Nu, det gik an. Nu seer jeg Pegasus har Vinger,
Saa over Bierg og Dal i fuld Galop han springer
Hans Bagskoe rørte ey de høye Alpers Top,
(c)
Saaledes Pegasus med mig gik i Galop.
Der vist var Kiern og Kraft udi den Skieppe Havre,
Som Pegasus bekom til Frokost og til Davre. (a)
Jeg allerede mig i Kirke-Staten seer;
Thi aldrig noget Sted der bliver betlet meer.
(c)
Det Taarnefulde Rom (f) jeg alt har udi Øye,
Tilligemed de Syv og fleer tillagde Høye. (8)
Jeg allerede seer St. Peders høye Spir¬
(c)
Som, laae den ey i Rom, var Christenhedens Ziir.
Jgiennem hvilken Port (i) jeg skal mit Jndtog holde,
Derom jeg staaer i Tvivl, at jeg ey skal forvolde
For megen Opsigt, Pru, jeg vil af Hesten staae,
At han udi den Sværm mig ikke af skal slaae.
Til Fods jeg lister mig saa sagte ind i Staden,
Og følger Sandet (k) som er strøet omkring i Gaden,
Her kan jeg forud see, hvor Pavens Optog skeer;
Og efter Kiættere paa den Dag man ey seer.
Og skulde nogen end saa næsviis vilde være,
At spørge mig om min Religion og lære,
(e) Jtalien skilles fra Frankerige, Schweitz og Tydskland ved høye Bierge, som med et Almindeligt Navn kaldes
Alpes. De begynde ved det Middellandske Hav og gaae til det Adriatiske. Det var over St. Gott¬
hards Bierg, min Pagasus sprang. Dette er det høyeste af de Bierge, og følgelig var det et pokkers Spring
(a) Davre bruges kun hos Bønder, som spiser Øllebrød og Sild, naar man i Kiøbstæderne drikker Frokost i
Thee, Caffee og Chocolade, og nyder en Lyngbye Tvebak til Havde jeg ey forstaaet det ordinaire
Davre, havde jeg ey saa let fundet et Ordet rime sig paa Haure, thi Aure bruges kun, naar man ere be¬
skienkede, og lader ey saa got til Davre, som om Aftenen.
(e) En vis Skribent siger: at de Reysende behøve ikke at spørge efter, hvilke Lande der hører til det pavelige
Sæde; thi paa de forarmede Jndvaanere kan man let see, hvilken Herre de tilhører. De Pavelige Kam¬
mer=Betientere har For=Kiøbet i at kiøbe Korn. Disse kiøber ind med en stor Skieppe og sælger ud med
en liden. Det har derfor hendet sig, at naar Paven har vildet meddele Folket sin Apostoliske Velsignel¬
se, da have disse arme Munnesker raabt: Hellige Fader, ingen Velsignelse: men kun større Brød,
De maa da lade sig trøste med det Sprog: Sallige ere de Fattige. Som og den Tyran, Keyser Julia,
nus Apostata saa skammeligen pleyede at sige, naar han berøvede de Christne deres Gods og Formue.
() kom har sit Navn af sin første Stifter Romulus. Den har tilforn været tre Gange saa stor som den nu er¬
Dog er den endnu en af de største og skiønneste Steder i Europa, den har 300 Spire og 300 Kirker.
(a) Rom er bygt og anlagt paa 7 Bierge, hvortil endnu er lagt nogle Høye til Staden, som tilforn laae uden for
Staden.
6) Den største og skiønneste Kirke i Rom, ja i heele Christenheden, er den navnkundige St. Peders Kirke, som
baade inden og uden er beklædt med Marmor. Den er 840 Fod lang, 750 Fod breed, 300 Fod¬
høy, og har i Omkreds 2465 Fod. Den har kostet 43 Millioner Scudi at bygge, og 23 Paver har
bygget sig ihiel paa den.
Rom har 18 Porte.
(k) Der var strøet Sand i de Gader, hvor igiennem Paven holdt sit høytidelige Jndtog
