Den gamle Jomfrue. Men Pigen saae det jo med,
mine Herrer, Ney, Ney, der kommer mine Ord igien, at
der er virkelig Herer og Hexerie til.
Huusholdersken. Man skulde ikke troe, at nogen torde
skrive saadanne Løgne til Avistrykkerne, og der meldes joud¬
trykkelig, at det er en troværdig Mand, som har berettet det.
Præste=Enken. Sagen forekommer mig dog noget
mistænkelig.
Den givte Kone, Bonden har nok seet Feyl; eller
Sagen kan være overlagt imellem ham og Pigen. Der
ere mange Mænd, som har hemmelig Forstaaelse med deres
Piger, og de kan have havt deres Kneb derunder, som vi
ikke vide.
Den muntre Jomfrue. Jeg er af samme Tanker
som Fætteren.
Hovmesteren. Ha, ha, har Fætteren har endnu ikke
sagt sine Tanker. Hun er en lille skielmsk Pige, Jomfrue.
Sagen er ellers ikke trolig.
Den Søefarende. Jeg veed ikke, hvad jeg skal sige,
derom. At der er Puslerie til, det troer jeg rigtig nok, og
det lader saa meget troligere, siden Beretningen er Jydsk.
Borgeren fra Landet. Jeg er vant til at høre saa¬
danne Fortællinger om Syner af Bønderne, og jeg anhører
dem nu altid uden Forundring; thi jeg veed, at de ere Me¬
stere i at sammenstøbe prægtige Usandheder, i hvor eenfoldige
de end synes.
Fætteren. Mine Tanker ere ligesom den muntre
Jomfrues.
Den muntre Jomfrue. Saa har vor gamle Ungkarl,
faaet alle vore Tanker derom at vide, hvoraf Fætterens og
mine vare de fornemste.
Den gamle Jomfrue. Det er jo Spøg.
Fætteren. Just derfor anseer man det, Jomfrue Men¬
nu skal jeg fortælle hende noget om Tyrke=Krigen. Jeg veed
dog Jomfruen er nysgierrig for at vide, hvorledes det gaaer
Tyrken.
Den gamle Jomfrue. Der er jeg visselig og Hvor¬
ledes gaaer det ham, Fætter, faaer han brav Klap
Fætteren. De sidste Efterretninger fra Constantinopel,
som jeg har læst, tilholder, at Janitscharerne ville heller miste
deres Sold, end drage til Leyren. Vezieren skal have seet
sig nødt til at forlade Leyren ved Silistria, og trekke sig tilbage¬
med Resten af Armeen, samt har givet Ordre, at sette Mu¬
ren omkring Adrianopel i Stand.
Den gamle Jomfrue, Vær saa god Hr. Hovmester,
og beskriv os de Byer, som Fætteren nævnte. Jeg gider
gjerne hørt saadanne Beskrivelser over Stæder og Egne, og
jeg tænker, at samme hover flere end mig.
Hovmesteren. Silistria, som og kaldes Dørestero,
er en Tyrkisk Stad i Bulgarien, ikke langt fra Donau. Den
har et Erkebispe=Dømme og et Slot, er temmelig stor og be¬
fæstet, og Hovedstaden et Sanglacat.
Adrianopel, som endnu almindeligere kaldes Andri¬
anopel, er en stor Tyrkisk Stad i Romania, som har 7 til
8 Jtalienske Mile i Omkreds, naar man regner den gamle
Stad tilligemed mange Haver dertil. Den er rig, og iblant
de Tyrkiske Stæder er den næst Constantinopel den beste i En¬
ropa. De Tyrkiske Keisere pleier ogsaa ofte at opholde sig
sammesteds, naar de enten befrygter et Oprør imod sig i Con¬
stantinopel, eller forandrer deres Opholdsted for Pestens
Skyld, eller ville divertere sig med Jagten, i sær med Fugle¬
Baitznig. Denne Stads Festningsverker bestaaer ikkun i
Mure og Taarne, og Staden har mange Kiøbmænd og
Haandværkere, og en smuk Børs, hvorudi holdes alle¬
Slags udenlandske Vahre til fals. Tyrkerne kalder den
Endrem. Den ligger i en Dal, og var Hovedstaden i det
Tyrkiske Rige, førend Constantinopel blev indtaget. Der
ere mange Vande omkring Staden, hvoriblant de fornemste
ere den Flod Tungia, over hvilken der er lagt tre Steenbroer,
samt Floderne Arda og Merici. Den beboes af Christne,
Jøder, Tyrker, Armenianere, Wallachere, og a. f. og ikke
langt fra Staden findes et Fruentimmer=Kloster, af hvilket
Stor=Sultanen og Basserne pleyer at tage deres Gemahlin¬
inder. Aar 1701 blev denne Stad Halvparten afbrændt.
Borgeren fra Landet. Hvad siger man ellers Hr.
Hovmester om Tyrken i denne Tid, Mener man, at han kom¬
mer til at ligge under i Aar,
Hovmesteren. Det lader dertil; og det vil komme
meget an paa, hvad Lykke den Russiske Flode faaer paa
sine Expeditioner.
Borgeren fra Landet. Det er besynderligt med det
Had; som er indgroet saa sterk til Tyrken hos alle Menne¬
sker. Jeg hørte endog forleden en Bonde, som hiertelige
ærgrede sig over, at Tyrken skulde være saa længe til paa
Jorden. En anden Bonde kom til mig, og med usigelig
Glæde fortalte, at han havde hørt i Hovedstaden, at Tyr¬
ken skulde være hængt. Ha, ha, ha, der løb og, om jeg
mindes ret, et Rygte, at Stor=Sultanen var hængt. Jeg
kan aldrig sige, hvor denne Bonde gottede sig derover. Saa¬
mange af vore Bønder, som jeg endnu har talt med, saa
ere de alle forskrekkelig forbittrede paa Tyrken. De fleste
vide neppe hvad en Tyrker, og maae uden Tvivl forestille sig
Tyrkerne som lutter Spøgelser.
Den gamle Jomfrue. Jeg troer der er heller ikke
megen Forskiel paa en Tyrk og et Spøgelse.
Den muntre Jomfrue. Paa den Maade, min¬
hierte Jomfrue, saa giør mange Folk hos os i disse Tiden
Spøgelser af deres Børn.
