eller smalle rynkede Baand paa eller China Blomster.
den venstre Side af Touren skulde absolut stikke en China¬
blomst, enten rød, guul eller grøn. Det er og at merke,
at Nakken maatte endelig sterk opstives med Gummi, saa
at der ikke maatte røres et Haar, naar Vinden blæste.
Jeg kan prægtig huske den Opstivning, og jeg kan erindre,
at naar jeg rørte Hovedet, saa sprang Haarene i Nakken¬
af bare Opstivning. Der maatte vel Pudder i. Havde
den Mode varet længe ved, saa havde Fruentimmerne vist,
blevet skaldede i Nakken. Det var en allerkiereste hæslig
Mode.
Den gamle Jomfrue. Det kan jeg dog ikke sige. Jeg
har min Tour endnu, som jeg brugte den Gang. Men
fortæl nu videre Madamme. Det maae hun dog tilstaae,
at det var en varm Mode, og Folk forkolede da ikke lette¬
lig deres Hoveder.
Præste=Enken. Det er sandt Jomfrue. Men nu
vil jeg gaae den Tids Mode videre igiennem. Der er dog
ingen, som har optegnet de gammeldags Moder, og man¬
ge, som læser dette, ville vel smille ved at erindre sig, hvor¬
ledes de den Gang vare klædte. Halsbaandet var ogsaa
af Kniplinger, nemlig en stor dobbelt Sløyfe, som var
med stivt i; thi den maatte staae gandske stiv under Hal¬
sen; og Resten var Piber omkring Halsen. Fra Sløysen,
for ned, gik to Rader Kniplinger i Piber eller Bølger, og
somme havde kun en Rad lige ned. Paa Sløyfen var
fem Blomster, og rundt om Halsen samt for ned, enten
China Blomster, af Silke, eller Sølv Blomster. Smek¬
ken var belagt med samme Slags Blomster og Kniplinger.
Der maatte endelig være lange hvide Baand i Halsbaan¬
det bag i. Bryststrimmelen og Manskietterne maatte være
vel stivede og blaa dippede. Strimmelen maatte ikke falde
til Halsen, men staae runden om i sine Leg og Folder; thi
at rynke dem, som siden kom i Moden, holdt man den
Gang for, var kun at forderve Kniplingerne. Ærme¬
Sløyser brugtes ikke. Kiolen var over stort Fiskebeens
Skiørt, der skulde være ligesaa stort for oven som for ne¬
den. Unge Fruentimmer maatte slet ikke bruge Adriener,
førend de bleve givte; men ikkun allene Livkioler. Opsla¬
gene paa saadanne Kioler vare lange med Blye udi. Det
var en underlig Mode.
Den gamle Jomfrue. Ret Madame. Og Klokkerne
maatte enten være broderede, eller med Sølv-Guld eller
Perle-Takker neden om. Jeg har min troe min Appetit¬
Klokke endnu fra den Tid liggende, med nok saa prægtige
Sølv-Takker om, og jeg haaber, at den snart kommer i
Moden igien, siden man nu maae bære Guld og Sølv.
Præste Enken. Skoene skulde enten være af blom¬
met Silke=Tøy eller broderede, med høye Hæle, lange
spidse Næser og smaa Spændelæder. Men gamle Koner,
brugte at binde dem med Baand.
Den gamle Jomfrue. Snørlivene har Madamen¬
glemt. De vare den Gang mestendeel som nu, brav lang¬
livede, og flade til Brystet, men spidse for neden, og foran¬
vare de belagte med Straaperler, naar de vilde være pyn¬
telige, uagtet det ey kom til Syne. Saaledes var mit
Snørliv. Og jeg gjorde hele Moden med den Gang.
Præste=Enken. Ja det er sandt. Naar saadant et
Fruentimmer da var i sin hele Pynt, saa var hun i saadan
en Spile, at hver Mine og Compliment kostede stor Umag,
paa det at ingen Ting skulde gaae af sine Folder; thi hvad
som kaldes frit nu iblant ordinaire Folk, kaldtes den Gang,
Flanevurnhed. Alting maatte være saa sippert og net, saa¬
jeg kan ikke beskrive det. Jeg erindrer, at da jeg var Brud,
saa blev jeg saa exerceret, at jeg var nær bleven tummelum,
for at huske alle de Miner og Folder jeg skulde sette Ansig¬
tet og Klæderne i, og alle de mangfoldige Accuratesser der¬
vare at iagttage ved denne Pynt. Man maatte rigtig
staae op ved Lys om Morgenen, naar man skulde pyntes
for at tage i Stads om Aftenen.
Borgeren fra Landet. Nu skal jeg og fortælle dem,
hvorledes jeg saae ud, da jeg var Brudgom. Jeg havde
en Merledons Peryk paa, en lille Hat, med lavere Skyg¬
ger, end de bruger nu omstunder: et Fingersbredt glat¬
Bind, som gik to Gange om Halsen, langt smalt Kalle¬
krøs i Kraven, smaa Manskietter, lagte i Leg, der stode
som en Soelskive om hver Haand. Kiolen var Lunge¬
bruun med guul Damast under. Livet var kort med lange
Skiøder. Over Brystet var der udstoppet som et Par
Puder. Folderne vare en halv Alen dybe, og udstoppede
med tykke Vatter. J Skiøderne vare dobbelte Haardu¬
ger, og Opslagene vare en halv Alen lange. Vesten var
og af guul Damast med Stivt i Skiøderne. Jeg har min
Brudeklædning endnu; men jeg tør ikke lade mig see i den.
Den skal dog ligge lidt endnu, omendskiønt jeg vel ikke le¬
ver den Dag, at den kommer i Moden igien.
Fætteren. Naar vi kommer sammen en anden Gang,
saa skal jeg og fortælle dem om en artig Mode, som er be¬
skreven af min Fader. Han har efterladt sig en Haand¬
skreven Bog, med adskillige løyerlige Optegnelser udi.
Den gamle Jomfrue. Fortæl os det strax Fætter.
Jeg er nysgierrig.
Fætteren. Ja mænd, Jomfrue. Min Fader har
anmerket, at han i Kiøbenhavn havde engang en Contuber¬
nal, som, naar han var i sin største Pynt, var saaledes
klædt: Han havde Kaffebruun Kiol med guult Taft under,
en broscheret guulbundet Vest, blaa Strømper og brune
Buxer. Det stak af. En anden havde blaa Kiol, rød
stak endnu bedre af.
Vest med blaat Foer under og lysegrønne Buxer. - Det
Hovmesterinden. Nu ville vi ikke have meere med
Moden at bestille denne Gang. Jeg har faaet et Brev,
som henhører under.
