1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 15
Avis=Collegiet.
D¬
en gamle Jomfrue. Hvorledes staaer det nu til i
Tyrkiet? Det er jo en forskrekkelig Bededag, som
Stor=Sultanen skal have paabudet. Mon jeg skal
troe, at det er sandt, som er skrevet derom i Aviserne, at
der skal oftes saa mange Jøder og Eseler,
Den gamle Ungkarl. Det er enten en Digt eller
en gal Oversættelse. Tyrkerne ere alt for fornuftige til at
troe, at Menneske-Offer skulde behage Himmelen. Jmid¬
lertid høres og Oprør i alle de Tyrkiske Provintzer, og den
Freds Tractat, som hidtil har været imellem Porten og
Jspahans Hoff skal være gandske brudt og ophævet, saa
det er gandske troligt, at Persien vil tage Deel i Krigen,
imod Porten. Ak Børn lille, jeg frygter for at vi i Aar
faaer forskrækkelige fæle Tidender at høre der ude fra. Maa¬
bare Russerne beholde Seyer, saa er jeg fornøyet.
Borgeren fra Landet. Det har nok ingen Fare,
at Rusland vinder; thi alle de Græker, som ere under¬
tvungne af Tyrkerne, ville ved denne Leylighed slaae og
banke paa Tyrkerne med, som tappre Soldater. Og, J.
skal meget nær see, at den gode Tyrk ikke beholder en Fod¬
bred Land i Europa. Kan han kun beholde den Deel af
sit Rige, som ligger i Asien, saa maae han prise sig lykkelig.
Borgeren fra Hovedstaden. Tiden vil lære det.
Jmidlertid har vor gamle Ungkarl ret deri, at Sagerne
seer saaledes ud, saa det tilkommende Feldttog vil blive over¬
maade frugtbart paa Begivenheder, paa hvilken Side end¬
de Fordeele vil falde, som enhver af Parterne nu lover sig.
Den Søefarede. Maltheser-Ridderne ville og giø¬
re et med Russerne, og slet ikke indgaae nogen Vaabens
Stilstand med det christelige Navns Arvefiende, saa Tyr¬
ken vil vist nok faae en ikke alt for liden Ulykke, som jeg
under og ønsker hannem af mit gandske Hierte, endskiønd¬
man ikke burde ønske sin Næste noget ondt.
Den muntre Jomfrue. Tyrken er ikke min Næste¬
Mon alle andre Mennesker ere det, endog Jøder og Hed¬
ninger; thi Jøderne giøre de Christne dog ikke saa meget ondt,
omendskiøndt de tager temmelig skiønt hemmelig høy Rente¬
Den givte Kone, Hvi holder de Christne ikke saale¬
des Huus, at de ey behøver at laane af Jøder,
Huusholdersken. Det maae hun nok sige Madame.
Det er ret. Mange af vore Christne ere desverre alt for¬
slette Huusholdere. De holder Huus som Tyrker med sine
Midler og arme Legemer.
Sætteren. Det er en forskrekkelig Allarm, der har¬
været i Gen.
Den gamle Jomfrue. Hvorledes det, Fætter for, hendes høire Haand til Belønning, og der skal ingen vide¬
tæl os noget om den Allarm
Sætteren. Nogle som vare blevne misfornøyede med
det Forlig, som var skeet imellem Magistraten og Borgerska¬
bet, fordi man ikke havde indhentet deres Samtykke dertil,
skreve først saaledes imod dette Forlig, at deres Skrifter bleve
offentlig brændte af Bøddelen, og Forfatterne bleve satte i
Arrest. Men da grebe alle deres Tilhængere til Gevær, og
de skulde uden Tvivl have anrettet et stort Blodbad, dersom
Magistraten ikke strax havde ladet ringe med Storm Klokken
og faaet Borgerskabet i Gevær, saa at alle Poster og Vagter
i en Hast bleve besatte. De Oprøriske vovede dog et Angreb,
men da tre af dem bleve skudte ihiel og nogle flere blesserede,
saa blev alting stille og roligt igien. Otte af disse Oprøre¬
re bleve til ævig Tid forviste fra Staden og dens District.
Den gamle Jomfrue. Det er fælt at boe der, hvor
der hersker saadan oprøriske Aand iblant Folk. Hvad ere
vi lykkelige, som lever i Fred og Enighed.
Den munte Jomfrue, Saa nogenledes, Jomfrue.
Procuratorer og Dommere vide best, hvorvidt Fred og Enig¬
hed hersker iblant os.
Fætteren. Vil De engang høre Udtog af et Brev fra
London den 2 Martii.
Jeg og de andre Folk, heder det, har nu saa meget at
snakke om en Maskerade, som her har været, og om et Ball, som
her skal være, saa at jeg umuelig har Tid at skrive Dem til den¬
ne Postdag. Dog, jeg kan jo skrive Dem til om Maske¬
raden, saa forsømmer jeg dog intet. Ret saa. Jeg vil altsaa
skrive om Maskeraden. Den blev holdt forrige Mandag hos
Mr. Cornelys i Sohosqvare, og Kiernen af Adelen i hele
Kongeriget var der tilstede henved 800 Personer, Sohosqva¬
re og de tilgrændsende Gader vrimlede af Mennesker, som saae
paa Maskerne, der fore til Maskerade, og alle Maskerne,
maatte finde sig i og beqvemme sig til, at lade Karet Vinduet,
ned lade sig holde et Lys for Næsen og lade sig beskue, hvilket vis
maae have været ret fortrædeligt for mangen en. Masker¬
ne vare for den største Deel overmaade prægtige, og mange
udspekkede med mere, end for 30000 Pd. Sterl. Diamanter.
Jeg vilde nok beskrive nogle af disse Masker for Dem, men De¬
skulde dog ikke kunde forstaae sig derpaa, saa vil jeg lade det be¬
roe, Men ligesom der paa alle Maskerader bliver en heel Hob¬
borte, saaledes og paa denne. Man seer følgende Liste i de
offentlige Tidender:
Sager, som i Mandags Aften er bleven borte paa
Maskeraden.
En Prunke, der i hele 10 Aar lod den Mand klappe og
banke, som hun elskede, har været saa uheldig at tabe sit Hier¬
te. Dersom den Herre, der har stiaalet det, vil i Morgen tid¬
lig bringe hende det igien i hendes Huus, saa skal han faae
Den gamle Jomfrue. Hvorledes det, Fætter for, hendes høire Haand til Belønning, og der skal ingen vide¬
re Spørsmaal blive gjort, end de, som Præsten giør.
