skulde til sin Creditor John i London sende ligesaa meget, saa
undgaes dette dobbelt Besvær ved Vexel og Creditorernes
Ombytning. Thi da Claus i Stokholm har udgivet Vexel¬
Brev paa Jsaac i London, at betale til John sammesteds
100 Pd. Sterl. for Jsaak sin Creditor i London, og ved
Vexelens Foreviisning betaler han til John samme Summa,
som han ellers skulde have erlagt til Claus i Stokholm, og
Claus faaer Betaling af sin Landsmand Peder i Apsala, der
betaler til ham for Vexelbrevet saa mange Lod Sølv, som
han ellers til John i London burde udsende. Vexelen giør
saaledes, at John faaer sin Fordring hos Jsaac i samme
Stad, og Claus faaer sin Betaling af Peder i samme Rige.
Dersom ingen i Sverrig havde havt Udgivt og Gield i Lon¬
don, saa havde Jsaak været foranlediget til at udføre Metal¬
ler, for at betale sin Gield i Stokholm; eller og Claus i
Stokholm ey havde havt meere at fordre i London, end Halv¬
parten af den Summa, som Peder sammesteds var skyldig,
saa havde Halvparten af Peders Gield blevet gotgjort ved
Vexel; men den anden Halvpart havde ey kundet afbeta¬
tales uden ved Mynts og rede Metallers Udførelse. Man
seer heraf, at Vexelen allene bestaaer i en Ombytning af inden¬
landske Creditorer for Udenlandske, samt at den forudsetter
indbyrdes Rørelser, Udgivter og Fordringer, uden hvilke
den ikke kan have Sted. Dette Exempel forklarer ogsaa
Vexelens Øyemærke, som er at undgaae Faren og Omkost¬
ningerne ved Metallers Oversendelse. Thi naar tvende
Stæder ere til hverandre skyldige 10 Mark Sølv, og Avan¬
turet samt Udgivterne ved Overførelsen stiger til en halv
Mark, saa seer man, at uden Creditorernes indbyrdes Om¬
vexling skulde Regningens Slutning og Afgiørelse koste
hver af dem 10 1/2 Mark, i Stedet for 10 Mark ved Vexel.
Herved legges ligeledes Vexelens Kraft og Virkning fuldkom¬
meligen for Øynene, da Vexelbrevet, som udgives af Claus¬
i Stokholm paa Jsaac i London, er et saadant Tegn til Pen¬
ge, at John i London, til hvilken Peder oversender det, ved
Vexelens Foreviisning virkelig af Jsaac bekommer 10 Mark
Sølv.
Snakke=Collegiet.
Vætteren. Nu, Jomfrue, lad os aabne Snakke og
Løyer-Collegiet. Det falder dog os to til at snakke.
har dog ikke med Vexeler at bestille, det vil vi overlade til
Vexelerere og Jøder.
Den gamle Jomfrue, Gierne, Fætter, Men hvad
skal vi snakke om Tiden falder mig ret lang, naar jeg af
mangel paa Discours skal nødes til at holde Munden stille,
za, jeg kan virkelig faae Hoved= og Tandpine, naar jeg ik¬
ke kan faae noget at snakke om. Hvad har De ellers i
Dag, som vi kan snakke om
Fætteren. J Dag, Jomfrue, vil jeg være meget dyb¬
sindig, og saa høytravende at ingen skal kunde forstaae
mig.
Den gamle Jomfrue. Ja, saa tie kun stille, thi
jeg agter ikke at bryde mit Hoved og Hierne med høytra¬
vende Discourser. Saadant passer sig kun paa de lærde
og ey paa Snakke Collegiet.
Fætteren. Jeg vil i Dag fremsette for Jomfruen og
vort heele Snakke=Collegio nogle Ænigmata eller mørke
Taler, som de kan divertere sig med at opløse til vi samles
igien. Er det ikke brav,
Den gamle Jomfrue. Tak skal han have Fætter for¬
det Jndfald. Jeg maa dog til ligge om Natten og kan
ikke love, saa har jeg dog noget at speculere paa. Lad os
høre, Fætter,
Fætteren. Her er da. Giet nu paa :
No. 1. Jeg har ikkun een Naboe, som jeg ligner accu¬
rat i alle Ting, og hvis vi ey vare Naboer gjor¬
de vi ey saa fuldkommen en Nytte, som vi
nu giør. Vores Fortienester ere fuldkommen:
lige, og vor Skjebne er gemeenlig een og den
samme. For ret at betiene sig af os, setter
man os op at ride, og vor Hest gaaer som
oftest paa tree Been, dog uden at gaae med
os, og ved vores Hielp faaer halvparten af det
som han har mistet. Naar en af os falder,
falder den anden tilligemed.
No. 2. Jeg anførte førend Mars heele Armeer, og han
har mig at takke for sit Navn, Tapperhed og
Rang, ja, uden at forkleine ham, saa har
han aldrig uden min Hielp havt nogen Sol¬
dat, ødelagt Lande, indtaget nogen Stad,
eller gjort nogen til Fange. Jeg underretter
Soldaterne om den Hazard de løber, og uden¬
min Hielp var ey Amour eller Videnskaber at
finde paa Jorden. Der er mange Tilfælde,
hvorudi min Hielp er unyttig; dog den er godt
for Landet, men forkastet i Byerne, skiønt jeg
er i alle Folkes Mad.
No. 3. et Bogstaver udgjør mit Navn, enten man,
læser det frem eller tilbage. Hvad der findes i de
tree første, findes og i de tre sidste.
No. 4. Hvilke Bogstaver er der fleest af i Bibelen?
No. 5. Jeg bliver født om Sommeren
Og smukt af Jorden spiirer.
Jeg bliver holdet smuk og reen,
Og Jordens Klode ziirer.
Dog, naar jeg ret fuldvoxen er,
Jeg Hovedet dog mister.
Og slæbes maa nu hist nu her
Jeg tit Ulykker frister,
Nu snart i Jld nu snart i Vand¬
Tilsidst min Krop man brekker.
Naar jeg da kommet er i Stand,
Min Hud man reent udtrekker.
Den sves underlig omkring,
Og drives af ti Kudske,
Som giør forunderlige Spring,
Og ynkelig mig ruske.
