esel, ved hvis Hielp han søgte at ernære sig og sin Fami¬
lie. Men da Kongen skulde reyse til Villa Vicosa, saa
maatte han, ligesom andre Eselholdere, levere sit Muul¬
Esel til Hofstatens Tieneste. Dette fortrød denne Karl,
saa sterk, at han besluttede at hævne sig paa en af Kongens
Følge, og da Kongen var paa Jagt, blev han overfalden af
dette rasende Menneske med en Prygl, dog tænkte han,
efter hans eget Udsigende, at det var kun en af Kongens
Betientere, som han meente at hævne sig paa. Han ram¬
te Kongen ikkun paa den ene Haand, saa han slap saavidt
uskadt fra Faren. En af de efterfølgende fornemme Per¬
soner blev ligeledes anfalden af denne Soldat, og fik et
Slag over Armeen. Herpaa kom der tredie Cavalier, som
reed ikke langt fra Kongen, sprang gesvindt fra Hesten,
ilede hen til den Rasende, og holdt ham saa længe fast ind¬
til de andre af den Kongelige Svite kom til, som bemæg¬
tigede sig ham, og bragte ham hen i sikker Forvaring. Han
vil vist faae sin Umag betalt.
Den gamle Jomfrue. Ja, det vil han. Men hvor¬
fore kunde man ikke og sagt ladet ham beholde sit Muul¬
Esel. Den Stakkel havde jo ikke andet at ernære sig og sin
Familie med.
Borgeren fra Landet. Tael ikke derom Jomfrue.
Jngen af os forstaaer den Sag. Mig er sagt, at der var
en Underofficier, som ved Kirkemynstring sagde til sine Un¬
derhavende, da de forlangte at gaae i Kirken: Staaer
Karle, Vi skal gaae Exercitien eengang igiennem endnu,
Kongens Tieneste gaaer for alt. Ney, Jomfrue, vi
forstaaer os saa mænd slet ikke derpaa.
Den muntre Jomfrue. Straffes bør han, det er
billigt, men om jeg maatte raade, skulde de straffes lige¬
saa haardt, der tog hans Muulesel fra ham.
Den gamle Jomfrue. Maaskee den Stakkel kan
faae Pardon. Jeg ynkes ret over ham; thi havde man¬
ladet ham beholde sit Muulesel, saa var det dog aldrig
skeet.
Søemanden. Var han i Genua, saa kunde han
maaskee faae Pardon; thi Regieringen har der udgivet
en General Pardon for alle Vagabonder og Dagdrivere.
Naar disse Folk nu herefter ville opføre sig vel, saa kan det
i Krigen, som det tegner sig til, blive brugte som Spio¬
ner; og saa kan de endnu giøre deres Lykke i Verden, i
fald Fienderne ikke skienker dem et Halsbaand, og giør
dem maalløse. Genua maae vist nok være bange for Sar¬
dinien; thi den giør store Krigs Anstalter.
Hovmesteren. Har nogen af dem, gode Venner,
lagt Merke til det vare Nyt fra Wien, at det skal der være
blevet betydet de Franske Acteurer, at man ikke behøvede
dem længer, end i denne Vinter, saa de kunde nu søger
deres Lykke andensteds. Der skal og virkelig være givet
Befaling, at nedbryde det Theater, som er brugt paa
Slottet.
Den muntre Jomfrue. Det er sært Nyt. Men¬
lad de Franske Acteurer i Wien længe nok faae Afskeed.
Jeg bryder mig ikke derom, naar vi kun beholder vore Co¬
moedier, Opera, Maskerader og Vinter Lystighed i sin¬
uafbrudte Gang, saa er jeg fornøyet.
Snakke= og Løyer-Collegier.
en gamle Ungkarl. Da jeg i Aftes røgte min Pibe¬
Tobak, saa faldt det mig ind, om der ikke skulde være no¬
gen prophetisk Kraft i Tobakkens svovlagtige Røg; thi naar
jeg røger Tobak, faaer jeg altid mangfoldige Jndfald, seer
viidtløftige Planer af Projekter, og kan indsee i meget af¬
det Tilkommende, som siden skeer.
Hovmesteren. Jeg røger selv gierne en Pibe Tobak¬
men jeg har ikke merket saadan prophetisk Kraft. Den for¬
aarsager i det høyeste ikkun en Slags Døsighed, hvor¬
udi jeg vil tilstaae, at nogle, ligesom drukne Folk, kan see
Syner og Aabenbaringer. At den svekker Fornemmelser¬
ne, foraarsager Søvn, det kan man tydelig see hos Begyn¬
dere og Syge.
Den gamle Jomfrue. Der er intet bedre Raad for¬
Tandpine end at røge Tobak.
Søemanden. De vilde Folk i America nedsynker
Tobaks=Røgen, og fordriver deres Kolik.
Den gamle Ungkarl. Tobak er da som en Medi¬
cin.
Men kan man vel daglig bruge saadan en Medicin¬
i Mængde, uden at tage Skade deraf.
Hovmesteren. Man kan ved Vanen bringe det saa¬
viidt, at den taber sine skadelige Virkninger. Men det
er dog latterligt, naar man piner og martrer sig selv, for
at lære sig til at røge Tobak. Er man ellers først vant
dertil saa er det heller ikke raadeligt, paa eengang at vænne
sig derfra.
Den gamle Jomfrue. Men mon det være sandt,
som jeg har hørt sige, at Tobaks=Røgen giør Hiernen,
sort og Lungen tør
Hovmesteren. Ney, min Jomfrue, det er slet ikke
om; thi i Hiernen kan den ikke komme, efterdi den finder
ingen Vey dertil aaben, og i fald det ringeste deraf kom¬
mer i Lungen, saa foraarsages deraf en Hoste, som driver
den strax op igien.
Den gamle Jomfrue. Man siger og, at den stiller¬
Hunger og Tørst; mon det være sandt?
Hormesteren. Saavidt som den formindsker Fornem¬
melserne, stiller den rigtig nok Hungeren, og i det den æg¬
ger Spytte Kirtlerne i Munden, saa at Spyttet flyder ster¬
kere til, kan den og siges at stille Tørsten.
Den gamle Ungkarl. Naar mon det være sundet
at røge Tobak,
Hovmesteren. De, som har meget Sliim og Suur¬
hed i Maven, har got af at røge den om Morgenen; men
naar man røger den kort for Maaltidet, forderver man
Appetiten, og man hindrer Fordøyelsen, naar man røger
den strax efter Maaltidet, ja Skaden deraf er større, end
man forestiller sig.
Den gamle Ungkarl. Mange, og jeg selv med, har
den Vane, at røge en Pibe Tobak om Aftenen, for der¬
