1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 16
Handels=Collegiet.
(See No. 12.)
B¬
orgeren fra Landet. Hvad er egentlig Anledning
til Vexeltagendet, samt Beskaffenheden af Ge¬
vinst og Forliis derved?
Borgeren fra Hovedstaden. Sigtet af Vexelen er,
for det ene Riges Penge at faae gangbar Myndt paa hvil¬
ket andet Sted man behager, enten en Handlende vil trek¬
ke hiem til sin udenlandske Capital, som han har faaet i
Betaling for udskibede Vahre, eller Fabriqueurer og andre
Handelsmænd behøver Middel, paa fremmede Handels¬
Pladse at kjøbe raa Materialier og andet Gods, samt der¬
for at betale sin Gield, om det paa Credit er dem tilsendt.
For den Aarsags Skyld er det af Vexelens Natur klart og
øiensynligt, at ingen Vexel er muelig, om ikke Remitten¬
ten har fornødne Ugivter paa noget fremmet Sted, og Tras¬
enten derimod har Jndkomster eller Penge sammesteds at
betiene sig af og forvalte. Vexel er derfor saadan en Han¬
deel, hvorved en Kiøbmand overlader til en anden den Ka¬
pital, som han har i et fremmet Land, til saadan en Priis,
hvorom de kan forenes. Overladelsen selv skeer ved forom¬
talte Handels-Contract, som kaldes Vexelbrev, hvilket in¬
deholder og forestiller den Kapital, som man overdrager til
den anden. Herpaa peger Hr. Melon i sit Forsøg til en
Politisk Betragtning om Handelen, naar han i det 11
Kapitel siger : At Vexel er en Maade at sende Penge
fra et Sted til et andet ved en Seddel, som Betaling.
Om ingen eyer udenlandske Penge paa det forlangte Sted,
at disponere, saa findes ingen Vexelgivere til det Land, for¬
Ex. fra Stockholm til China, og da maae Remittenten
sende rede Penge derhen, i myndtet eller umyndtet Guld
eller Sølv, for dermed at betale hvad han behøver. Li¬
legedes om ingen havde Udgivter paa den fremmede Han¬
dels=Plads, saa kunde Trassenten ey finde nogen Vexelta¬
gere, og maatte saaledes enten hiemføre sine udenlandske
Penge, eller for de kiøbe sig andre Vahre. Af høy el¬
ler lav Vexel Priis kan Presentanten og Acceptanten hver¬
ken vinde eller tabe, efterdi den ene udgiver og den anden
imodtager just saa meget, som Remitenten og Trassenten
ere komne overeens om, og som tydelig findes nævnt i Vexel¬
Brevet. Altsaa i fald der skulde forefalde nogen Uleylighed i
denne Contract, saa kan Gevinst og Forliis ey treffe nogen an¬
den, end enten Vexel=Giveren eller Vexeltageren, som ophol¬
der sig paa et Sted eller i samme Rige.
Herved er alligevel at merke, at Trassent og Acceptant¬
kan være kommen overeens og drive Vexelhandel paa fælleds¬
Regning, naar Vexel=Coursen er høy i det Land, vor Vexel¬
Drageren opholder sig, samt at det tegner til, at den frem¬
deles maa komme anseeligt til at falde da Trassenten siden med
Fordeel kan vente at kjøbe Vexler eller Penge, at gotgiøre
Vexel=Betaleren, for hans paa Credit og Speculation gjorte
Accepter.
Borgeren fra Landet. Hvad er egentlig Aarsa¬
gen og Udspringet til Vexler i
Borgeren fra Hovedstaden. Udi de Lande, som har
indbyrdes Handel og Fælledskab med hverandre, maae Vah¬
re baade uden fra indskibes, saavelsom og forsælges til Uden¬
rigs Steder. Saaledes findes der saavel udenlandske Credi¬
torer som Debitorer, baade de, som have at fordre, og de,
som ere skyldige udenrigs paa eengang. Heraf er det klart, at
tvende Rigers indbyrdes Gield kan qvittes og betales, om de
imellem sig vexler og ombytter sine Fordringer, eller og det
skeer hos andre, som har Handel og Gemeenskab med dem;
til den Ende er vedtaget, at i Stedet for Metallerne skulde sen¬
des frem og tilbage imellem Landene: saa oversender man nu
en Anviisning, som Creditor har udgivet paa sin Udenrigs¬
Debitor, at udbetale Trassentens Fordring eller Vexelbre¬
brevets Jndhold til sin Landsmand Præsentanten. Mæng¬
den af indbyrdes Gield imellem særskilte Rigers Undersaat¬
tere ere saaledes Oprindelsen til Vexelen, betragtet som en
Overladelse, en Kiøbmand giør til en anden, af de reede Penge¬
han har paa fremmede Steder.
Borgeren fra Landet. Men hvad er egentlig Vexe¬
lens Natur, Øyemerke og Virkning.
Borgeren fra Hovedstaden. Vexelen setter foruden
Riges indbyrdes Kiøb og Salg, samt deraf flydende Udgiv¬
ter, Gield og Fordringer paa begge Sider; og derfor bestaaer,
ogsaa Vexelens Natur i denne Gields eller disse Gieldneres
Omvexling. Var der ey Udgivter paa begge Sider, saa blev¬
Vexel=Handlingen umuelig, og Vahrernes Betaling maatte
nødvendig skee ved Metallernes Oversendelse. Vexelens Øye¬
merke er derfor at undgaae Avanturet og spare Omkostninger¬
ne ved Pengenes Oversendelse; og i henseende til Vexelens
Virkning, da er der ingen Forskiel, enten Vexel=Brevet, el¬
ler de Penge, det indeholder, udskikkes til Creditorens Af¬
betaling.
Borgeren fra Landet. Maae jeg bede, at han ved¬
et Exempel vil forklare mig dette?
Borgeren fra Hovedstaden. Hvad jeg hidindtil har sagt,
om Vexelens Natur Øyemerke og Oprindelse det kunde maa¬
skee og giøres tydeligere ved Anvendelse paa et Exempel. Lad¬
os antage at Jsaac i London var skyldig til Claus i Stokholm
10 Mark Sølv for Stangjern og Ostindiske Vahre. Og
lad paa samme Tid Peder i Upsala behøve at kiøbe Bøger og
andet Gods af John i London for en lige Summa. J Ste¬
det for at Jsaac i London skulde til Creditor Claus i Stok¬
holm oversende 10 Mark Sølv, og Peder i Upsal ligeledes
