at i vore Børnebørns Tid vil Skiørter komme reent af
Moden.
Den gamle Jomfrue. Hvad skulde Fruentimmer¬
ne da gaae med, Monsteur,
Den gamle Ungkarl. Med Buxer, Mademoiselle,
Den gamle Jomfrue. Fy, hvilken grov Karl J er,
Monsteur. Det Ord bør ikke nævnes for et honet Fru¬
entimmer, som jeg er.
Sætteren. Ret, Jomfrue, lad ham kun have det.
Den gamle Pebersvend midt i sin Rottinggot og Frokfor¬
staaer dog slet ikke at leve. Ney, Skiørterne bliver nok¬
i Moden, det skal jeg svare til. Men om vi kan i vore
der faae en anden Mode at see paa dem, det lover jeg ikke for.
Mode=Collegiet.
Den gamle Jomfrue. Skulde vi faae en anden Mo¬
de paa Skiørter end vi nu har, Hvoraf slutter J det Fæt¬
ter, og hvad skulde det vel være for en Mode?
Fætteren. Jeg er i dette Øyeblik ingen Spaaekiel¬
ling; men jeg har dog god Grund at slutte, at vi inden
Aarets Udgang, faaer vist nogle Forandringer at see paa
Skiørterne. Hvordanne de egentlig ville blive, kan jeg
ikke tilforladelig sige; men saa omtrent: lidet kortere end¬
de nu ere, Falbladerne anderledes rynkede, høyere opsat¬
te, udtungede, flammede ned af Siderne og frie for Knæ¬
erne i Gangen, kortere i Siderne end for og bag til, samt
med Fryndser og Qvaster udi. Jeg har hørt noget saa¬
smaat at hviske derom, og mange vilde glæde sig over saa¬
allerkiereste en Mode.
Den nyegivte Kone. Det vilde ikke klæde saa galt;
ney i Sandhed vilde det ikke. Men faaer vi da ingen nye
Moder paa Kiole og Kofter, Fætter: Har J ey hørt no¬
get at hviske derom,
Fætteren. Jojeg har saa mænd, Madamel jeg har
ikke allene hørt at hviskes derom, men jeg har endog en
Optegnelse paa nogle nye Fruentimmer=Klæder=Moder,
som skal være bragt i Forslag af en Skræder i Paris. Jeg
vil forelæse hende et Par deraf hør nu
En Orgnese er en Kiole med Vinger og garneret
med tredobbelte Piber af samme Tøy. Bag til er den op¬
stukket i Flammer, og fra Siderne for til opfæstet i Gar¬
diner med Qvaster som ere nedhængende. Livet er for til
som en Jagttrøye med Sløyser og Knapper. Om Hal¬
sen først en nedliggende treekandtet Krave og oven paa den
en Hætte foret med andre Couleur Silke=Tøy. Kraven
bestaaer af bare Piber, og Ryggen paa Livet neden for den
er belagt med Piber og Rulser, i Flammer. Denne
Dragt seer prægtig ud. Ærmerne ere og ligeledes som
Ryggen belagt med Piber, og et halv Qvarter neden for¬
Albuerne nedhænger trekantede Opslage. Den anden kaldes
En Pretexte eller løs Adriene med dobbelte Vinger
foran og Omslag bag over, hvorudi hænger tre Qvaster,
paa Ryggen, og dette Omslag kan trekkes sammen op ad¬
ved en Snor, som gaaer om Halsen og hænger ned paa
Brystet med to Qvaster. Paa Siderne nedhænger dobbel¬
te løse og udtungede Flasker med Fryndser. Denne Pretexte
er over alt garneret med Kniplinger eller Blonder, Frynd¬
ser og Qvaster ere af Guld og Silke=Arbeyde.
Den muntre Jomfrue. Det er en smuk Maskera¬
de Dragt.
Den gamle Jomfrue. Den kunde ikke klæde saa slet.
Kommer Pretexterne i Moden her, skal jeg virkelig og lade
mig giøre en Pretexte.
Fætteren. Jeg ønsker til Lykke Jomfrue. Det en
en Dragt, som Mandfolkene vist ville blive forelskede i
Er Hun ikke bleven gift før, saa bliver hun gandske sikkert
Brud, naar den Dragt kommer i Moden.
Fra Eventyrs=Collegiet.
En liden Pige paa syv Aar legte ofte med en Dreng af
lige Alder, og kaldede ham almindelig hendes lille Mand.
Hendes Moder, en ung Enke, sagde en Dag til Hende: Hen¬
riette, vil du ikke nok overlade mig din lille Mand? "
Ney, svarede hun gandske kort. - "Jkke det, men om
jeg ikke vil lade dig beholde ham, hvem skal da skille os ad¬
Det skal den lille Mama." (saaledes kaldede Pigen Dren¬
gens Moder. Nu da faaer jeg vundet; thi du veed
at hun giør alt, hvad jeg forlanger af hende." Oden
lille Mama giør intet uden hvad der er fornuftigt.
Hvad siger du lille Tosse, er det ikke fornuftigt, som jeg
forlanger, "Den lille Pige begyndte herpaa lidet at
smille. Men hvorfor skulde hun ikke give mig den lille
Mand spurgte Moderen videre. Fordi han ikke
skikker sig for Dem. - Og hvorfor skulde han ikke skik¬
ke sig?" (Atter en liden skielmsk Smil.) Siig kun reent¬
ud, er jeg maaskee for gammel for ham?"Ney,
Mama, men han er alt for for ung for Dem." Mode¬
ren drev dette Spøg endnu videre. "Min kiere Henriette,
sagde hun, og saae meget alvorlig ud derved, jeg forsikkrer¬
dig, at han skikker sig lige saa lidet for dig. Hvor¬
for ikke, raabte hun med temmelig Urolighed. 11 Fordi
han er alt for uforstandig for dig. O Mama,
er det ikke andet, jeg vil nok giøre ham forstandig og klog.
Men om han nu til Ulykke gjorde dig narrisk.
Ak Mama hvilken Glæde skulde det være mig, at være
Dem lig!"At være mig lig, du Uforskammede."
Ja, ja, Madame, de siger jo heele Dagen igiennem,
at de er ret narrisk efter mig, og jeg, jeg vilde være ret nar¬
risk efter ham, det er det altsammen.
