men ellers maae Læggerne være lagte skal opad. Pullen
er opheftet i dybe Puffer over heele Huen. Foran er en
Rad Baand i Puffer eller Bølger. Fra Panden er en
krum Hengel, som er klar, gaaer ned til Øret, og ligner,
omtrent en Kringel. Oven i Panden er en Anstalt, der
ligner en Sommerfugl, der er gjort af Floer og Baand, op¬
sat paa Virer, saa den er bevægelig. Man kan og ophæfte
en Hengel derpaa, som gaaer ned under Hagen og bindes
i en Sløyse.
No. 50. Et ægte Fransk Corfture med smalle Skyg¬
ger, stor Pulle i Flammer, bred dobbelt
Hengel, og skrekkelig høy Anstalt i Pan¬
den.
Skyggerne paa dette Coeffure ere knekkede, runde
oven til og spidse neden til. Læggene maae være meget
runde og klare. Pullen er lagt i Flammer langs over Ho¬
vedet ned ad. Foran kommer en Rad Baand, som er om¬
Kanterne syet med Blonder, og en liden Rosette i Pan¬
den. Forhøyningen bag ved af smalle Blonder opsatte paa
fine Karkasser, og sammendreyet, saa det er meget høyt og
spidst. Derfra kommer en Hengel, som er kruset, gaaer
ned under Hagen, og er heftet tilbage med en stor dobbelt
Sløyse. Hengelen sidder negligent, og det er overalt i alle
Maader negligent thi det er Fransk.
No. 51. Et Garneret-Coffure, med smaa run¬
de Vinger, en Rad Baand, og glat Pul¬
le, med Kappe og Stierne.
Formedelst at dette Corffure er ærbart og passer sig
for gamle Fruer og Matroner, saa kalder man det et
Garnet. Vingerne ere, som meldt, runde, men meget
nette. Pullen er lang og glat. Den Rad Baand foran¬
ligger i Fletning med en Stierne i Panden. Kappen er
meget lang, gaaer ned under Hagen og bindes tilbage igien¬
i en liden Krussedolle. Vil man lade den hænge løs ned¬
af Skuldren, saa kan man, at det kan lade lidt flyvende
for Alderdommen. Stiernen i Panden seer ud som en
anden Stierne, med syv Spidse eller Straaler, Flere
hører der saa mænd ikke til en fuldkommen Stierne, det
siger alle Opstikkersker.
No. 52. Et Coffure, med smalle Viinger, Pullen,
kreppet, en Allonge af bare Rosetter,
og udi Panden en Pibe med høy Anstalt.
Dette Corffure er omtrent af tredie Classe i den Rang¬
ordning imellem Sætterne. Vingerne kommer tæt til An¬
sigtet i Faldet. Pullen er smaakruset, ligesom paa et Kru¬
sebrædt, og det kalder man kreppet. Allongen bør være
af Baand, men Couleuren berver paa enhvers Behag. For¬
høyningen eller Anstalten i Panden forestiller en Aurickel
der groer temmelig høyt, og kan ligeledes være gjordt af
Baand. Hvad har dog Moden ikke travelt med disse man¬
Forandringer. Sært nok, at Opstikkerskerne kan finde
sig i alle de Nærværende, erindre de forbigangne, og op¬
finde Nye; men de giøre endnu Forandringerne flere, end
de virkelig i sig selv ere, efterdi de ikke opstikker efter nogen
Uniform, saa man snart ikke finder to Corffurer af et Slags
da saadanne dog skal være opstukkene efter et og samme Møn¬
ster. Herefter kan man lade bestille Corffurer efter Num¬
merne i denne Liste, om man behager.
Nr. 53. En meget nyemodig Dormense, gjort
med tre Lav Strimler, en tilrynket op¬
puffet Pulle, og Hengler som bedækker næ¬
sten hele Pullen.
Man giør gjerne denne Dormense af Kniplinger,
Strimlerne eller Skyggerne ere lagte i Læg saaledes at de
gaaer ned ad. Pullen er rynket til Forhuen og for Resten
er den oppuffet. Henglerne ere meget brede og brusende,
tredobbelte. Den første Rad er i fyldige Bølger, den
mellemste i Skyer eller dreyet negligent, og den bageste
glat. Dette Slags Corffure klæder ret smukt for
dem, som holder Hovedet brav i Veyret og kneyser.
No. 54. En Pariser Dormense, med to lav Strim¬
ler i Piber, Pullen rynket, med en Rad¬
Baand, og dertil en Kyse af Grosbeaute¬
eller Blonder, og bindes med en Sløyse.
Denne Dormeuse kaldtes i Førstningen det Parisiske
Sæt; men nu kalder man det Pariser-Dormeusen, som
er mere rimeligt, saavidt der er Forskiel paa Sæt og Dor¬
meuse. Skyggerne ere af Piber meget store og flade, og
saaledes sammenheftede med en Traad, at de falder tæt
til Ansigtet. De bageste Piber ere meget større end de¬
forreste. Det mærkes, at de falder saaledes til Ansigtet,
at de staaer skak, og ere høyere bag til end mod Ansigtet,
hvilket giøres ved at sette lidet Merlin bag til under de ba¬
geste Piber. Næst Strimlerne kommer en Rad brede Fran¬
ske Baand. om hvis Kanter ere syede smallere af en anden
Couleur. som ere takkede. Nu kommer Kysen, som er
rullet tilbage og bindes under Hagen, og enten op igien¬
i Panden eller tilbage i Nakken med en Sløyse. Den er
maadelig høyt opskaaren, saa at jo Kreppen for alting sy¬
nes. Denne Dormense klæder meget næsviist.
No. 55. En Spansk Dormense, gjort med smalle
Skygger høyt opskaaren i Panden til
høyt Haar, overalt belagt med Rulser,
som ere omdreyede med Perler og en
Sløyse med lange Baand need af Ryg¬
gen.
Skyggerne paa denne Dormeuse ere smaa og uden Vi¬
rer; men dog ligger de ordentlig, fordi der er en Traad¬
som holder dem. Distancen i Panden er meget Breed.
Haaret kan enten være glat eller kruset, hvilket man vil¬
To Rader Allonger kommer foran, hvoraf den bagerste er
