i hed, som Eder kan være behagelig, og næst al Lyksalig¬
heds Ønske stedse forbliver af Hiertet Eders
taknemmelige Tiener.
Datum Hasni
Wes B.
ved 27 Junii 1664.
Her er det andet:
Barsel Brev.
Fra en Degn til sin Præst og hans Kone.
Hæderlige og meget Stands og Mandhaftige
Mand.
Hr. H. S. 81.
med sin Gudelskende Kiereste.
Gives mine Høybaarne Venner med disse faa Liniers
Beskrivelse tilbørlig og Reverenter tilkiende, at der i
disse Dage er udspiiret af vor Ægteskabs Pode=Stam¬
me en ung Spiir og Plante, som er den elskelige og
min Kierestes velprøvede Susanna Nielsdatters Søn,
M. Pæl, allerede kaldet efter min Sallig afdøde
Fader og Formand, fordum Sogne Degn til We¬
I Menigheder, da, som han allerede har sit
Navn henne i den H. Daab, agter jeg og min inderlig
hiertelskende Kiereste, samme min liden Fader og vores
liden Søn i Wdt Kirke H. 3 K. Dag som indfalder
Fredagen den 6 Jan. 1682 ved 10 Slet paa Dagen,
at lade frembære Herren; hvorfore min underdanigste
Bøn og Supplicatz falder til Eder, at J samme Dag
og Tid møder, til velbemelte min unge Søns Confir¬
mation og Fuldbyrdelse at paahøre, med Bøn og Ønske,
at det maa lykkes, og han saaledes maa blive i det som
er hans Faders; men fornemmelig beder jeg, at hendes
Velbaarenhed, Kirsten Olufsdatter vilde erindre sig hen¬
des gode Løfte, og holde min liden Søn over Daaben,
og naar det skeet er, J da begge vilde efterfølge Barnet,
i hiem i mit Paulun, hans Faders Boelig og Sæde og
der inderlig glæde og forlyste sig med mig udi et tar¬
veligt Maaltid Mad, og ved et Jubelklingende og Re¬
sonerende Jubile. Saadan Eders store Høygunstighed,
vil jeg og min Dydskinnende Kiereste fornufteligen erkien¬
de Forblivende Eders Tiener og Broder saa længe jeg
sjunger og siger Amen.
Givet af mit Degne Sæde
Par.
Wed den 30 Dec. 1681.
Af disse tvende Formularer behager de at vælge hvil¬
ken Dem best anstaaer. Det sidste er vel ligefrem; men
man betænker, at det og er temmelig gammelt; de ere og
temmelig afvigende fra Søren Mathiesens Formularer.
Den unge muntre Jomfrue. Men, og propos,
Fætter, har han løbet noget Fastelavn?
Fætteren. Ja, har jeg saa. Jeg har min Troe¬
pidsket vor gamle Jomfrue op. Jkke sandt Jomfrue
Den gamle Jomfrue. Skulde han nu just sige det.
Det vilde jeg just ikke have havt. Men jeg er saa mænd i
vreed paa ham endnu, fordi han ikke havde et smukkere Fa¬
stelavns=Riis. Hvad meener De vel, de gode Venner,
Han kom med et gandske gemeent og ordinair Riis, bun¬
den af en Birke=Kust; Og det saa stort som i man
i gamle Dage brugte i de Latinske Skoler, som min Bro¬
der undertiden viiste mig.
Fætteren. Ja, Jomfrue, dem havde jeg just taget
Model af. Thi jeg erindrer endnu, at naar jeg var Cu¬
stos i min Skolegang, maatte jeg gaae omkring til alle
Kræmmerne, for at udsøge de længste Birke-Kuste; thi
da var det Skik, at Riisene skulde kunde naae fra den ene
Ende af Bordet til den anden. Naar en Discipel af disse
fik et par Haand=Tager, kunde det føles i 2 a 3 Uger,
ja vel længere, men naar Læreren traf Bordet i Steden for¬
Haanden, gav det saadan Skral i heele Skolen, som et
heelt Compagnie kunde have givet en Salve. Men det,
som var det værste, var, at saadant et næsten 2 Alen langt
Riis, kunde fra Mandag til Løverdag blive saa kort og
forslidt som en, en Fierdingaars gammel Gade= og
Feye=Kust.
Hovmesteren. Den Slaae Skik er nu temmelig
gaaet af Brug. Lærerne befinder sig selv vel derved, og
Disciplerne skielver nu ikke for en Lærer, som triiner ind¬
ad en Skole=Dør. Hvilket jeg ofte har gjort i min Sko¬
legang, og dog blev jeg ikke klogere, end Disciplerne nu
omstunder ere, uagtet de lever og læser ikke under en utidig¬
og tyrannisk Jver.
Den unge muntre Jomfrue. Men hvad er det for¬
en Melancholisk Snak, Den passer sig jo ikke i et Snak¬
ke og Løyer-Selskab, og allermindst til Fastelavns Man¬
dag, da alle ere lystige. Hvem kan vel tænke paa de store
Riis uden at blive Melancholisk Fy, hvem vilde vel pid¬
ske op med Birke-Riis, der er jo forskrevet Modeller fra
Paris og Engelland,
Den gamle Ungkarl. Hvad, Forskriver man nu
og Modeller til Riis fra Engelland og Paris, Det kom¬
mer mig for, som naar man i gamle Dage var Custos i
Skolen, og skulde binde Riis, hvoraf man selv undertiden
fik. Hum, hum, hum forskriver Modeller til Riis¬
fra Pariis, det glemmer jeg aldrig. Ak, skal fremmede
endog paa den Maade pidske os op, Tilsidst forskriver man
vel og Modeller paa Støvle=Knægte og Skoe=Børster fra
Paris.
sætteren. Ja, hvad andet. Hør han ikke at vor¬
muntre Jomfrue maa gjerne lide de Parisiske Fastelavns¬
Riis. Og kunde jeg ikke ligesaa gierne faae Lyst til en Pa¬
risiske Støvle=Knægt, og Parisiske Skoe=Børster; og
jeg troer disse sidste ere allerede indkomne, thi paa sidste Mas¬
