min egen Familie, jeg maae derfor søge artige Fruentim¬
mer Selskaber; thi af dem, troer jeg sikkert uden at Hyk¬
le, skal man best lære artige Sæder. Jeg er velhaaren,
altsaa maae jeg søge mine lige, og dem finder jeg just jevnlig
paa bemeldte offentlige Steder. Mig er efterladt en ansee¬
lig Arvepart, følgelig holder jeg Tienere, klæder mig net
og veed at leve. Jomfrue Lisette, er De af mine Tanker,
skal vi snart nøyere blive kiendt sammen, betænk Dem ind¬
til nestkommende Masanerade, sig mig Deres Masque,
min bliver en blaa Domino og en rød Fier i Hatten; jeg
vil skrive Dem L i Haanden, derpaa kan vi nærmere aab¬
ne os for hinanden.
Huusholdersken. Her er et Brev fra en af mine gam¬
le Bekiendtere. Jeg troer det kan lade sig læse eengang:
Jeg veed ikke om det er Jndbildninger eller en af¬
gjort Sandhed, at dette Huusholderske Navn er saa rin¬
agtet blant Folk, mig forekommer det saaledes, det kan
maaskee være falskt; men i hvad som helst, har det dog
ofte sat mig i Betænkninger, at en Skolemester og en
Huusholderske ere saa ligegyldige i Mængdens Øyne,
skiønt deres Forretninger, efter mine Tanker, ere begge
af temmelig Vigtighed. Jeg vil intet tale om den Magt¬
paaliggenhed, der synes at være i Ungdommens anbrag¬
te Tænkemaade, Sæder og Kundskab om de Pligter,
hvorved der dannes nyttige og duelige Borgere i en Stat.
thi dette gjør mange sig enten ingen Betænkning om, eller
troe, at Naturens Gaver hos Ungdommen, samlet med
den Forfatning, i hvilken de giør deres Lykke, bør til¬
skrives det altsammen. Men at blive i min Cirkel, saa
synes dog en god Huusholdning at falde Folk meere i
Øynene, og saavidt at et Stykke af deres Velfærdt be¬
roer herpaa, giøre de sig megen Umage for at faae opsøgt
beqvemme Personer hertil, jeg slutter deraf, at dette
Navn bliver misbrugt, taget i urigtig Forstand, saasom
om en Kokke=Pige, eller og nogle faa vanslægtede Per¬
soners Opførsel har gjort Navnet foragtelig. Man skal
fatte andre Tanker om denne Forretning, vil jeg haabe,
naar man udvikler Begrebet herom og giver den saadan
Lys som den virkelig fortiener. Jeg maae endnu tale om
det blotte Navn, for derved at bevise hvad jeg har fore¬
sat mig: Man anseer det jo for en stor Dyd hos et
Mandfolk at være en god Huusholder, hvad kan da næg¬
te saadan deylig Egenskab hos vort Kiøn samme Høy¬
agtelse? En god Huusholder afpasser Udgivterne efter
Jndtægterne, lever vel med Overflødighed og fornøyet,
med det Nødvendige, dette er nok til at befordre sin ti¬
melige Lyksalighed i Eenligheds Stand, men vil man
indgaae et Selskab og samle sig Familie, sandelig Er¬
farenhed skal da lære, at Huusholdere uden Huusholder¬
ske vil omdanne Velstand til Armod, Fornøyelse, Enig¬
hed og Samdrægtighed til Klynken og Klagen, Huus¬
Strid og et evigt Knur. Jeg vilde derfor, at unge,
Fruentimmer fra Ungdommen af fornemmelig blev an¬
bragt til denne nyttige Egenskab, at man meere saae paa
en Huuslig Jomfrue end de Nætheder som allene beha¬
ge; men høylig bedrage baade dem og den de burde for¬
cene deres Kræfter for at giøre lyksalig. Min egen Til¬
stand har lært mig at tale af Erfarenhed. Jeg blev ung,
gift og tænkte med Mængden af mine lige, at Ægtestan¬
den var et Paradis fuld af lutter Forlystelser og frie fra
al Bekymring; jeg troede at en Mands Forsorg betog¬
mig al Byrde, og at der af mig ikke krævedes andet end¬
at behage en Ægtefælle. Jeg var lykkelig i mit Valg,
fik en smuk, en venlig, en from, ja det som er det vig¬
tigste, en dydig, fornuftig og stræbsom Mand: "Jeg
betiente mig i Førstningen af hans føyelige Gemyt, dog
kan jeg ikke beskylde mig selv for Ødselhed eller uanstæn¬
dig Feyl, men jeg faldt paa, uden Vane eller Opdra¬
gelse til noget stort, at være fornem og kunde ey indsee
Følgerne heraf vilde flyde: jeg fik Lyst til Selskaber, og
gjorde mig en Ære af, som oftest at have dem hos mig
selv, Forandringer som forlyste, gav mig Behag i at klæde.
mig efter Moden, og en Lyst rakte den anden Haanden,
indtil jeg ikke gav Standmæssige Personer noget efter¬
men under denne Øvelse maatte jeg fornægte Navn af
i Huusholderske. Min Familie tog til, og jeg blev Mo¬
der til mange Børn, hvis Opdragelse efter vore Tider,
gjorde mig tankefuld, min egen Tilbøyelighed, som be¬
tragtede Sødheden af min egen Levemaade i en opvoxen¬
de Ungdom, kom i Strid med en fornuftig Eftertanke,
om min Tilstand, der daglig tog af ved disse Bekostnin¬
ger. Fornuften vandt Seyer, jeg forandrede mine Tan¬
ker, indskrænkede mine Fornøyelser, lærte at blive spar¬
som uden Gniskhed, Goddædig uden Overdaadighed, at
leve ensom uden at blive Eremit, at være ordentlig uden
Pedanterie, kort sagt, jeg fandt min Regning ved den¬
ne Levemaade, thi nu begyndte jeg at anvende den liden
Regning jeg havde lært i min Barndom, den strakte sig ik¬
ke videre end til de 4 Specier; men jeg brugte den nu
med Nytte, jeg sammenlagde mine Udgifter og Jndtægter:
jeg fradrog mine unyttige Bekostninger, jeg mangfoldig.
gjorte mine Fordeele og uddeelte af det Overflødige til
de Fattige og Nødlidende, saa meget af Regning kun¬
de være nok for et hvert Fruentimmer, naar det rettelig
blev anbragt og tiener, samlet med fornuftig Overlæg,
til at blive en god Huusholderske.
