Den unge muntre Jomfrue. Jeg beder om For¬
ladelse, at jeg har fortørnet dem. Disse Galoner staaer
mig saa vel an, at jeg vil have en dobbelt Guld Galon om
min yderste Kiol, desbedre kan Folk see dem.
Den gamle Jomfrue Atter Spidser. Hvad skul¬
de vi med den i vort Selskab, Er jeg dem i Veyen, da
kan jeg let gaae. (Hun vil gaae men Fætteren holder hen¬
de tilbage.
Fætteren. Ja, disse unge Piger (sagte jeg meener de
gamle) ere undertiden værre end Kiøge=Huus=Kors.
Den gamle Jomfrue. De har Ret, Hr. Fætter,
Forstanden kommer kun dog med Aarene. Jeg ærgrer mig,
til jeg skielder.
Den unge muntre Jomfrue. Og jeg leer, til jeg
ryster. Den som ikke kan taale Skiemt, bør heller ikke
skiemte. Jeg troede, paa min Ære, at Jomfruen skiem¬
tede, da hun ønskede sig 40 Aar yngere, for at faae Guld¬
Galvner om sin Klokke. Nu er jeg ung, og derfor vil jeg
have dem baade neden og oven. Guld=Brocades-Baand¬
paa et Sæt kan jo best passe sig til en Guld Galoneret Hat,
Borgeren i Kiøbstæden paa Landet. Hvilken
Overdaadighed. Vore Døttre kan neppe faae Silkebaand.
til et Sæt, og her skal det være Brocades. Mon der da
er fleere Penge i Staden end paa Landet,
Borgeren i Hovedstaden. Visseligere der flere Pen¬
ge iblandt Folk i Staden til deels. Men man maa og
betænke, at man er Assistentz=Huuset nærmere her end paa
Landet.
Fætteren. Mine Herrer, dersom De taler længer
i saadan alvorlig Tone, saa spretter jeg alle mine Galoner,
af, og sælger dem, for at give deres Beløb til de Fattige.
(som sagt saa gjort.)
Huusholdersken. Jeg skal nok brænde dem ud, thi¬
den Kunst veed jeg perfect.
Borgeren i Kiøbstæden paa Landet. Folk hos os
paa Landet vilde og gjerne blive rige; Men naar de ikke
kan blive det ved Arbeyde og Fortieneste, saa vil de blive det
ved Kunst. Herpaa skal jeg fortælle dem et Exempel, der
tillige viser hvad Overtroe der endnu hersker iblandt den
vankundige Almue. Historien er denne. Jeg havde for en
kort Tid siden en Gaardskarl, saa dum som en Østers. Den¬
ne sad engang iblandt sine Medtienere, og brontede af sine
mange Cronner og Dracaater. De andre spurgte, hvor¬
har du Tosse faaet alt det fra Du kan jo ikke tiene det
tørre Brød, O! svarede Gaardskarlen: Min Far, det
var en Mand, som kunde samle Penge, han kræbsede alle
de Store i Staden (det er, han bar Kræbs til Staden.)
derforuden havde han en Spiritus, som kunde skaffe ham
Penge. Hvad Pokker, spurgde de andre Tosser, er Spi¬
ritus, Hvad er Spiritus for en Dievel-Unge, Det er saa¬
dan en, svarede han, som kan skaffe Folk Penge; aatte Men¬
nesker kan have den, naar de ey skiøtter om flere Penge, men
de niende kan ey blive den qvit, i hvor gjerne han end vilde
og han maae troe paa det til sidst. En af Pigerne, som
hørte denne Hemmelighed, blev strax slaget med Gierrig¬
hed, og fortalte min Kone det, spørgende tillige, om der
var saadant noget. Vist sagde min Kone for Spøg. De
kommer med Tabelet Kræmmerne fra Bøhmen. O. Ma¬
dame, raabte Pigen, hav den Godhed, og skriv efter en
til mig, jeg er tilfreds den skal koste et heelt Aars Løn;
men det maae for Alting være fra første Haand; thi jeg
vil ikke være med en af de sidste, som har havt den, og in¬
genlunde den Niende; Madamen skal faae de halve Penge
som Spiritussen skaffer mig. Min Kone lovede hende det
og overdrog Commissionen til en god Ven, en lystig Broer.
som nogen Tid derefter sendte en Æske med denne medføl¬
gende Skrivt: "Jo mere Maaden koster, jo bedre den
smager, og jo dyrere en Tinger, jo større Agt skal den
holdes udi, saa er det og med denne hosfølgende Ting.
Den er dyr, men ey for dyr, i henseende til dens Nytte.
Man maa reyse vidt og breedt omkring, førend man kan
faae det rette Slags. De boer in Stercore quind, som
er deres rette murmuratorium. Denne har aldrig været
brugt før, og altsaa en af de beste. Den maae giem¬
mes vel, og eengang om Aftenen maae Eyeren tage Æsken
dog ikke see i den, sette den for sig, og saa sagte 3 gange
udmumle disse Ord: Suans re futirips nim go, ran ne¬
re gei, saa giør Spiritussen alt hvad den kan
Stakkels=Pige blev baade glad og bange. Jh ja! Jh¬
ja, jeg tør ey røre ved den, mon den er levende. Hun
holdt den for Øret, da noget kravlede. Gierrighed over¬
vandt Frygten. Pigen tog Æsken og læste for Spiritus¬
sen; men der kom ingen Penge. Men for at bringe Tos¬
sen ud af sin Overtroe, lod min Kone hende læse Ordene
tilbage, og tillige aabnede Æsken, da derudi var kun en
sort Skarnbasse. Pigen skammede sig, da hun saae sin
Spiritus, og takkede, fordi hun var ført ud af sin Over¬
troe; men bad for alting ey at sige det til Præsten.
Den gamle Jomfrue, Naa, Fætter, han skal min¬
Troe ikke lee saa meget af den eenfoldige Pige. Der er
dog noget deri. Hvad mener Devel, at det er, som man
kalder Gan, Mon de gamle har været mere eenfoldige
end vi, Min Beste Moer fortalte, at der var en Drage,
i hendes Beste Moders Tid, som kastede Penge ned af
Skorstenen i en Messing-Bekken hver Nat, men dette
Bekken maatte hver Dag skuures meget Blank. Engang
havde Pigen glemt at skuure Bækkenet, hvorfore Dragen,
seet skulde falde.
og tog saa forskrækkelig afsted i Skorsteenen, som heele Huu¬
Ho mesteren. Og det troer Jomfruen endnu lad sig
dog aldrig merke med sligt.
Den gamle Jomfrue. Hvorfor skulde jeg ikke troe
det, naar min egen Bestemoer har fortalt det. Det var
jo at giøre Konen til Løgner i sin Grav,
