1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 9.
Snakke= og Løyer-Collegiet.
D¬
en muntre Jomfrue. J Dag har vi forsat og
at holde Snakke= og Løyer-Collegium.
Fætteren. Det er vel Jomfrue mig tykkes og at jeg
i Dag har Lyst til at snakke, naar jeg kun vidste, hvad jeg
skulde snakke om, som kunde være til pas for det selvkloge
Hoved, som med en fordreyet og forvendt Haand har la¬
det os vide under Haanden, at vi skulde snakke og skrive
ham til pas. Men just til pas havde hand ikke erindret
at forandre nogle Sving, i sær de første Linier, og disse
Ord. For Huk, som vil sige saa meget som: For Hukom¬
melsen; hvilket andre eenfoldige pleyer at betegne med de
Ord: Pro Memoria. Jeg vil da igjen give denne For¬
Hukt at han vilde behage at snakke og skrive noget selv, paa
det man kan see hans indbildske Gaver skinne i den Lærde,
Verden, og ey fortryde paa, at man har sendt ham nogle
indsendte Materier tilbage. . .
Den muntre Jomfrue. Nu, holdt, Fætter, det kan
være nok. Men han min kiere gamle Ungkarl, Er han ikke
snart blevet gift endnu, siden han blev saa Modens
Den gamle Ungkarl. Ja, det skulde ikke vare læn¬
ge til, dersom jeg kun ikke frygtede for en Ting.
Den muntre Jomfrue. Jh, hvad er da det, som
kan hindre og tilbageholde saadant priseligt Foretagende?
Den gamle Ungkarl. Sandt at sige, saa er jeg saa
mænd bange for at jeg skulde komme til at bede til Fadder.
Mig tykkes det er det allerværste, som kan møde en Mand,
og jeg skielver allerede, naar jeg ikkun tænker derpaa.
Den givte Kone. Deri har han og Ret. Min
Mand er aldrig i slettere Humeur end den Dag, han skal
bede til Fadder.
Den gamle Jomfrue. Mig tykkes, man læste een¬
gang i Aviserne, at der var en, som tilbød sig at forrette
dette Erinde for got Folk. Det kunde have været meget
got for saadanne undseelige Mænd, som ey havde Mod¬
nok til at dreie sin Hat.
Fætteren. Ja, dette Project gik ind igien af sig selv;
thi saasom Mændene enten de vil eller ikke, maa dog til¬
at forrette dette Erinde, naar de ere ikke syge eller fravæ¬
rende, saa kan man let slutte at det var ikke dennes Leylighed,
at bede til Fadder, for intet uden til sin Kones og egne Børn.
Men min kiere Ungkarl, dersom det allene afholder ham
fra Ægtestanden, saa tilbyder jeg ham enten min personli¬
ge Tieneste i dette Erinde, eller og han kan forrette det
skrivtlig, som man seer af gamle Documenter, der endog
haver været i Brug i de forrige Aarhundrede. Jeg vil
her meddeele ham et par Originaler af Fadder-Breve,
som jeg just haver ved Haanden, hvilke han kan udcopiere,
saa behøver han ikke at dreie Hatten. Her er det eene.
Fadder-Brev.
Gunstige Hr. Rentemester R.
Jeg havde hidindtil levet i den gode Forhaabning, at
jeg efter vores Stands af Hans Kongelig Majestæts
naadigst meddeelte Privilegier skulde fra al virkelig Jnd¬
qvartering bleved forskaaned, ikke desmindre haver der¬
nylig den 21 Junii sidstleden en Person indveltet sig paa
mig, og vil med Magt have Qvarteer. Jeg haver al¬
drig tilforn seet eller kiendt ham, og overalt ey forstaaer
hans Tungemaal. Han taler hverken Fransk, Tydske
eller Dansk, men haver et besynderligt Sprog for sig selv,
og alt hvis han vil have, det fordrer han med Hvinen
og Skrigen. Fast alle udi min Gaard maa varte ham
op, og staaer endda haardt, at man kan stille ham til¬
freds. Paa mig selv prætenderer han og al min Eien¬
dom, ikke det allene, som jeg nu haver, men og det
jeg med min Sveed og Arbeyde kan i Fremtiden staae til
at forhverve. Men det som høyeste er, han lader sig
bære til min Hustrues Seng, og for begge mine Øyne,
ligger hos hende. Til alt saadan at undgaae, har jeg
maattet forskaffe ham et stærkt Qvind Menneske, med
hvilket jeg haver nu truffet Accordt, at han skal blive
hos hende fremdeles, og for sig selv med hende have en
Stue, hvor dem begge Vinteren over skal skaffes frie Seng,
Jldebrand, Lys og anden tilbehørig Tractemente, han
haver, siden han ankom ikke vildet umage sig over Dør¬
Træet. Men nu tilkommende Onsdag haver han for,
udi en stoer Qvinde=Skare, at begive sig herfra til vor
Frue=Kirke, hvor han vil lade sin Person for got Folk,
blive bekiendt, og antager hans Kongelig Majestæts
eget Navn, til at bemande alle sine Gierninger. Han
lader sig til samme Tog herlig udklæde med Gylden¬
Stykke paa Legemet og Smykker og Hovedet, og selv
vil han være for i Spidsen for Qvinderne, at føre den
gandske Troupe. Beviser mig den Gunst for Eders
ædle Hiertens sædvanlige Godhed, at komme i Kirken,
at være Vidne til alt dette, at alting for mig efter
Hiertens Ønske afgaaer. Jeg vil min Livstid igienfin¬
des villig til al Tieneste, Flid, Villighed og Redebon¬
