Taarne, og ligger imellem mange smaa Høye, saa det er
meget vanskeligt at komme til den. Bierget Caucasus i
Asien er et Stykke af det store Bierg Taurus, og samme
strekker sig gandske igiennem Georgien og Circassien indtil
Havsundet ved Caffa. Spidsen eller det øverste af dette
Bierg er ufrugtbar, og meest bedekket med Snee; men det
Midterste deraf er frugtbart paa Viin, og beboes af Ge¬
forgiske Christne. Neden for dette Bierg ere smukke Dale,
som ere fulde af Byer og Indbyggere.
Borgeren fra Landet. Dyrker de ogsaa Viinbierge.
i Tyrkiet? Jeg meente Tyrkerne drak ingen Viin.
Fætteren. Faae de Utak saa sandt, som de nok drik¬
ker Viin. Hørte vi ikke forleden, at Storviziren førte sit
Flaske=Foder med sig.
Hovmesterinden. Har J gode Venner læst den Re¬
lation fra Harwich, om det lille bitte Fruentimmer. En
Mand ved Navn Heppenstal, som har reyst omkring en
Tidlang for at samle adskillige Sieldenheder, har bragt
hende med sig. Hun heder Maria Therefia, og er født
Ota paa Corfica i Aaret 1743. Hun beskrives for at
være meget artigt, og tænk engang, hun er ikkun 32 Tom¬
mer høy, men skal være overmaade behagelig af den for¬
undringsværdige Symmetrie. Hun skal og besidde stor
Forstand og Munterhed. Et Barn paa 2 Aar har stør¬
re Hænder, end hun, og hun veyer ikke mere end 26 Pd.
Hun taler Jtaliensk og Fransk og veed paa en særdeles
behagelig Maade at vedligeholde Discourser med enhver,
som taler med hende.
Huusholdersken. Hvilken allerkiereste Glut. Hun
er virkelig et rart Fruentimmer, og Hr. Heppenstal vil bli¬
ve en rig Mand ved hende, i fald hun maae leve med ham,
og han faaer i Sinde at reyse Verden rundt for at lade
hende see for Penge.
Den givte Kone, Vi faaer hende da vel og at see
her i Dannemark, thi jeg troer ikke, at nogen reyser mis¬
fornøyet bort, som kommer til os, for at vise os skiønne
Rariteter og Spilleværker.
Den gamle Jomfrue. Dette Fruentimmer er jo ik¬
ke engang halvanden Alen høy. Hun kommer vist nok til
at døe Pige. Hun bliver aldrig gift, i hvad jeg giør.
Dog jeg er for gammel; Jeg tænker ikke meere paa at gif¬
te mig.
Fra Snakke= og Løyer=Collegiet.
Jætteren. Nu holder vi Snakke=Collegium, Jomfrue.
Apropos var hun ikke paa Maskerade forleden. Uden Tvivl
var det hende i den grønne Schæfferinde=Dragt med Blom¬
ster Kurven paa Armen. Tilstaae det kun, Jomfrue. Der
er jo intet ondt deri, at en gammel Jomfrue gaaer paa
Maskerade.
Den gamle Jomfrue. Altid raisonnerer J om min¬
Alder, min gode Fætter. Jeg er saa min Troe slet ikke
saa gammel, som J bilder eder ind. Ja vist var jeg paa
Maskerade, ja hvad kommer det ellers eder ved Maatte
jeg ikke og engang see, hvorledes det gaaer til der.
Præste=Enken. Hvad synes da Jomfruen derom,
befaldt det Hurlumhey hende, som jeg kan forestille mig
der er i saadan Forsamling?
Den gamle Jomfrue. Nu har jeg været der, Ma¬
dame, og det befaldt mig saaledes, at jeg just ikke forsvær¬
ger, at komme der igien. Det er artig nok, ja men er det
saa, det er artig nok. Man seer der forskiellige Dragter,
og Masker, der findes nok at gloe og gabe paa. Tiden
kan der ikke falde en lang. Man siger ellers, at unge
Mennesker kan der lettelig vennes til Udskeytelser, og faae
Kierester. Men det kan jeg ikke sige. Jeg var klædt som
en ung Hyrdinde; men der var slet ingen som giorde Amour¬
til mig. Det var just heller ikke min Hensigt, hvorfor
jeg gik derhen. Dandse skiøttede jeg ikke om, endskiønt det
blev mig budet. Der kan man faae dandset saa meget man
lyster, naar man er derfor. Men det er ikke min Lyst nu
mere at dandse. Jeg er for gammel. Maskeraderne maae
man sige om hvad man vil, saa har de dog sin Nytte. De
giør aarvaagne Folk. Man kan ikke saa let blive søvnig
paa Maskerade.
Præste=Enken, Got nok, men saa sover man desto
længere Dagen efter.
Den gamle Jomfrue. Ja, det maae man, ellers
seer man ud af Øynene, som man var kogt. Det er sandt,
naar man vil regne det, saa er den Dag efter Maskerade
gjerne spildt. Men hvor regner det saa nøye i vore Tider.
Huusholdersken. Huusholdningen lider dog derved.
Den muntre Jomfrue. Siig ikke det, Mademoi¬
selle, Huusholdningen vinder derved. Den samler nye
Styrke til næste Maskerade. Den Dag man sover Maske¬
rade Sviren ud, hviler Huusholdningen. Den kan vel
og trænge til Hvile imellemstunder. Hvad siger Han Fætter,
Fætteren. Jomfruen har ret, at mange Maskerade¬
Giester lader deres Huusholdning hvile. Ja somme lader
den falde i saa dyb Søvn, at den vaagner aldrig
mere. Der raabes endnu paa nogle i Aviserne, som ik¬
ke har bragt deres leyede Maskerade=Klæder tilbage igien¬
fra i Fior af. Uden Tvivl, ere baade de og deres Huus¬
holdning falden saa dybt i Søvn, at de ikke kan høre disse
Raab. Jeg leyer aldrig Klæder, naar jeg gaaer paa Ma¬
skerade; enten Gaar jeg i de Klæder jeg har, naar de ikke
ere alt for kiendelige, eller jeg laaner. Jeg er ikke nogen
Nar at give saa mange Penge i Leye for en Maskerade Klæd¬
ning. Jeg var der saavel forleden i min Spaa Kiellings¬
Dragt, som andre i deres Dominoer. Men nu tør jeg
ikke meere komme der i den Dragt, for saa er jeg alt for¬
kiendelig.
Den gamle Ungkarl. Tænkte jeg ikke nok, at det
var jer, Fætter, thi jeg kunde sagte see, at det var ikke
noget Fruentimmer. Det ærgrer jeg mig over, at man
vil omskabe sit Kiøn. Jeg saae nogle med Hiortelæders¬
Buxer paa og Jagtstøvler; men det skal ingen faae mig
til at troe, at det var Mandfolk. Jeg tør noget nær sige
