Den gamle Jomfrue. Jeg læste forleden i en Avis,
at Tyrkerne toge Flugten, og Janitskarerne nedsablede saa¬
mange ved den Leylighed. Disse Janitskarer har jeg ikke
noget ret Begreb om. Vær saa god og oplys mig derom Hr.
Hovmester, Jeg kan nok tænke, at det er af dem Janitskar
Musiken har faaet sit Navn.
Hovmesteren. Janitskarerne ere Tyrkiske Soldater.
De erovel behiertede Folk, men deres Maade at fægte paa,
fortiener nu omstunder at foragtes. De rebellerer gierne, ned¬
sabler deres Officierer ved første Anledning til Misfornøyelse,
og tvinger ofte deres Generaler uden al Grund, til at voveen¬
Trefning; thi naar Generalerne gaaer i et Slag, saa lader
de gemeenlig Leyeren med alt sit Tilbehør blive staaende, for
ikke at giøre Soldaterne bestyrtsede. Bliver de slagne, saa
ere de meere betænkte paa, at conservere sig selv, end Leyeren.
Janitscharer søger gjerne at faae Heste, og dræber Rytterne,
som falder dem i Hænder; og det er dem ligemeget, enten det
er Ven eller Fiende. Naar det falder ulykkeligt ud, saa flyg¬
ter de allesammen, paa det at de ikke skal blive mishandlede af
Janitscharerne, følgelig bliver og Janitscharerne mestendeels
nedsablede af Fiender, som setter efter dem, naar Rytteriet
forlader dem.
Den gamle Jomfrue. Men er det ikke spaaet, at Tyr¬
kens Magt skal nu have Ende?
Hovmesteren Jo vist, mange lettroende Folk har
havt nok at bestille med en Spaadom, som skal være funden i
et merkværdigt Verk, der er trykt i Aaret 1570. Derudi,
skal det hede: "at Mahomets Love ikke skal vare længer, end
i 1000 Aar, og at det Ottomanniske Rige skal endes med
den femtende Sultan, at Russerne og Venetianerne ere de
Redskaber, som skal til intet giøre dette Rige." Der er
næsten ingen mere, som tvivler om denne Efterretnings Tilfor¬
ladelighed, at Constantinopel skal snart igien være i Christnes
Hænder, og at Korset igien i Stedet for den halve Maane¬
skal staae paa Stampuls Taarne.
Den gamle Jomfrue. Gid det var saa vel! Troer¬
han da ikke den Spaadom, min gode Hr. Hovmester,
Hovmesteren. Ney, Jomfrue, jeg er i den Fald alt
for vantroe.
Giftermaals=Collegiet.

en muntre Jomfrue. Har De hørt, at Hr. Uegen¬
nyttig har slaaet Forlovelsen op igien med Kieresten?
Den gamle Jomfrue. Ney, hvorfor mon det være
skeet?
Den muntre Jomfrue. For hun lod ham vide, at hun
holdt hans Hensigter ikke for at være gandske uegennyttige.
Den gamle Jomfrue. Hvilket Jndfald, Disse
Mandfolk har dog mange Nykker. Jeg gad nok vide, hvor
mange af dem der vel frier uden egennyttige Hensigter.
Fætteren. Da kan jeg have den Ære, at sige Jomfruen,
at veltænkende Mandspersoner har aldrig egennyttige Hen¬
sigter ved deres Frierier. Jeg skal fortælle hende et rart Exem¬
pel derpaa.
En Engelsk General, ved Navn Blacheney, forelskede
sig for nogle Aar siden en Engelsk Dame, som blev holdt for
meget riig, og tilbød hende Ægteskab. Efterat hun i nogen
Tid havde taget det i Betænkning, gav hun ham endelig det
Svar: "Hun vidste nok, at hun passerede for at være meget
rig; men for ikke at bedrage ham, saa vilde hun her lade
ham see en Optegnelse paa hendes Eiendomme og paa hen¬
des Gield. Hr. Blacheney vægrede sig ved denne Undersø¬
gelse, og forsikkrede, at det ikke var hendes Penge, men hendes
Person, som havde indtaget ham. Men det hialp ikke, Damen¬
nødte ham til, at foretage Undersøgelsen. Han befandt da,
at hendes Gield var langt større end hendes Formue. Men¬
da han havde megen Høyagtelse for hende, og aldrig havde
været interesseret, saa sagde han, at hun for hendes Person
var ham dog altid saa kostbar, som om hun virkelig besad dob¬
belt saa meget, som man havde udgivet hende for at eye. Den¬
ne Tilstaaelse bevægede Damen til at aabenbare hendes rette
Omstændigheder for ham. Hun viste ham da, at hendes
Formue langt oversteeg det hidtil derom gangne Rygte. Men¬
Hr. Blacheneys Ømsindighed og fine Tænkemaade fandt sig
saaledes fornærmet ved dette Kierligheds Stratageme, at han
reent ud sagde hende: "Det gjorde ham ondt, at hun ved saa¬
danne Kunstgreb vilde sette Prøve paa ham, da hun dog
burde ikke have holdt ham for at være egennyttig, efterdi
han altid havde gjort Profession af Uegennyttighed." Han
tog derpaa en høftig Afskeed med hende, og uagtet al hendes
anvendte Møye, vilde han aldrig indlade sig mere med hende,
men heller miste den hele Rigdom hun eyede, end leve med en
Kone, som havde fattet saa sterk Mistanke til hans Op¬
rigtighed.
Den gamle Jomfrue. Hr. Blacheney har ret været
en Phoenixiblant Mandspersonerne. Jeg kan neppe troe, at
den Historie er sandfærdig.
Den muntre Jomfrue. Der er jo aldrig nogen Feyl¬
hos Mandspersoner. Deres Hensigter ere jo altid saa reene,
som deres Stads er pyntelig. Jkke saa, kiere Fætter,
Fætteren. Jeg nægter ikke, at menige Mandfolk jo har
egennyttige Hensigter, og at de lettere kan have dem, end
Fruentimmer, der ikke har saadan Valfrihed som hine; men
overalt findes dog flere Mandfolk, som ikke har, end som har
den Egennyttighed, vi nu taler om.
Den muntre Jomfrue. Javist. Forelskede Mand¬
folk taler for om at dræbe sig end de tilstaaer de ere egennyttige.
i deres Kierligheds Fordrag.
Fætteren, Man har og Exempler paa, at de virkelig
har taget sig af Dage. Der var for nogle Aar siden en Frie¬
i Jrland, som hængte sig af Fortvivlelse, da Kieresten ikke
vilde elske ham, fordi hun troede at hans Hensigt var egen¬
nyttig; men han blev saa tidlig nedskaaren, at han kom til¬
Live igien.
Den muntre Jomfrue. Det var et uegennyttigt for¬
liebt Stakkel! Saa tog hun ham vel siden
Fætteren. Ja, da hun havde faaet denne Prøve paa
hans Uegennyttighed, saa tog hun ham; og de levede meget
fornøyede tilsammen.
Den gamle Jomfrue. Gid Pokker troe deres Uegen¬
nyttighed, og jeg ikke.
