Ja, Tolv Personer gaaer omkring Hans Hellighed.
Og til Forsigtighed er alle Ting bereed.
Nu har det ingen Nød. Om Hesten end vil dandse,
Kan disse Fiorten ham nok udi Løbet standse.
Men, hvad er det for Skrig, som heele Folket gav
Aul Hesten sprang og slog hans Hellighed dog af
(x)
Græs=Rytter Paven blev paa Sandbestrødte Gade,
Men fik, som Ordet gaaer, dog ikke megen Skade.
Han selv sig reyse maa. Conservateurerne
Som Leyesvenne sig fra Folket snigede.
Ak. Henrie, kunde du nu see, hvor Paven ligger,
før i Frost og Kuld og Pavens Naade tigger,
Som¬
Jeg sikkert troer, at du tog Skoe paa Fødderne,
Og Paven længer ey bad om Forladelse. (y)
Ja, Henrich, kunde du nu dette Optog skue,
Da vilde du ey meer for Pavens Grumhed grue.
Som sparket Kronen af dit Hoved med sin Fod. (aa)
Her Hesten ham slog af, og man ham ligge lod.
Ja, Erich Mendved, ja, hvad vilde Du vel sige, (bb)
Om Du saae Hesten her med Paven saa at stige,
Du loe vist ved dig selv, og vilde sige: Men,
Hvorfore gaaer Han ey, Det er Giengieldelsen.
Disse havde paa sin Skibs-Maneer Hesten i mangfoldige Toug, en af dem som skulde være Kudsk eller
Styrmand satte sig da i Kariolen, og da alting var færdig, raabte han: Loos, ligesom naar en Jolle skal
løbe af Stabelen. De andre løsede da Tougene, og Hesten tog for sig selv. Kudsken blev ved sin Skibs¬
Terminus og raabte; Stop, i steden for Pru, men Hesten, som ikke forstoed dette, stoppede ey, førend
Tougene og Kariolen var splittet ad. - Havde man taget gode Haandfaste Stalkarle, i Steden for Con¬
servateurer til at styre Pavens Hest, havde den nok gaaet meere stadig.
1) Det var og en Ulykke, at den Hest, som hans Hellighed ellers pleyede at ride paa, var just 2 Dage tilforn ble¬
ven halt, saa man maatte flye ham en af Prinzens af Borghese Stald, som ey var vandt til det præg¬
tige Ridetøy, der slog ham paa Hasene. - De Herrer Conservateurer, som frygtede sig for Almuen, for¬
stak sig, og flyede, og hans Hellighed maatte være saa god og reyse sig selv; thi ingen understod sig at røre
ved Hans Hellighed.
b) Den tydske Keiser Henrie den 4de, som ikke kunde fordrage Pave Gregorii den Syvendes Gierrighed, der
solgte alle geistlige og verdslige Betieninger, maatte føle Pavens Vrede, i det Paven satte ham i Band.
Hvorpaa Keiserens Folk forlode ham, og Keiseren maatte midt om Vinteren reyse til Rom, og maatte
i 3 Nætter og Dage staae i en har ulden Trøye og med bare eller blotte Fødder uden for Pavens Port og
paa det allerydmyggeligste bede Hans Hellighed om Forladelse, den han omsider, da han næsten var død af
Frost og Kuld, med stoer Vanskelighed bekom.
(a) Da den tydske Keyser Henrich den 6te var i Rom bleven kronet af Pave Coelestine, kastede Coelestinus¬
strax Kronen af Keiserens Hoved med sin Fod, for at tilkiendegive, at den Keiserlige Værdighed stod i
Pavens Magt, og at han ey agtede den høyere, end at han med sin Fod vilde sparke den Keiserlige Krone
af hans Hoved.
(bd. Vor gamle Danske Konge, Erie Mendved, (som saa kaldtes, fordi han pleyede at legge den Particul Men¬
til hvad han lagde, fik og et Snært af Pave Bonifacii den 8des Vrede, og blev sat i Band, fordi han
lod Erke Bispen Jens Grand af Lund i Skaane kaste i Fængsel.
