1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 8
Giftermaals-Collegiet.
F¬
ætteren. Nu troer jeg virkelig, at her i Staden er
underhaanden oprettet et Giftermaals Meglerie; thi
jeg kiender i det mindste et halvhundrede Jomfruer
som i en Maaneds Tid ere blevne forlovede.
Hovmesteren. De kan jo gierne være bleven forlove¬
de, uden at det just skulde skee ved Meglerie. Mange For¬
ældre ere selv gode nok i deres Børns Giftermaals Sager.
Den gamle Ungkarl. Deri har de visselig ret. Jeg
kan forsikkre Dem, at det hverken er mine salige Foræl¬
dres, Venners eller paarørendes Skyld, at jeg er bleven
ugivt, thi saasnart som jeg blev, som man siger, min egen
Herre, saa gjorde de sig allesammen saa megen Umag, at
opsøge en Kone for mig, at jeg paa min Side ikkun behø¬
vede, strax at forelsket mig i det Fruentimmer, som deres
Val var falden paa, og dersom jeg havde strax samtykt deres
forskiellige Val, saa skulde jeg paa selvsamme Tid maatte have
giftet mig med et langt og et lavt, et ført og et spædlemmet
et ungt og et gammelt Fruentimmer, med en, som havde havt
megen Formue, og med en anden, som havde havt slet
ingen. Thi enhver af dem blev af mine Venner recommen¬
deret som den Person, der i heele Verden skikkede sig aller¬
best for mig.
Hovmesteren. Jeg veed ikke hvor det kommer sig,
men det er bekiendt nok, at de fleeste Mennesker finder en
stor Fornøyelse i at stifte Giftermaale. Enten holder man
Ægtestand for en overordentlig Lyksalighed, til hvilken man
gjerne vilde forhielpe alle sine Venner og Bekiendtere; el¬
ler man er maaskee selv kommen til Fald, og vil nu og¬
saa gjerne trekke andre med i Garnet, hvorudi man selv
har indviklet sig. Og det skal skee ved disse Venners
gode Megling, som altid ere beredvillige, til at paatage
sig en ærlig Underhandler og Meglers Embede. Mange
Folk ere blot derved komne tilsammen, at deres Bekiendte¬
re har sagt om dem, at de have Lyst til at giftes. Og
jeg har kiendt et Ægtepar, som tilfældigviis vare komne
sammen i et Selskab ved en offentlig Lystighed, hvor de
dandsede med hinanden. J mindre end fjorten Dage der¬
efter vare de allerede ægteviede til hverandre.
Borgeren fra Hovedstaden. Det er forunderligt nok¬
med Andledninger til Bekiendtskaber og Ægteskaber. Jeg
blev og først forelsket i og bekiendt med min Kone paa et
Bal, saa vi bleve først parrede i smaae lystige Sammen¬
komster og siden offentlig i Aviserne.
Hovmesteren. Det er en anden Sag, min Herre,
hvor man vælger selv; men vi taler nu om, hvoraf det kan
komme sig, at andre Folk ville saa gjerne befatte sig med,
at stifte Ægteskabe. Thi da man paa den Tid ikke kan væ¬
re fuldkommen vis paa vore Venners tilkommende Lyksa¬
lighed, naar vi hielper dem til Mænd eller Koner, saa
skulde man tænke, at faa Mennesker skulde gierne blotte
sig for den Fare, at stifte Ulykke der, hvor deres Hensigt,
er at tilveiebringe Lykke. Jeg kiender et brav Fruentim¬
mer, som paa denne tienstfærdige Maade har paadraget
sig mange af hendes fortroligste Venners Mishag og onde
Ønsker. Hun har en Syster, som hun skaffede en fortref¬
felig Ægtemand, hvilken viiste sin Kierlighed imod hende
derved, at han satte sin hele Formue til paa hans Maitres¬
ser, en anden Nærpaarørende af hende fik ved hendes Meg¬
ling en rig Enke, og Brudgommen blev otte Dage efter Bryl¬
luppet sat i Arrest for hendes Gields Skyld; hun bragte
et heelt Aar til dermed, at kobble to forelskede Personer,
tilsammen, som vare af hendes Bekiendtskab, hvilke løde
sig skille fra hiinanden, saa de hverken søgte Seng eller
Bord sammen, førend endnu Lege=Ugerne vare til Ende.
Den gamle Jomfrue. Det er allerbest, at ikke be¬
fatte sig med at stifte Ægteskabe, thi det er fielden at man¬
faaer nogen Tak og Ære for sin Tienstvillighed.
Søemanden. Der skal i Engelland, som jeg har hørt,
være et Slags Folk, der ikke af saa uegennyttige Hensig¬
ter stifter Ægteskabe, de bringer Skiønhed og Rigdom,
til Torv og Market, og driver ret en Handel med alle de
Fuldkommenheder, som kan giøre Ægtestanden lykkelig
Disse Handelsmænd sælger alle Slags rige Arvinger,
Friherrer, Damer af Stand og Land-Frøkener, med
ligesaa koldt Blod, som Qvæghandlere selger deres Oxer.
De holder et fuldkomment Register over alle de Personer,
af Stand og Fortienester, som ere ugifte i heele Landet og
man pleyer ligesaa sædvanlig at henvende sig til dem, for¬
at faae en rig Mand eller Kone, som til visse andre
Folk, naar man søger Tienestepiger eller Tienere. Man
kan virkelig ansee dem som Fædre og Formyndere for den
største Deel af den Engelske Ungdom af begge Kiøn, da man
i egentlig Forstand kan sige om dem, at de giver samme
bort.
Hovmesteren. De har gandske ret og det er temme¬
lig lystigt, naar man seer paa de mange Slags Personer,
som dette Slags Folk bliver nyttige. Man kan let fore¬
stille sig, at et ungt Menneske som, som blot for sig alle¬
ne har sin Udkomme maae være meget glad, naar han kan
blive Eiere af en rig Pige; at en ung Pige, som besidder
mere Skiønhed end Rigdom, maae ikke finde en liden Glæ¬
de, naar hun paa god Lykke og Frømme kan ægte en rig¬
Arving. Mangen en Kiøbmand behøver en Kone til at for¬
re sin Huusholdning, naar han maae være i sin Bod, og
finder det bedre, ved saadan god Ven at lade sig udbyde og
recommendere, end at giøre det ved Aviserne. Der gives
