En ung artig Lady fra Landet, over hvis Hierte Dyd
og Uskyldighed vaagede, har været saa ulykkelig, endskiønt
af blot Uforsigtighed, at tabe hendes Characteer; man
haaber at den Mand, som kan give hende den igien, skal fin¬
de sig velbelønnet i at vide med sig selv at han har gjort en
god Gierning.
NB. Adskillige Ladyes af Rang, som kjendte Verden,
bedre, og vidste hvilken Fare et Fruentimmer er udsat for¬
paa Maskeraden, bragte slet ingen Characterer med sig der¬
hen, og kunde heller altsaa ingen tabe.
En gammel Enke tabte alle hendes Rynker, og alle hen¬
des Bekiendtere søgte og ledte den heele Nat forgieves. Men
hun fandt dem selv igien den følgende Morgen ved Natbordet.
En Adelsmand som var nylig kommen til Staden, har
mistet sin Frue. Hvo som maatte finde hende, og vil dra¬
ge Omsorg for, at hun ikke skal giøre sin Mand noget Bry¬
derie og Fortred igien, skal have hende selv for sin Umag.
Adskillige Ladyes, som ikke kunde faae fat paa deres
Vogne, mistede al deres Taalmodighed.
Alle fornuftige ærbare Folk i Naboelavet ved Sohos
qvare mistede 4 til 5 Timers Søvn og Rolighed.
Den gamle Jomfrue. Er dette sandfærdig skrevet
fra London
Fætteren. Ja, jeg har paa min Ære læst det en
Avis fra Hamborg.
Den muntre Jomfrue. Det kommer mig for, som
det var et Stykke af Patrollen. Ak, Patrollen ophørte alt
for snart. Men vor Fruentimmer=Tidende, som underti¬
den maae krydres vel, erstatter den, saavidt den kan.
Snakke=Collegiet.
Huusholdersken. Jeg har saa min Troe og læst Aviser¬
re, og derudi fundet et rart Stykke, som er en Beskrivel¬
se over hvad Occonomien ikke er og hvad den er.
Den gamle Jomfrue. Hvad er da Occonomien?
om jeg maae spørge.
Huusholdersken. Den ægte Oeconomie bestaaer ikke
derudi, at man tænker til at blive rig, og stræber derefter,
thi denne Stræben og Begierlighed efter Rigdom er gand¬
ske uanstændig for en sand Christen. Den bestaaer ikke
derudi, at man attraaer og længes efter flere Jndkomster,
for enten af Gierrighed at fylde sine Kister og Skrine, og
legge sig flere Capitaler til, eller for tvertimod at giøre flere
forfængelige og vellystige Udgivter, og at forøde det os fra
Himmelen anbetroede Gods. Oeconomien bestaaer ikke
derudi, at man presser og trykker sine Undersaatter, paaleg¬
ger dem flere Skatter og Udgivter eller giør nye Paalæg.)
Den bestaaer ikke derudi, at man Tid efter anden immer¬
afknapper for Arbeyderne og beklipper og beskierer deres Dag¬
løn. Den bestaaer ikke derudi, at man giver fine Betientere,
og Embedsmænd smaa Befoldninger og Deputater, og der¬
imod tillader dem store Accidentier, paa det at de desto be¬
dre kan subsistere. Den bestaar ikke derudi, at man for en
liden Profits Skyld ved Musik eller paa andre Maader for¬
leder Folk til overmaade Drik, eller andre ufornødne Ud¬
givter, og derved ruinerer deres Siel og Legeme. Den
ægte Occonomie bestaaer heller ikke i kunstige Regnskabs¬
Førelser, eller smukke Tabeller, Projecter og Udtoge. Den
bestaaer ikke i at sælge Høe og Halm, eller at bortforpagte,
Mark Avlingen for aarlig Afgivt. Den bestaaer ikke der¬
udi, at man holder faa Huusholdnings Betientere, for
at spare Udgivterne, eller og indrømme Betienterne alt for¬
megen Anseelse, og ikke selv at passe paa og see selv til med¬
Den muntre Jomfrue, Holdt dog op Mademvisel¬
le, det faaer jo aldrig Ende. Siig os nu eengang og
hvorudi Oeconomien bestaaer.
Huusholdersken. Den ægte Occonomie er en sæde¬
lig christelig Klogskabs Dyd, at giøre sig selv, sit Huus,
sin Hustrue, sine Børn og alle Undergivne lykkelig til Liv¬
og Siel. Men har man fleer end eet Huus, en Bye eller
eet Gods at regiere over: saa maae man dog alligevel ad¬
skille den occonomiske Klogskab fra den politiske.
Den muntre Jomfrue, Paa den Maade hører der
meget til at være en god Huusholder og Huusholderske.
Den Lyksalighed, som man skal have for Øyne at befordre,
er vidtløftig.
Huusholdersken. Ja temmelig Jomfrue. Man skal
sørge for nødvendig Næring og Underholdning, nødvendig
Klæder, og nødvendig Huus og Vaaning. Det er ikke
lagt, at det skal være prægtig og kostbart altsammen. Det
kan gjerne være maadeligt og tarveligt, naar det ikkun er
net og reenligt.
Den muntre Jomfrue Men det er jo Mandfolke¬
nes Sag at sørge derfor. Lad dem altsaa passe paa Occo¬
nomien. Vi Fruentimmer har nok med vor Pynt, Mad¬
lavning og Reengjøren at passe paa og bestille.
Huusholdersken. Vor Pynt, Jomfrue, bør ikke
være vor Hovedsag. Hvad siger hun, Mademoiselle
Hovmesterinde,
Hovmesterinden. Smukke Klæder ere visselig en
Ziir, men den Pragt, som er søgt langt borte fra, samt
naar Moden indfører umagelige og ubeqvemme Klædedrag¬
ter, kan jeg ikke give mit bifald.
Den givte Kone, Man maa dog klæde sig efter Mo¬
den. Ja hvad det skal koste, saa maae man dog være med¬
Dog meener jeg ikke, at man skal sætte sig i Gield for saa¬
dant Tøy til prægtige Klæder, som koster 4 a 5 Rdlr. Alen.
Det er ikkun for store og rige Folk, som har Raad dertil.
Vi andre kan lade os nøye med ringere Tøy, men ville vore
Mænd give os det beste, saa tage vi dog gjerne derimod.
Den muntre Jomfrue. Hvad skal da vi Jomfruer
sige, som ingen Mænd har, der kan give os prægtige Klæ¬
der, og det er dog os, som meest behøver dem, for at ind¬
tage og behage. De givte Koner har gjort deres Erobrin¬
ger, og kan nu klæde sig ligesaa ligefrem som de vil.
