qverade var der en Maske, som forestillede Skoe=Pudser,
og havde meget propre Skoe= og Spende=Børster i sin Cas¬
se, aldrig har jeg seet saa galante Skoe=Børster.
Den gamle Ungkarl. Hum, hum hum, Hvad er
dog Verden andet end en underlig Maskerade. Skoepud¬
sere vil nu og der spille deres Rølle. Ja, de har spillet den
artig nok paa denne Masqverade=Samling.
Den gamle Jomfrue. Jeg holder dog meest af Fa¬
stelavns Mandag for de skiønne varme Fastelavns Bollers
Skyld; de ere ret gode for mine gamle Tænder, i sær naar
jeg kommer vel smeltet Smør i dem. Om jeg endog skul¬
de ønske mig en Mand, saa skulde det være en Bager,
bare for Bollernes Skyld. Men maae de ikke bage Fa¬
stelavns Boller paa andre Tider i Aaret?
Fætteren. Dette er i Sandhed et vigtigt Spørs¬
maal, ja, lige saa vigtigt, som om Jomfruen vilde spørge
om man ikke maatte have Farvede Æg uden om Paaske¬
Tider, begge Spørsmaale vilde blive vanskelige at besva¬
re, om de end bleve opsatte til Priis Materier. Men
saaledes er det vel indrettet udi mange Ting. Hver Tid
har sine Herligheder og Fornøyelser; thi altid een For¬
nøyelse var ingen Fornøyelse. Om Juuletider har vi¬
de skiønne Juule-Kager; ved Fastelavn de nydelige
Fastelavns=Bøller, og ved Paaske de deylige farvede
Paaske=Æg. Ligesom Blomsterne om Sommeren af¬
vexler med hinanden: Da vi har Foraars=Blomster,
Sommer=Blomster og Efteraars=Blomster. Og ligesom
Forlystelserne om Vinteren afløser hinanden: En Aften
Dansk, en anden Aften Fransk Comoedie, og en anden Af¬
ten Opera, og en anden Aften Masquerade. Det er Af¬
vexlingerne allene der giør Fornøyelsen. Skulde Jomfruen
altid spise Fastelavns=Boller, saa blev hun ligesaa kied af
den og vreed paa den, som paa mit store Fastelavns Riis¬
af Birke=Kusten.
Den gamle Jomfrue. Got Fætter, Men hvoraf
mon den Fastelavns=Løben og Renden, Spiiren, Dandsen,
og Støyen have sin Oprindelse? Alle Mennesker skal have
Friehed Fastelavns Mandag. Er da den Dag meere skabt
til Sviir og Sværm end alle de andre Dage, ja, man fin¬
der alle Værkstæder ledige den Dag, da dog mange svee¬
der endog om Søn og Hellige Dage?
Fætteren Atter nogle fortrædelige Spørsmaale. Jeg
kan ey svare andet herpaa, min god Jomfrue, end spørge:
hvorfor alle skal til Kilden St. Hans=Aften?
Den gamle Jomfrue. Det var en Snak den. Da
veed man Vandet er kraftigere end paa nogen anden Tid.
Men Viin, Øll og Brændeviin er nok lige kraftigt Aaret
igjennem. Hvad siger han Hr. Hovmester, Disse Faste¬
lavns=Leege at slaae Katten af Tønden, at rive Hovedet,
af Gaasen og andre fleere Galenskaber, hvoraf kan de vel¬
have deres Oprindelse?
Hovmesteren. Man finder just ikke noget derom op¬
tegnet i Bøger og Skrivter, men jeg holder for, at deere
Levninger fra Hedenskabet og den gamle Alder; da Hel¬
tene kom sammen paa visse Tider, og enten fægtede, eller
brydedes, eller gik i Tvee=Kamp med Hinanden, Og da
man nu omstunder ingen Kiæmper har; men der dog fin¬
des en liden Draabe Krigerigsk Blod i Aarene, saa vil
man nu vise sin Styrke paa en i en Tønde indelukt Kat,
eller paa een ved Beenene paa et Reeb ophængt Gaas.
Saadanne Fastelavns Løben og Sværmen synes ellers at
ligne de Gamles Bachanalia, da de om Natten, dog kun¬
eengang hvert tredie Aar kom sammen, og paa Bierget
Cytheron i Boedtien, som var Baccho helliget, celebre¬
rede Bacchi Fæst med megen Uteerlighed, Huyen, Raa¬
ben og Skrigen. Vores Danske Poet Reenberg er af¬
samme Meening, da han siger i sin Arte poetica et Sted.
Det skeede først til Bachi Fæst¬
Den drukken Gud til Ære:
i I Vers var siunget, bedet, læst,
At Viinen skulde bære.
Til Offeret en Buk, som var
Beskikket og tillavet.
Porten, og den Priisen bar,
Med samme Skienk begavet.
Deraf det fik sit første Navn;
Og rimeligt jeg finder,
At Christendommens Fastelavn
Af samme Rod oprinder.
Det er ellers ikke meget anstændigt for dem, som vil
bære Navn af Christne, at begynde den ellers betænkeligste
Tid i Aaret med saadanne Galenskaber og Hedenske Lystig¬
heder. Somme Stæder faster man paa een Maade, i
det man skal afholde sig fra visse Slags Spise, og derimod
fraadser i andre. Hvem drager ikke til Rom i Faste=Ti¬
den, for at blevaane alle de Fastelavns Lystigheder og Car¬
nevaler, som der holdes under Fasten,
Fætteren. Har nogen af J gode Venner været til¬
stede ved Carnevalet paa Amager, Det er min Troe ar¬
tigt nok med disse Bønder=Ridder Spill. Den arme Kat¬
som i Ridder=Spill maae være Hoved Manden, er meest
at beklage. Jeg var der ude som Tilskuer, da mig blev
meddeelt et Vers, som denne arme Kat gjorde førend han
blev puttet i Tynden, her er det under denne Til
Amager Kattes sidste Villie.
den paa Fastelavns Mandag 1770.
blev slaget af Tønden.
