delse fra Vellyst, og Jagttagelse af en god Diæt.
Men det er ikkun faa Mennesker, som lagttager det sidste.
Den gamle Jomfrue. Du har ret gamle Bestefaer.
Om Forladelse, Min Herre, jeg erindrede ikke, at De¬
var ugift. Saadanne Folk, som vi to, der holder en god
Diæt, bliver gamle i Eenlig Standen. Ja, jeg troer og
virkelig, at man i Ægtestand ikke bliver nær saa gammel.
Jeg vil min Troe nu aldrig givte mig, bare for at leve de¬
sto længer. Men Bestefter har snakket alt for længe om
at blive gammel. Er der ingen af J gode Venner, som
kan snakke om at blive ung igien?
Den muntre Jomfrue. Jeg troer saa Marie, at
Jomfruen havde stor Lyst til at være ung igien. Men det
var ikke got for Jomfruen; thi saa giftede hun sig vist, og
saa blev hun ikke saa gammel, som hun nu kan blive.
Den gamle Jomfrue. Naa, Naa, Mademoiselle!
vær J saa god at gifte jer, naar J har Lyst, jeg har nu
ingen Lyst dertil.
Den muntre Jomfrue. Vi maae ligesaa got.
strax aabne.
Giftermaals=Collegiet.
Dætteren. O ja, see her har jeg et Udtog af nogle Aars
Giftermaals Historier. "For faa Aar siden blev berettet
fra America til Paris, at Hr. von Castera, Brigader over¬
Kongens Armeer og Commandant paa Øen St. Domini¬
qve, var den 15 Mai sammesteds bleven giftet med Frue¬
v. Bidonne, en Capitains Enke af Dragonerne. Bemeld¬
de Frue var den gang allerede 75 Aar gammel, men meget
rig. Hun havde to store Landgodser, det ene med Sukker¬
og det andet med Jndigo Plantager, som aarlig indrentede
120 til 130000 Livres. Bryllupsdags Aftenen sagde,
Fruen, i alle Giesternes Nærværelse, til Hr. von Castera.
Naar De behager at gaae til Sengs, seer De det Væ¬
relse, som er bestemt for Dem, og jeg begiver mig da ind¬
i mit Apartement. Ved det, at jeg har givtet mig med
Dem, har jeg vildet formere Deres Lykke, men ingen¬
Alunde søgt at tilkiøbe mig Deres Kierlighed. Forund¬
mig Deres Venskab i min Alderdom. Herved vil De¬
fornøye mig, og meere forlanger jeg ikke."
Den gamle Jomfrue. Hvad sagde da Brudgommen,
dertil 28.
Fætteren. Efter denne Høymodige Erklæring, em¬
brasserede han sin Kone, bevidnede sin Erkiendtlighed for¬
hende og opfyldt hendes Forlangende.
Den gamle Jomfrue. Hum ja - Var jeg
saa rig, saa maaskee jeg giorde ligesaa. Dog jeg er langt
fra 75 Aar endnu.
Den muntre Jomfrue. Flere Giftermaals Histo¬
rier, Fætrer!
Fætteren. Fra Leipzig blev for nogle Aar siden mel¬
det, at en ung Leipzigerinde bad hendes Moster, som var
en gammel Kone og opvartede de Østerrigske Krigsfanger,
at hun dog engang vilde tage hende med op paa Slottet,
at hun kunde see Fangerne. Da den gamle føyede sin Sy¬
sterdatter derudi, saa fandt hun saadant behag i en Øster¬
rigsk Soldat, som var af Romersk Katholsk Religion, at
hun strax gav sig i Snak med ham, og uden videre Om¬
stændigheder forlovede sig med ham. Fangen gav hende,
3 Dukater til Fæstens Gave, og hun gav ham ligeledes
en Foræring igien. Herpaa løde de bede Generalen, at
de maatte blive vide til hinanden. Han vilde i Førstnin¬
gen ey tilstæde det men endelig lod han sig overtale, at gi¬
ve dem Tilladelse. De bleve altsaa copulerede oven paa
Pleissenborg, og de øvrige Fanger forestillede Bryllupsgie¬
sterne ved et lystigt Tractemente. Da der nu i Fæstnin¬
gen ey blev tilstædet Fangerne at have Senge, saa maatte
hun med hendes Mand tage til Takke med at ligge paa
Halm, og for Sælskabs Skyld blev en Fange med.
Den gamle Jomfrue. Den Pige har været meget
givte syg. Lad os høre nok en Dito, Fætter,
Fætteren. J Engelland har det i forrige Tider været,
Mode, at man kunde sælge og bytte sine Koner bort naar
man var kied af Dem. Der var saaledes i London for ik¬
ke længe siden en Muursvend, ved Navn Williams, som
om Tirsdag Aften sad i et Øllhuus. Førend han ventede
det, kom hans Kone ogsaa derhen, for at hente ham hiem.
Da han nu ikke vilde følge med hende, saa reyste sig en for¬
skrekkelig Skielden og Smelden imellem disse to Folk, hvor¬
ved han saaledes trakterede hende, at hendes beste Æreti¬
tel var Bitich (Tæve). En Barbeersvend, som sad derhos
gav sin Forundring tilkiende derover, at Muursvenden kun¬
de saaledes mishandle en Kone, ja sin egen Hustrue, Muur¬
svenden sagde til Barbereren, at han ønskede, hun ikkun
var hans Kone, saa skulde man see, at han ikke kunde taa¬
le Halvparten saa meget af hende, som han nu gjorde. Bar¬
beren derimod forsikkrede, at han nok kunde leve og komme
til rette med denne Kone. Muursvenden spurgte, om det
var hans rette Alvor, Da nu Barberen sagde ja, saa¬
svor Muursvenden en stor Eed, og sagde, at han vilde over¬
lade ham hende for en Gallon (det er fire Kander Øll. Bar¬
bereren lagde strax Pengene paa Bordet, og Konen gik for
at spøge med hendes Mand, tilligemed nogle af Selskabet,
hjem med Barbereren til hans Qvarteer. Men det varede
ikke længe, saa fortrød Williams Kiøbet. Han gik hen¬
til Barbeersvenden, og forlangte at faae sin Kone igien,
tilbød sig og at betale de 14 Penge igjen enten i paadt eller
tørt (det er enten i Øll eller reede Penge.) Barberen vægre¬
de sig en Tid lang, men lod ham dog endelig faae sin Kone,
dog maatte Williams i Forveien love, at han herefter skulde
holde hende i mere Ære.
Den gamle Jomfrue. Det var ret at Manden bleve
coujoneret. Der er mange saadanne grove Mænd til; og
var det Mode her, at Mændene kunde sælge og bortbytte
deres Koner, saa vilde jeg aldrig raade nogen at gifte sig.
Eventyrs=Collegiet.
Nætteren. Naa, Jomfrue, nu har vi to allene holdt Gifter¬
8 maals Collegium, skal vi nu og holde Eventyrs=Collegiunst,
8 maals Collegium, skal vi nu og holde Eventyrs=Collegiunst,
