Sydskende Børn have. Den Skoelikker som vandt
de 15000 Rdlr., skal nok vide at anvende Pengene, som
jeg har hørt. Den Karl var lykkeligere end jeg. Jeg fik
slet intet. Jeg skal altsaa ikke blive overløben af Friere for¬
mine Penges Skyld. Men det siger jeg endnu, at omend¬
skiønt jeg vant den store Gevinst i Lotteriet, saa vilde jeg langt
heller al min Tid leve ugift, end tage nogen af mine Sy¬
skende Børn.
Fætteren. Giv sig tilfreds min Jomfrue. Jeg skal
være hende god for, at hun ingen af Hendes Sydskende¬
Børn skal faae, i hvad der ellers bliver af den største Ge¬
vinst og Giftermaal for hende.
Den gamle Jomfrue. Naa, naa, Fætter, ikke saa¬
spodsk. Jeg kan saa man endnu baade vinde den største Ge¬
vinst og blive givt. Er der nogen Urimelighed deri, Hum,
seer man vel.
Præste=Enken. Lad os tale om andet, end Gifter¬
maal. Jeg troer rigtig Jomfruen bliver vred. Det er ik¬
ke smukt Fætter at giøre Jomfruen vred. Hvad skal vi¬
tale om Lad os holde Avis=Collegium. Hvor staaer det
til med Krigen?
Avis=Collegiet.
Borgeren fra Landet. Ja, hvad siger man nu om Kri¬
gen, Meener De, at der bliver Fred inden Foraaret,
Den gamle Ungkarl. Aviserne spaaer til Krig, og
rigstider ere frugtbare for Avisskriverne. Thi enten deres
Blade lyver eller ikke, saa læses de dog med meget Be¬
gierlighed.
Borgeren fra Landet. Hvorledes mon det gaaer
Russerne? Skal jeg troe, de snart har faaet Constanti¬
nopel indtaget?
Fætteren. Tyrken belaver sig sterk paa, at tage imod
Russerne i det Middellandske Hav. Han lader bygge ikke
mindre en 80 nye Brigantiner i adskillige Havne, der alle
skulle være større end de, der bleve bygte forleden Aar. Han
har og ladet udstæde Ordre, at der ved Kysterne skal til
Foraaret hverves 11000 Søefolk.
Søemanden. Ja, ja, han vil nok giøre sit Beste.
Men Russen lærer ham nok at stikke Piben i Sæk. Det
skulde ret fornøye mig, om de forbandede Røverhuller,
Algier, Tunis og Tripolis kunde ved denne Leylighed bli¬
ve tugtede til gavns.
Borgeren fra Landet. Jeg har og hørt forleden,
at Tyrken giør store Anstalter for sin Armee til Lands.
Fætteren. Hvad Anstalter skulde han vel giøre nu
til Vinteren. Han har skyndet paa den nye Storviziers
Afreyse til Armeen, og har givet ham 800de Punge, til
Equipage-Penge, saa at han kan føre en Stat, som
passer sig for en Stor=Vizier, og baade føre sit Seral og
sin Viinkielder med sig.
Borgeren fra Landet. 800 Tyrkiske Punge er en
heel hob Penge.
Fætteren. Ja, efter Tyrkisk Reigning indeholder
hver Pung 500 Løvevalere eller Piastrer. Tyrken maa ha¬
ve mange saadanne Punge. Thi han forærede Grev Potocki
en Søbel=Peltz og 300 saadanne Punge, for den Tiene¬
ste, som de Confodereredes Anfører havde gjort den Ottoman¬
niske Armee.
Borgeren fra Hovedstaden. De Confordererede skal
og endnu være urolige i Polen. Det er sært med de Po¬
lakker, som aldrig kan indbyrdes forliges.
Børgeren fra Landet. Hvad ville vi tale om Po¬
lakkerne. Der er fleere Folk end de, som ikke kan forliges
og hvor Partie=Aand hersker. Jeg gad ellers vide, hvor¬
ledes Udfaldet vil blive paa den Polske Sag.
Fætteren. Tiden vil lære os det. Den Russiske Key¬
serinde skal ellers ikke være fornøyet med Senatus Confilii
Beslutning; og Fyrsten Wolkonski skal have erklæret at
Hendes Majestæt ikke vil imodtage noget Sendebud fra Re¬
publiken. Bemeldte Ambassadeur skal ellers have gjort
Forslag, at en Re=Conforderation maatte sluttes for Reli¬
gionen, Friheden og Kongen, samt at de Polske maatte
nu agere tilfælles med Russerne imod Tyrken, siden han
har declareret Polen Krig.
Den gamle Jomfrue. Vil Tyrken nu føre Krig,
imod Polen med?
Fætteren. Ja, Jomfrue, derom ville vi faae mere
at vide herefter.
Borgeren fra Hovedstaden. Men nu troer jeg Tyr¬
ken vil krybe til Korset. Vi havde sidst i Aviserne, at
Sultanen vil sende en Ambassadeur til Rusland, for at hand¬
le om Fred. Men, det skal være neppe, at Rusland giør
Fred, uden at faae Tyrken til at betale tilstrekkelig Om¬
kostninger og underskrive haarde Vilkaar.
Borgeren paa Landet. Det giør Tyrken neppe,
med mindre han et andet Aar atter faaer Klap. Grev
Tottleden er en flink General. Han er nu paa Marschen,
af Trapezunde ved det sorte Hav, for at giøre nye Cro¬
bringer. Paa Bierget Caucaso har han erobret en Tyr¬
kisk Fæstning, som kaldes Akalzika. Fortæl os noget om
disse Stæder, Hr. Hovmester,
Hovmesteren. Trapezunt, som ellers kaldes Trabi¬
sonde eller Trabosan, er Hovedstaden i Natolien i Asien,
samt et Erkebispe=Dømme og en god Havn. Denne Stad,
ligger paa Kysten af det sorte Hav neden for et Bierg.
Den var i det 12te Hundrede Aars Begyndelse Hovedsta¬
den i det Trapezuntiske Keiserdømme, som florerede næsten
i 260 Aar. Den er ikkun liden og har ey meere, end en
Jtaliensk Miil i Omkreds; men Forstæderne ere dog saa
store, at der boer over 2000 Borgere derudi. Der er og
to smaa Kasteller derved, det ene paa et Bierg og det an¬
det paa en Slette. Det vil ikke blive saa vanskeligt for
Grev Tottleden, at faae denne Fæstning. Hvad den Fæst¬
ning Akalzika angaaer, som han allerede har erobret, da
skrives dens Navn og Acalzice, og er en Fæstning af tem¬
melig Vigtighed paa Bierget Caucasus i Asien, i Landska¬
bet Georgien. Den er omgiven med en dobbelt Muur og
