1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og Mands. Tidende.
No. 12
Snakke=Collegiet.
Fætteren. Har de Lyst J gode Venner at høre:
En Drøm om Sielens og Legemets Omvexling.
J¬
eg var af et Par Timers Spadsere Gang temmelig
udmattet, og mine afmattede Kræfter trængte til
en Vederqvægelse og Forfriskelse. Jeg udvalgte da
Sengen til mit Hvile-Sted og Søvnen til min vederqvæ¬
gelse. Jeg havde ikke længe paa mit søde Leye udi mine
Betragtninger igiennemgaaet den udenlandske Luft, og min
Jndbildning havde nyelig begyndt at indgyde udi mit vidt¬
tænkende Sind de meest følende Fornøyelser, som fornem¬
mes, naar man seer sin Lyst opfyldt og sine Ønsker at stand¬
se der, hvor man den meeste Tiid har sine Tanker, da den
uventende og sagte snigende Søvn hendulmede mit Legeme¬
og imodtog Resten af mine Indbildninger med en Drøm, som
flyedte min Siel meere at giøre, end Lirettes flere Væsen for¬
aarsager en Petit-Maitre af det ømmeste Slags. Jeg drømte
da, men jeg drømte tillige sødt, og som jeg vilde. Min Siel¬
igientog med et ønskelig da Capo det samme nu da jeg var
sovende, som jeg vaagende havde foretaget mig at betragte.
Og hvis der er nogen Morphens til, da er jeg ham
tusind Tak skyldig for den skiønne Forklaring, jeg fik paa
mine Tanker.
Den store Lyst, jeg havde, førend jeg sov ind, til at
reyse Udenlands, forsvandt ved den lette Reyse, min Aand.
i Sælskab af en let svevende Skygge, gjorde til det for¬
tryllende Paris.
Min Aand standsede ved Haven af det Kongelige Lyst¬
Huus, hvor jeg blev opmærksom, og fik Øye paa et Fru¬
entimmer fra samme Landskab, hvor mit Legeme hvilede,
imens min Aand gjorde Lyst=Reyser.
Jeg bøyede alle mine Lemmer i saadanne fordeelagtige
Bugter, som jeg slutter deraf, at min bekiendte Jomfrue
besvarte mig med en Mængde Parisiske Artigheder, udi
en saadan Hiertens Ydmyghed, at der var ingen Haab
mere om, at skille hende fra en indfødt Fransk.
Jeg nærmede mig til hende med lutter danske Lader,
endskiøndt det var nær ved at den franske Luft havde fan¬
get mig og gjort min Aand til en Franskmand.
Jeg giver mine Læsere at betænke hvor Angesten be¬
tog mig, naar jeg tænkte som laae hiemme udi Sengen, nu
da min arme Siel stoed i Fare for at blive fransk, men
et got Raad faldt mig ind, saa jeg slap uskadt fra denne
forskrekkelige Forvandling.
Jeg kom da bag ved Haven med Jomfruen og for¬
talte hende, at jeg var kommen fra hendes Føde=Land¬
hvor der var skeet saa mange Jord Skjælv udi Hanreder¬
nes Sovekammere, og at saa mange Skiønheder vare for¬
gaaede i Kraft af Speyle, Sminke og Skiøn-Pletter.
Men achl forskrekkelig, Min Jomfrue var saa fransk, at
hun ligegyldig anhørte disse hendes Søstres laqueerte Skjæb¬
ne, og forskrekkelige Begivenheder.
Mine bevægende Tallemaader bragte hende dog om¬
sider paa de Tanker, at hun vilde forlade Paris for en
vis Tid og reyse med mig hiem, at besøge sine Venner:
Hun gjorte sig færdig, og fulgte mig.
Da vi vare en Dags Reyse fra hendes Forældres
Gaard, som laae udi den behageligste Egn udi mit Føde¬
Land, møder os en Bonde, hos hvilken vi fik at vide, at
hendes Forældre var hiemme uden Fremmede.
Jeg geleydede hende da til hendes gode Forældre,
som bleve hilsede og omfavnede af et Fruentimmer, som
de mere ansaae for en fuldkommen Francoise end for deres
Datter.
Men da hun videre have udladt sig, og overtydet den
om Sandheden, kunde den gamle Mand, hendes ædle Fa¬
der ikke længer gjemme de Taarer, som havde deres Udløb
fra en reen Kilde, fra en om Faders oprigtige Hiertelag.
Han omarmede hende og raabte: Kiereste Veninde¬
er hun min Datter,
Han fik ikke andet Svar end en spæd Lyd af frand¬
ske kielne Tallemaader, som hans Jomfrue Datter havde
opsamlet paa Viin og Caffee=Huuse udi Paris.
Saa meget som nu den dyrebare Mand beklagede sin
forgjorte Datter, (som han kaldte hende) saa indtaget
af Glæde var hendes Moder, der saa sit levende Skilde¬
rie udi sin saa vel omgjorte Datter.
Hendes Fader, som var en Mand af en sund dansk
Forstand, og som hverken igiennem Jndbildnings sorte
Dunster, eller med andres Øyne betragtede en Sag, saae
vel at hans Datter havde glemt og tabt alt det, som hun
havde ført hiemme fra sin Faders Huus, udi Paris, und¬
tagen en Specie Daler, som hun endnu have tilbage af den
danske Mynt.
Da hun reyste fra sin Faders Huus havde hun et
sundt Legeme, men nu da hun kom hiem, er hun hver For¬
middag og hver Aften syg, da hun deeler Formiddags Ti¬
merne imellem Kaffe=Kopperne og en fransk Blund, og
slutter Aftenen med en Skok Sukke efter Paris.
Da hun drog fra sin Faders Huus, havde hun en god
Forstand, nu da hun er kommen hjem er hendes Hierne paa
et got Raad faldt mig ind, saa jeg slap uskadt fra denne
fuld af omsvævende Skygger af Petit Maitres og slige Bil¬
leder.
Jeg kom da bag ved Haven med Jomfruen og for¬
Da hun tog bort fra sin Fader, havde hun et Hoved,
mage til de danske Fruentimmers, men nu tvivler maa om,
hvor man skal lede om Jomfruens Hoved.
