Jeg kunde meget meer om Pavens Jndtog sige,
Som ved det slemme Fald knap have havt sin lige.
Al den private Stads forbi jeg dog vil gaae;
Men udi Korthed jeg tilsidst dog nævne maa¬
Den smukke Ære=Port, som Parma her opreiste
Der fordum ligesom mod alle andre kneyste.
Jnscriptionen nu var meget net og kort:
Clemens den Fiortende. Dermed var Stadsen gjort
Derover hørtes vel en Deel saa smaat at mumle,
Pasquinus vilde og derover gjerne skumle (i
Men da Lynilden nu ey megen Virkning giør
(kk)
Saa med Taalmodighed man sig om Munden smør.
Jeg nu da været har i Rom, den Herskerinde, (11)
Og maa nu see at jeg min Pegasus kan finde. (mme
Nu gielder, om man ey om mig, som var i Rom
Vil sige: Klogere han ey tilbage kom¬
Der fortælles om Pave Sixtus den Femte, der i sin Ungdom havde vogtet Sviin, men kom ind i en Mun¬
ke=Orden, og ved sit Hyklerie, og forstilte Væsen blev omsider Cardinal, og tilsidst Pave, at, medens
han var Cardinal, gik han altid kroget og nedbøyet, lod som han var altid syg. Da der nu skeete Pave¬
Valg, faldt Valget paa ham, som den sygeligste (thi jo tiere der vælges og giøres en Pave, jo flere kan
der blive, Men da den gode Sixtus var bleven Pave, gik han gandske rank og var frisk og sterk, og da
man spurgte ham, hvorfore han gik saa kroget og nedbøyet tilforn, svarede han: at da ledte han efter St.
Petri Nøgler, og derfor maatte bukke sig; men nu havde han fundet dem.
(ii) Pasquinus var en lystig Skoe=Flikker i Rom, og havde en lyde til hvert Menneske, som gik hans Huus
eller Skuster=Boe forbi. Saasom nu derved stoed en Steen=Støtte, ungefær som den paa Uhlfelts¬
Plads, saa fik samme Navn af Pasquino, og de Skrivter, som af Satiriske Hoveder bleve udspredte,
bleve gemeenligen hæftede derpaa. Der over fik saadanne Skrivter det Navn af Pasquinader, eller Pa¬
squiller, til Erindring af førbemeldte lystige Skye-Flikker.
(1) Den i fordum Tidsaa forstrekkelige Bandsettelse af Paven, bliver og kaldet paa Latins Fulmen raisomme og
den Pavelige Lynild.
(11) Rom, blev, under det Romerske Monarchies Flør, kaldet Verdens Regenterinde eller Herskerinde.
(m) Da ald Stadsen var forbi, vilde jeg igien tage min Hest der, hvor jeg satte ham; men min gode Pegatus,
var ey til at finde. Jeg fordrede ham af Verten; men han loe af mig og sagde, at da han engang vilde
lede ham til Vands, tog han Flugten. Verten svoer paa, at han aldrig meer skulde tage en Hest ind,
som havde Vinger. Han sagde og, at den tog Veyen af Thessalien til Parnassus, for at drikke af
un egen Kilde; hvorfore jeg maatte gaae paa min Fod hiem tilbage, og dette er Aarsagen, hvorfore
denne Beskrivelse udkommer saa længe efter, thi jeg kan forsikkre, at den er gjort ligesaa gesvindt, (som Læ¬
serne nok selv seer) som Pegasus gik i Galop.
