?
Den gamle Jomfrue. O ja, prægtigt, Fætter!
men vek med dette Bog=Collegium; jeg kan ikke taale at
høre derpaa. Hvem aabner for denne Gang
Giftermaals=Collegiet.
Fætteren. Det vil jeg, min smukke Jomfrue. Jeg
troer ikke, jeg har ønsket hende et glædeligt Nyt=Aar. Jeg
vil derfor ønske hende en Kiereste og brav Mand inden i
Dag et Aar!
Den gamle Jomfrue. J skal have Tak for eders
spodske Ønske. J anseer det maaskee for urimeligt, at jeg
kan endnu blive givt. Men jeg kan lade eder vide, at jeg
selv seer ingen Urimelighed deri. Jeg er endnu ikke saa
gammel, som J maaskee tænker.
Præste=Enken. Det er artigt nok med den Mode,
at naar man gratulerer ugivte Folk Nye=Aar, saa skal man
endelig ønske dem Kierester.
Den muntre Jomfrue. Det er en flink Mode.
Og dersom der er nogen Kraft i Ønsker: saa bliver jeg vist
givt i Aar; thi ligesaa mange, som jeg har talt med, har
ønsket mig Kierester.
Den gamle Jomfrue.
Der er saa mænd slet ingen
Kraft i saadanne Ønsker, min kiere Jomfrue; thi ellers
burde jeg været givt for mange Aar siden.
Fætteren. Man kan jo nok faae Kierester, uden at
blive givt.
Borgeren fra Landet. Skal jeg troe, at det Gif¬
termaals-Meglerie kom i Stand i Holland, som der for
nogle Aar siden blev projecteret under Titel: Project tot
het aanstellen van Makelaars in Huwelyken, eller Udkast
at beskikke Meglere i Giftermaals Sager. Projektmageren
meente, at man kunde anstille et Meglerie med Fruentim¬
mer. Disse smukke Vahre kan nu omstunder faaes i Over¬
flødighed i alle Stæder, ja ofte for meget let Priis, og
dog finder samme ikkun faa Kiøbmænd, hvortil Aarsagen
vist maae være Mangel paa Meglere. Det var rigtig For¬
fatterens ramme Alvor, og hans Hensigt var, at giøre
Folke=Formerelsen større. Naar saadanne Giftermaals¬
Meglere var bestilt i hver Bye, saa kunde unge Personer,
af begge Kiøn med Tillid strax aabenbare deres Anliggende
for dem; thi disse Meglere skulde være Eedsvorne. De
skulde have noget vist pro Cent af deres Formue, hvis Æg¬
teskabe kom ved dem i Stand, eller i det mindste en For¬
æring, om Handelen slog feyl. Forfatteren meente, at
herved skulde store Uordener i Staten blive forebyggede.
Men mig tykkes, at dette Meglerie vilde allerbest skikke sig
for visse Matroner, som desuden gierne stifter Giftermaale.
Søemanden. Saavidt mig er bekiendt, er det ikke
kommet i Stand. Men mig tykkes, at der blev giort
ligesaadant Project i Patrollen.
Den gamle Jomfrue. Ja vist giorde der; men
hvad frugtede det. Ney, saadanne Projecter duer ikke.
Bliver jeg ikke givt, førend jeg skal mælde mig hos Givter¬
maals=Meglere, saa skeer det vel aldrig; thi derfor har jeg
ret en Afskye.
