Uforlignelige Elfenbeens Hierte,
Mit Hiertes eneste Dragedukke.

mine Sandsers store Bortsnapperinde!
Mit Hiertes Træes uafladelige besiddende.
Guldkrage!
Gid jeg blive til en Varulv, troe mig nu, er jeg ikke
saa dødelig forlibt i hende, at jeg er færdig at revne i
tusinde Stykker af Kierlighed; og hvad Under, thi hvor fin¬
der man vel hos noget Creatur saa funklende Øyne, saa rø¬
de Kinder, saa alabasthvid en Hud, og saa rar en For¬
stand; ja, hvor mærker man vel saa galant en Discours,
saa prægtige Tanker, saa charmant et Væsen, som hos
Hende. Hun er, saa vist som jeg ønsker at blive feed som
en Forpagter, en Extract af Qvinde=Kiønnet, og en Qvint¬
Essenz, ja det fineste og subtileste Støv af Fruentimmeret.
Derfor kan mit stakkels travrige og optændte Hierte nu
umuelig holde det længer ud, at qvæles saa af hende med et
uvist Haab om saa uskateerlig en Skat at komme i Eie og
Besiddelse af. Ach, Grusomme, hvor kan dog hendes ga¬
lante Hierte overtale sig til at martre mig paa saa forskrek¬
kelig en Maade. Ach, giv mig dog et Svar, som kan op¬
live min halvdøde Geist, at ikke mit nær fortvivlede Hier¬
te reent skal gaae til Grunde. Der er hende jo af Natu¬
ren skienket de Fordeele, at hun kan fængsle, baste og binde¬
ja reent giøre til Trælle endog de Alleruskiønsomste, og just
derfor er min Forlibelse saa bestialement, cruellement og
bandsattement stor, at jeg faaer en Chiragra ja Apoplexie
paa Halsen, som Doctor von Pille med egen Mund i Gaar¬
spaaede mig, saa fremt hun ikke vederqvæger mig med den
Trøst, at mit Haab maa for det første faae en liden Actic i
hendes uskatteerlige Skiønheders Compagnie. Naar da
hendes Gunst bliver antegnet i min Tankes Toldrulle for¬
Jndkommende, da hverken skal eller vil det feyle, at jo
min udødelige Gienkierlighed og Taknemmelighed skal i sam¬
me Bog staae opskrevet for Udgaaende til hende. Lev da
vel, mit Hiertes sande Toldkammer, min Siæls Diamant¬
besatte Foutteral min Længselers vellugtende Desmer=Huus
og Balsom Bøsse, mine Ønskers forgyldte Carossel udi
hvilken jeg til Døden vil age, som hendes hengivne Sela¬
don og ringe Silke=Orm.
von Mausengreis.
Eventyrs=Collegiet.
mætteren. Jeg læste i disse Dage Mahomets Liv og
Levnet. Jblant mange andre Opdigtelser og Udskeytelser,
af denne Bedrager fandt jeg optegnet om ham, at han i
sit Alders fierde Aar blev henrykt af Engelen Gabriel, da
han stod midt iblandt hans Lege=Kammerater. Gabriel op¬
skar hans Bryst, tog hans Hierte ud, og trykte en sort
Draabe Blod ud af samme, hvorudi Syndens Byrder
laae, som den Tyrkiske Prophet siger, og efter den Tid
skulde han være bleven frie fra Synder. Ved de Betragt¬
ninger jeg gjorde mig over dette Eventyr, faldt jeg i Søvn,
og mig syntes, at to Bærere komme ind i mit Kammer¬
som bare en stor Kiste imellem sig, og efterat de havde sat
den ned midt i Stuen saa gik de bort. Jeg var nysgierrig for
at see, hvad der var udi, og da jeg lukte den op, saae jeg saa¬
dan en Gestalt derudi, som man pleyer at afmale Engle.
Her er, sagde han, Hierterne af nogle af eders Venner,
og Bekiendtere indsluttede. Men førend jeg kand sette
Eder i Stand til at see andre Folkes Feyl, saa maa J.
først selv være reen. Derpaa tog han en Kniv frem, skaer
mig op, tog mit Hierte ud, og begyndte saaldes at trykke
det. Jeg var i stor forvirring, da jeg ved denne Leylig¬
hed saae mange Ting at komme ud af mit Hierte, som jeg
altid havde elsket som Dyder. Men efterat det var ble¬
vet gandske udtrykt, saae det ud som en tom Blære, hvor¬
paa Engelen blæste i det, og satte det ind i sit Sted,
igien. Da han nu havde syet sammen, saa begyndte vi¬
at visitere Kisten. Alle Hierterne vare indsluttede i gien¬
nemsigtige Phioler, og forvarede i noget, der saae ud som
Viin Spiritus. Det første Hierte, hvorpaa jeg kastede
mit Øye, satte mig i Frygt for, at Glasset skulde brydes
i Stykker, hvorudi det befandtes, saa stolt og opblæst var
det. Siden saae jeg et stort smukt Hierte, som klappede
meget sterkt. Det var fuldt af tusinde gode Egenskaber,
hos en temmelig Deel Forfængelighed. Derefter saae jeg
en af mine forrige Venners Hierte, som jeg var bleven for¬
trydelig over; men ved at betragte det ret nøye, fandt jeg,
at han var meget vel findet imod mig, og al min Harme til
ham forsvandt. Siden saae jeg et Fruentimmer=Hierte,
som var meget stort og breedt, og som havde over hundrede,
Slags Farver, der forandrede sig hvert Øyeblik. Jeg
saae og andre Fruentimmer=Hierter, hvori der brændte
først en liden og saa en stor Jld. Jeg faldt i Forundring:
over at betragte disse mange forskiellige Hierter, og jeg vil¬
de gjerne have betragtet fleere af mine Venners og Bekiend¬
teres; men Engelen sagde, at det maatte herve til en an¬
den gang, og lukte Kisten saa haardt i at jeg vaagnede.
Den muntre Jomfrue. Det var ret vel; thi jeg
skiøttede ey om, at han skulde have betragtet mit Hierte,
