1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 3
Fra Giftermaals-Collegiet.
D¬
en gamle Jomfrue. Ney min Troe, Madame,
jeg skal aldrig sette meer i Lotteriet. Mit Num¬
mer er atter kommet ud med Frielod. Havde
jeg endda kun faaet de 10000 Rdlr. saa kunde jeg maaskee
endnu faaet Friere. Jeg siger det saamænd ikke for jeg
har Lyst at gifte mig; men hvad seer vel Frierne meere efter
end Penge, og er ikke saadanne slumpelykkelige Omstæn¬
digheder en af de Maader, paa hvilke Folk kommer i
Brudeseng, Seer man ikke i alle Listerne disse Deviser: Til
en Brudeseng. - Til Bryllup - for Hans Grethe¬
for to Forlovede - for to Forliebte og saa vide¬
re, som alt betyder paa et lykkeligt Giftermaal.
Ney Mænd, Madame, jeg er vel fornøyet med at leve¬
ugift. - Jeg kunde for mangen god Dag siden have
været gift, om jeg ikke havde staaet i mit eget Lys; men
saa gaaer det: man vrager saa længe paa andre, indtil
man bliver selv vraget. Nu er jeg for gammel; man kal¬
der mig den gamle Jomfrue, og bilder sig rigtig ind, at
jeg er henimod 60 Aar, og jeg kan forsikkre hende, min
hierte Madame, at jeg troer virkelig jeg har ikke endnu
fyldt mine halvhundrede Aar. Min Døbe Seddel er ble¬
ven borte, men jeg kan alligevel vide det. Dog det
kan endelig være lige meget; thi jeg givter mig nu ey. Det
er sandt, havde jeg faaet en stor Gevinst i Lotteriet, kun¬
de jeg maaskee ligesaa vel blevet gift endnu, som mangen en
anden gammel Pige, der har Penge, eller slumper til at faae en
stor Gevinst. Det er Fias med disse Lotteriers Indretning.
Jeg kiendte en gammel skikkelig Pige, som i Fior vandt
et Tusinde Rigsdaler; hun fik paa Timen Friere, og blev
gift inden Juul med en ung Spradebasse. Saadan en
Mand vilde jeg slet ikke taget, om jeg havde vundet noget.
Disse unge Springere har hverken Forstand eller Stadighed.
Jeg vilde taget mig en gammel adstadig Mand, og givet
alle andre Kurven. Men nu gifter jeg mig aldrig. Det
var ret en Slumpe=Lykke for den Pige. Engang skal jeg
dog sette i Lotteriet endnu; men saa mænd slet ikke for at
blive gift. Jeg har saa meget, jeg kan leve af, Lotteriet,
foruden, men jeg skal dog forsøge det endnu eengang og
saa aldrig mere. Min Divise skal nu være Fix oder nichts.
Enten noget eller intet. Faaer jeg en af de store Gevin¬
ster, saa faaer jeg vist nok endnu Friere. Det vil blive
artigt, rel artigt Madame, ja min Troe vil det saa.
Men jeg vinder vist nok ikke. Ja ja, det er det allervis¬
seste, jeg vil saa mænd heller slet ikke gifte mig.
Borgeren fra Landet. Da skal Jomfruen og de
andre gode Venner dog komme til Bryllup hos mig med
det første. Min Datter skal saa mænd giftes, og have
sit Sødskende Barn. Jeg var noget imod dette Gifter¬
maal; thi jeg har aldrig syntes got om, at saa nær Paa¬
rørende kommer sammen. Men, hvad skal man sige, for
at have Huusfred, maatte jeg give mit Samtykke dertil,
efter min kiere Kones Overtalelser. Hvad er hans Tanker,
Hr. Hovmester, om saadanne Giftermaale imellem Nær¬
paarørende.
Hovmesteren. Sandt at sige, hover de mig just ikke.
Dog kan der være saadanne Omstændigheder, som giøre dem
meget undskyldelige og tilladelige. Jeg har ellers i
det Hannoverske Magazin nylig læst en Opgave, angaaen¬
de Ægteskabe imellem Paarørende. "Det var at ønske,
heder det, at erfarne og Naturkyndige Læger, saavelsom
og belæste Geographer, vilde beslutte sig til, at oplyse en
af de sværeste Punkter i Moralen, ved at besvare følgende
Punkter og Spørsmaale. Sædelige og Politiske Grun¬
de, til at forbyde Giftermaale imellem Nærpaarørende,
ere allerede tilstrækkelig nok blevne anførte, iblant andre
af Montesquien. Men skulde der ikke og være en physi¬
calisk Grund, Kunde mueligt de fordervede Vædsker, og
deraf kommende Arvesygdomme tilsidst ikke gandske udslet¬
te en Familie, dersom ikke ved fremmet Blod nyt Blod¬
blev forplantet paa Efterkommerne, og Vædskerne atter
blev forbedrede, Man vil tildeels have merket ved Dyre¬
ne, at derhos mange, er en naturlig Afskye og Utilbøye¬
lighed imellem de Gamle og deres Unger, og hos mange at
Avlen af saadanne Sammenparrelse skal immer videre ud¬
arte, blive mindre og svagere. Man vil og ihenseende til
Følgerne have merket noget ligesaadant iblant Menneskene.
Har man nøyere anstillede Erfaringer om saadanne Tilfælde.
Skulde man i den Henseende kunde faae nogen Oplysning
af Planter, hvilke naar de bliver staaende i en og den sam¬
me Jordbund, udtømmer de Fugtigheder, som ere fornød¬
ne til deres Næring og udarter; men naar de bliver flytte¬
de og omsatte, saa faaer de nyt Liv, Viser sig hos de Fol¬
keskaber, hvor Blodskam gaaer i Svang, Spor af svage
Legemer og videre om sig ædende svindsottige, udslaaende
og andre Arvesygdomme, Af det Svar, som her¬
paa ventelig vil komme, vil man nok faae at see, at det ikke
er nyttigt, at de beslægtede i nærmeste Leed gifter sig samme.
Den gifte Kone. Jeg troer ikke at det har noget paa
sig, at Sødskende Børn faaer hiinanden. Jeg kiender i
det mindste en Deel saadanne beslægtede Ægtefolk, som har
baade Guds Velsignelse af Børn, og derhos friske og ster¬
ke Børn.
Den gamle Jomfrue. Om jeg skulde gifte mig,
som jeg nu ikke giør, saa vilde jeg dog ingen af mine
