1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 10
Fra Avis=Collegiet.
B¬
orgeren fra Hovedstaden. Det er en forfærdelig
Allarm der har været i London sidst i afvigte Aar
ved to Væver-Svendes Henrettelse.
Den gamle Jomfrue. Fortæl os det. Jeg bliver
ret nysgierrig for at vide, hvorledes det er tilgaaet.
Borgeren fra Hovedstaden. Det var to Silkevæ¬
ver=Svende, Døyle og Valleine, som vare dømte til Dø¬
den, fordi de i Spitalsfields havde skaaret meget Arbey¬
de ud af Væverstolene; men deres Henrettelse blev en lang,
Tid opsat, fordi man var tvivlraadig om at udnævne Ret¬
terstædet, endelig bleve de førte fra Newgate til Bethe¬
nal-Green, blot under Bedekkelse af Justitsbetienterne.
Da de vare komne paa Retterstedet, vinkede Valleine at
en Ungkarl iblandt Tilskuerne, at han skulde komme hen¬
til ham. Da han kom, saa toge de hverandre i Hænderne.
Valleine tog Afskeed med ham og raabte: Jack, husk nu
paa dit Løfte, Hvorpaa denne svarede: Det skal ved Gud
skee. Det varede derpaa ikke længe, saa blev Pøbelen gand¬
ske rasende og ubændig, i sær da den havde hørt, at de Hen¬
rettede bestandig havde paastaaet, at de vare uskyldige. Det blev¬
denne oprøriske Pøbel forestillet, at man af Menneskekierlighed,
havde gjort alt hvad mueligt var, for at redde disse ulykkelige
Misgierningsmænds Liv, men at det var pligtigt og billigt at
statuere et offentlig Exempel, og at see derhen, at Fæder¬
nelandets Love bleve tilbørlig efterlevede, og dette havde
Scherisen besluttet at giøre, om det endog skulde koste hans
Liv. Der blev i Øyeblikket givet befaling, at ophænge
begge Væversvendene: De Oprøriske bleve herover saa for¬
bittrede, at de kastede Stene, og hvad de kunde faae, paa
Scheriserne, saa det var neppe, at de kunde faae dem
hængte. Jmidlertid greeb Pøbelen fat paa en velklædt
ung Mands=Person, beskyldte ham for, at han var en
Spion, skaer Haaret af Hovedet paa ham, og havde vist
skaaret Ørerne af ham med, dersom ikke nogle unge Her¬
rer havde antaget sig ham. De ophængte havde neppe
hængt en halv Time, saa reve Oprørerne Galgen ned og
slæbede den hen til en Herres Huus tet ved Kirken i Spi¬
talsfields. Her sloge de Vinduerne ind og sloge adskillige
af Mobilierne i Huuset i Stykker. En Officier forsvare¬
de Indgangen en Tidlang med en Pistol i Haanden; men
han maatte tilsidst vige, og det var neppe, at han slap med
Livet derfra. Soldater=Vagten, som allerede en Tid lang
havde været posteret der i Egnen, kom først dertil, da disse
Udskeytelser vare skeede. Pøbelen vilde ikke skilles ad, fø¬
rend de hørte, at Soldaterne skulde gives Ordre at skyde
iblant dem. Tre af Oprørerne bleve tagne fast.
Den gamle Jomfrue. Det er ret noget forskrekkeligt
med den Engelske Pøbels Uregierlighed. De vil jo have
Parlementet reent afskaffet.
Den gamle Ungkarl. Ney, Jomfrue, det hænger
ikke saaledes sammen. De ville ikkun have et andet Par¬
lement sat. Men som man seer af Aviserne, saa bryder
Hoffet sig ikke om alle de Memorialer, som derom indkom¬
mer, og bliver en afgjort Sag, at der skeer hverken nogen
Forandring i Ministerio eller at Parlementet bliver disse
solveret.
Den gamle Jomfrue. Men hvorledes hænger det
egentlig sammen med det Parlement, Fortæl os engang
noget derom Hr. Hovmester. Jeg veed dog, De veed det.
Hovmesteren. Parlementet i Storbrittannien,
er den største Forsamling af begge de foreenede Kongeri¬
ger Engelland og Skottland, som bestaaer af Kongen og
de tre Rigstænder, nemlig de geistlige Lord, de verdslige
Lord og Communerne eller de Gemeene, og er deelt i
Overhuset og Underhuset. Overhuset eller Pairernes
Kammer bestaaer af Erkebiskopper, Biskopper og den høye
Adel, som kaldes la Pairie, og udgiør 187 Personer, der
ere Hertuger, Marqviser, Grever, Vicomtes og Baro¬
ner, som sidder paa røde Klædes Uldsekke, og ere iførte en
Skarlagens Habit. Kongen er Overhovedet derudi, eller
hvem han ellers deputerer dertil, og efter den skeedte For¬
ening har og 16 Pairs fra Skotland faaet Sæde og Stem¬
me i Overhuset. Underhuset eller de Gemeenes Kammer¬
bestaaer af Communerne, nemlig af 558 Baronets, Rid¬
dere, Equires, Adelsmænd, Citizens og Burgesses, hvil¬
ke begge sidste ere de Deputerede fra de store og smaae
Stæder, saa og 45 Lemmer eller Representanter for Skot¬
land, og har dette Huus en Taler, som skal være en Mand af
Studeringer, Erfarenhed og Fortienester. Førend Parlemen¬
tet begynder, maae alle Lemmer af Underhuset forsvære of¬
Allegiance og Supremacy, saavelsom og Test, iligemaade nu
omstunder de prætenderende Prinzer af Vallis. De Beraad¬
slagninger, som ere gjorte i Underhuset, maa siden bringes
ind i Overhuset, og der bliver ingen Slutning tagen førend
Kongen har samtykt derudi. Kongen dissolverer Parlemen¬
tet, og der kan ingen Session holdes uden hans eller hans
Deputeredes Nærværelse. J hans Mindreaaringer giør
Rigets Protector det, og i hans Fraværelse Rigets Custos
i Kongens Navn; men døer han medens Parlementet va¬
rer, saa er det med det samme ophævet. Det er ikke en
Rigsforsamling allene, hvorudi der bliver raadslaget om
det almindelig Beste og taget en Beraadslutning, men det
er endog den høyeste Ret, hvortil den sidste Appel skeer fra
alle Retter, hvor gamle Love bliver ophævede, og nye For¬
