1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og Mands. Tidende.
No. 13
Giftermaals=Collegiet.
D¬
en gamle Ungkarl. J Dag skal jeg fortelle Dem¬
et artig Stykke, som jeg har læst.
Om Kierlighed.
Næsten enhver er enten forelsket, eller har været det
eller troer i det mindste, at være eller have været det. En¬
har fægtet for sin Kiereste, en anden har skrevet for hende;
en tredie har drukket for hende; og endnu en anden
har gjort alle tre Slags for hende, og dog har maaeskee
ingen af dem, Trods deres Tvekampe, Poesie og Drikke¬
selskabe, ingen Tid havt en ret Kierligheds Lidenskab. Jeg
har nylig anstillet mine Betragtninger over de Forelskedes
talrige Hob og da jeg har merket de adskillige Gestalter,
som de paatager sig, saa troer jeg sikkert at kunde paastaae,
at der ikkun findes faa, som virkelig ere beqvemme til Kier¬
lighed, omendskiønt alle foregiver, at de har følet samme.
Det er af Rochefaucults Marimer, at mange Folk
skulde aldrig have været forelskede, dersom de aldrig havde
hørt tale om Kierlighed. En Anmerkning der er ligesaa¬
rigtig som skarpsindig. En Families latterlige Snak har
ofte en sterk Jndflydelse paa unge Gemytter, der læreer
Kierlighed og at elske ved Efterabelse og Exempler, lige¬
som alt andet. Unge Skabninger, som næsten endnu vare
Børn, ere ofte blevne angrebne af denne Lue, som har an¬
tændt sig ved en fremmet Lidenskab, og jeg har undertiden
seet, at en Tieners og en Kammer=Piges Kierlighed hav¬
de den følge, at en liden Dreng paa tretten Aar spillede
allerede den sukkende Hyrde, og en liden Pige, som neppe
havde lært at gaae, den forsmægtende Kiereste.
Den store Mængde af Bøger, som ere fulde af Kier¬
lighed, og ere talrige nok, at udgjøre et eget Bibliothek,
ere store Opæggelser, og mestendeels lykkes det dem, at
tilveiebringe Kierligheds Lidenskab. De fornemste iblant
disse lærde Forførere, ere de gamle Romaner, og deres
udartede Efterkommere, de nyere Fortællinger. Den unge
Discipler læser og Kierligheds Opstigelser, indtil han ind¬
bilder sig, at finde dem brændende og ulmende i hans lille
Bryst; ligesom syge Folk studerer en Sygdoms Historie saa¬
længe, indtil de indbilder sig, selv at have alle sammes Til¬
fælde. Af denne Aarsag giør det mig altid ondt, naar
jeg seer en af dette Slags Bøger i Ungdommens Hænder.
Men omendskiønt Romaner og Fortællinger, ere begge lige
forføriske, saa har de dog en meget forskiellig Maade at
virke paa. Et ungt Menneske, som læser Romaner, bli¬
ver en forelsket Coridon af Sicilien, eller en ægte Damon
af Arcadien, og er virkelig saadan en forsmægtende Hyrde,
at han troer, han skal hænge sig i den nærmeste Piil, eller
drukne sig i den nærmeste Park, i fald han ikke skulde naae
sine Ønskers Maal; Men den unge Læser af Fortællinger¬
ne bliver meer en Mand efter Verden, og naar han har
naaet sin Elskeliges Tilbøyelighed, giør han hundrede Jnd¬
vendinger, at Udkaste og Projecter, at forsikkre sig hendes
Besiddelse.
Jblant Elskernes Mængde gives der et Slags lunkne
Folk, om hvilke man neppe kan sige, at de, efter Kierlighe¬
dens Sprog har nogen ret Flamme for deres Kiereste.
Dette er Folk af overmaade stor Ømhed og Fiinhed, som
har Afskye og Modbydelighed for de grove Begreber, hvilke
den store Hob forbinder med Kierlighed, og som tragter
efter noget mere høyt og Spiritueelt. Disse Philosopher
i Kierlighed har blot henvendt deres Hensigter paa deres
Kierestes Aand, og ønskede gjerne at see hendes blotte Siel,
afklædet fra dens Materielle Omklædning. Folk af denne
Tænkemaade kunde man maaskee allerbest sette i den roman¬
agtige Klasse; men de har selv givet sig Navn af Platoni¬
ske Elskere.
Platonisk Kierlighed er imidlertid meget rart i vore
Dage, og gives der en anden Klasse som er talrigere, der
bestaaer af et Slags Elskere, som man allerbest kan give
Navn af Epicuræer. Denne Sects Grundsætningerst.
der just tvert imod den Platoniske. De tænker saa lidet
paa deres Kierestes Siel, som en Musselmann; men hendes
Person setter dem gandske uden for sig. En Elsker af det¬
te Slags er i en bestandig Henrykkelse. Hans Lidenskab
er saa heftig, at han næsten svier og brænder andre med sin
Flamme, og han gaaer sin Smukkes Fuldkommenheder
igjennem i samme Sprog, i hvilket en Elskere af Heste ro¬
ser og ophøyer sin Hest. "Hvad for Fødder, Hvad for¬
Øyne, Hvilken en Hals. Hvilket et Bryst, Hvilket
o hun er en fortreffelig Skabning." Deres Forestil¬
linger gaaer ikke videre, end til de udvortes Fuldkommen¬
heder, og da man kan sige, at de ikkun ere saarede paa Skin¬
det, saa kan man ikke tilstaae dem, at deres Bryst skulde
være giennemtrængt af Kierlighed.
Andre Folk af en muntrere og fyrigere Gemytsart,
som pleyer at regnes med iblant Elskere, ere Tilbedere næ¬
sten af et hvert Fruentimmer, som de seer. Kierligheds
Flammer optænder sig saa læt i dem, som Gnisterne fatter
i Krudet i en Bøsselags; men de udslukkes og ligesaa ha¬
stigt igien. En Elsker af dette Slags dandser en Dag med
et Fruentimmer paa et Bal, og taber sit Hierte for hende
i en Menuet; den følgende Dag bortsnapper en anden hans
Hierte paa en Spadsergang; og den tredie Dag gaaer han
maaskee uden for Staden, og overgiver det til alle Skiøn¬
