Saa svarer jeg, hvad hiin Kalspier (!) svarede:
Men denne neppe var af de enfoldigste
Nu gaaer Optoget an. Ret nu saa kommer Paven,
Det kan jeg mærke alt paa Folkets megen Traven.
Man trykker, trænger der saa vel som andensteds,
Hvo ey kan faae at see er ikke vel tilfreds.
Man puffede og skiød den ene til den anden,
En fik i Nakken Stød, en anden udi Panden;
En brækkede et Been; en anden raabte: au¬
Man Vagten der, som her, iblandt en Styver gar¬
Tys, raaber man, nu tys, den Hellige Hr. Fader,
Nu kommer. Giver Plads i Stræder og i Gader.
Lad Pavens Jndtog dog høytideligen skee,
Lad ham ey hindres af de saa tilstimlende.
See, der er Paven. Ak, hvo kan det alt beskrive
En tusind Penne skal tilstrekkelige blive.
See alle Ordener. See hvilken Pomp og Pragt.
Ak, under Peders Stoel der er dog meget lagt.
(m)
Sct. Peder, troer jeg knap et saadant Indtog holdte.
Han snarere blev kast i Fængsel, Jern og Boldte.
Skiønt nogle gjør ham til den første Bisp i Rom 6)
(n)
En saadan Ære han, jeg troer dog ey, bekom¬
Til Fods, jeg ogsaa troer, at Peder heller vandret;
Men hvor er Sagerne dog ikke nu forandret:
St. Peders Eftermænd kan ikke meere gaae.
Ja, de har fisket got, og derfor bæres maa
(o)
11) Der fortælles: at en Kulspier kom engang paa en stor Helgens Fæst ind i en Kirke i Rom, og da han stod no¬
get skiødesløs, blev han mistænkt for at være en Kietter. Man spurgte ham da, hvad han troede. Kul¬
vieren svarede enten af Dumhed eller Skalkhed: at han troede det, de andre troede. Hvad troer da de
andre, spurgte man. Det som Paven troer, svarede Kulsvieren. Hvad troer da Paven, spurgte man
videre. Paven troer det, svarede Kulspieren, som Kirken troer. Herover blev denne Kulspier holdet for
en stor Helgen, og Fides Carbonaria c: Kulsvier=Troen, er der endnu den stærkeste Troe.
(m. Skulde de Herrer Paver fremvise rigtige Skiøder og Adkomster til de skiønne Lande, som de har skrabet til
sig vilde de neppe beholde saa stor en Part tilbage, som de kunde sette Peders Stoel paa. De foregive vel¬
at Keiser Constantinus den Store, da han flyttede sin Residentz fra Rom til Bygant, nu Constanti¬
nopel, forærede Pave Sylvester den første det saa kaldede Patrimonium Petri, men de Herrer Bisper eller
Paver har, rettere sagt, tiltaget sig i Keiserens Fraværelse den verdslige Regiering, og saaledes, i Van¬
kundighedens Tider, skrabet et Stykke Land til sig efter det andet, og som de til denne Dag har vidst at for¬
svare sig udi.
(a) Paverne vilde gjerne have, at St. Peder skulde have været den første Bisp i Rom, paa det de des honettere,
kunde ansees for St. Peders Eftermænd, og kalde sig Christi Stadtholdere paa Jorden, som dog Peder¬
aldrig har kaldet sig. Han rakte ey sit Hoved saa høyt i Væyret, som hans indbildske Eftermænd. Thi¬
da han, udi den store Forfølgelse under Keyser Nero, blev korsfæstet, forlangte han selv, at man skulde
korsfæste ham med Hovedet ned ad, som skeede Aar efter Christi Fødsel 64, andre siger 66 den 29 Junii.
() Der fortælles om en vis Cardinal, at han, medens han endnu var i de smaa Embeder, saasom Præst, Munk,
Abbed, og omsider Cardinal, lod alle Dage udbrede i sin Stue et Fisker=Garn, for med Ærbødighed at
have St. Peder for Øyne, som af Profession var Fisker, og da han vandt manges Gunst og Yndest ved
denne sin forstilte Admyghed, fik han et feedt Embede efter det andet, indtil han endelig til fat paa Cardi¬
