Jeg arme Kat, som her i Dag
En Abekat skal være
Til Abekattes Velbehag,
Som der søger Ære.
Kun beder Et, før man mig ind¬
Ad Tøndens Spund vil føre.
Jeg i bekymret Hue og Sind¬
Min Villie maa giøre.
Min Slægt og Herkomst gammel er,
Fra Adams Tid har varet,
Jeg har Syndflodens Vande der
Med Nog overfaret.
Med Gommer, Jyllands første Mand;
Jeg kom i disse Egne:
Jeg kan min Stamme her i Land¬
Fra Dan og Humble regne.
Sandt nok, der er kun skrevet lidt,
Om os i gamle Skrivter,
Men¬
sligt er ogsaa hendet til
De største Heltes Drivter.
Dog har Marcholfi Krønike
Viist, al min Slægt til Ære,
Natur meer end Optugtelse :
Al Verden mon regiere.
Æsopi Bog har hængt mig op¬
Paa Væggen for at drille i
De Muus, som om min Døde Kro¬
Sig vovede at spille.
Mig Phædrus forestillet har
Som den, der skulle bære
En Klokke, skiønt der Muus ey var
Mig torde den forære.
J Schoppers Reinicke jeg staaer
Optegnet som en Kæmpe,
Med Kiør imellem Ulvens Laar,
Hans Mod jeg kunde dæmpe.
Kort¬ sagt: Min heele Slægt og Æt¬
Har Ære-Krandsen faaet.
Jeg har ey kundet drømt, at det
Mig saadant skulde gaaet.
Er det Raison at hænge mig
J Luften op fra Jorden,
For nogen Tyv der aldrig slig
En Galge reyst er vorden.
Hvi mon jeg Stakkels Pues skal
Et Sohne-Offer være
For Fastelavens Carnevall,
Og denne Skiændsel bære.
Jeg alt har min Samvittighed
Oprigtig nok randsaget,
ingen Synd i Verden veed,
Som sligt har foraarsaget.
Vist nok, lidt Melk jeg stiaalet har
Lidt Fisk, lidt Flæsk lidt læde,
Naar Leyligheden for mig var,
Og Pigen ey tilstæde,
Men saa har jeg min Herres Huus¬
Giørt Tieneste derfore,
Jeg fanget har ti Tylter Muus,
Og mange af de Store.
Og om man vilde endelig.
Foruden Dom og Stevne
En liden Melke=Skyld hos mig
Saa ubarmhiertig hevne,
Man kunde da til Spinde=Huus¬
Mig sælle Tyv leveret,
Jeg kunde Børnehuusets Muus¬
J mange Aar fortæret.
Men¬ skulde de, som sælger Vand¬
For Melk, og Melk for Fløde
Til Kiøbenhavnske Kiøbstedmand,
Derfor med Livet bøde;
Da troer jeg vist, at jeg slap frie
For Tynde, Spyd og Stage;
Thi da blev der vel neppe til
Af Sælgerne tilbage.
Dog, Ak. jeg er, desværre, solgt,
Nu vil de strax begynde,
Med¬ Carousellens Lancer stolt,
At storme paa min Tynde.
Mit Skriig, mit Skraal, min Moders Mig¬
Dem ikke kan formilde,
Saa Tynden blive skal min Grav
Og mig mit Liv forspilde.
Men¬ jeg min sidste Villie.
Verden dog maa giøre.
For¬ Eder, J Voldsdrabere,
Skiønt I den ey vil høre:
jeg var løs, og J var Muus¬
Da skulde der et pokkers Huus
Jmellem mig og Eder ligge.
Da skulde J om Livet tigge.
