1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
NO. 17
Eventyrs=Collegiet.
F¬
ætteren. Nu falder jeg ikke i Forundring over vor
gamle Jomfrue, at hun troer Hexer, Varulve, Gien¬
gangere, Nisser, Helheste, Ellekonger, Natravne,
Underjords Folk, og alt hvad der fortælles i Ammestuer.
Den gamle Jomfrue. Det fornøyer mig, Fætter,
om J er bleven af andre Tanker, end J har været. Siig,
mig eengang, hvem der har faaet Eder overbeviist. Jo
min Troe er der saadant til, det skal ingen præke mig af.
Fætteren. Overbeviist er jeg ikke derom, min kiere
Jomfrue. Men jeg siger, at jeg falder ikke mere i For¬
undring over, at Jomfruen kan troe det, naar hun har saa
mange Medbrødre og Medsystre, som troer det samme.
Jeg var i et Selskab forleden, hvor ingen var vantroende
ihenseende til Hexe og Elle Konger, samt alt hvad dertil
kan henføres, undtagen jeg allene. Ja en Person i Sel¬
skabet, som var bereyst, havde endog en vidtløftig Opteg¬
nelse af gamle og nye Sandsager og Elle=Kongen af de
Underjordiske paa et vist Land, hvor han sagde, at der
endnu fandtes virkelig Hexer, Nisser og alt saadant. Han
var saa god at laane mig samme Optegnelse, og jeg har
igiennemlæst den med en Slags Forundring over Folkes
Lettroenhed.
Den gamle Jomfrue. Har J den Optegnelse, Fæt¬
ter, da vær saa god og meddeel mig den.
Fætteren. Her er den til Tieneste, Jomfrue. Vil
hun, at jeg skal læse op for hende, da vær saa god og giv
Agt. De gode Venner og Veninder i vort Selskab beha¬
ger med Taalmodighed at høre. Nu vil jeg lade den Rey¬
sende Talle:
Da jeg kom til Landet B*** fik jeg mange Sand¬
sager at høre om den Underjordiske Konge sammesteds,
hvorom i forrige Tider endogsaa blant Ungdommen derpaa
Landet fortaltes nye Opdagelser. Det var dog meest gam¬
le Kierlinger og udlevede Mænd, som snakkede om Under¬
jords=Kongen, og omendskiønt de i mange Aar har havt
Skade paa Hørelsen, saa forsikkrede de dog, at de endnu
imellemstunder kunde høre Underjords Trommen røres. Jeg
tænkte ved mig selv, i hvor urimelige end saadanne Hi¬
storier synes: saa kan man dog ikke vide, om det skulde være
umueligere for den Underjordiske Konge, at føre sin Hof¬
stat under Jorden, end fornuftige Skabninger at have
hele Republiker paa Havets Bund. En færdig Philosoph
kan anføre ligesaa rimelige Grunde for det første som for
det sidste Slags. Jeg hverken troer eller nægter nogen af
Deelene, og jeg vil ikkun ligefrem berette, hvad jeg har
hørt fortælle om denne Elle-Konge. Elle=Navnet er maa¬
skee denne Underjordiske Slægt tillagt, fordi de ofte ere
seete ved Elle=Busker, hvor de ere forsvundene, og troes
paa sine Steder at have deres Indgange til deres Boliger
fra de med Elle begroede Ager og Vandbekke. For faa
Aar siden, da næsten hele Europa var indviklet i Krig, var
Folket paa dette Land, om endskiønt de under deres milde
Regimente ingen offentlige Fiender havde, dog alligevel
færdige at afvise ubudne Giester fra deres Landemerker.
Disse Øeboer maae selv forsvare sig imod en uventende Fien¬
des første hidsige Anfald; og Naturen har ikke allene op¬
ført uovervindelige Festnings=Verker af høye Klipper om¬
kring dette Land; men Kunsten og Fliden har heller ikke
svaret, hist og her at strøe saadanne Forskandsninger, hvor
det er agtet fornødent, at en forvoven Fiende skulde neppe
kunde ønske sig større Ulykke paa Halsen end Lyst til at for¬
søge Landgang paa denne Øe. De modige Jndbyggere,
som have fra Barndommen lært at omgaaes med Vaaben,
eyer ingen Fare, naar det kommer an paa at vise Lydig¬
ved i at forsvare baade Land og Friehed. Og begge De¬
le forsvarer de formedelst Guds og deres Konges Naade til
det alleryderste. Ja, jeg troer neppe, at nogen af dette Lands
ærekiere Jndbyggere skulde ønske at overleve begges Under¬
gang. Paa denne navnkundige Øe vare Jndbyggerne un¬
der en tapper Commandants Anførsel paa samme Tid ikke
saa sikkre, at de jo stedse vare færdige efter mindste Vink
paa hvilket Sted Faren vilde kalde dennem hen. Rundt
omkring Landet ere udsatte aarvaagne Poster, som ved Sig¬
naler kan langt snarere samle nogle tusinde bevæbnede Mand,
end den snedigste Fiende skulde med 100de Mand kunde be¬
stige Landet, med mindre tyk Luft skulde forhindre Poster¬
nes frie Udsigt til Søen. Dog, i saadan Taage har de
heller ikke stort at frygte for, thi Jndbyggerne ere selv ban¬
ge for at nærme sig til Landet i uklar Luft. Det maatte
være Vovehalse, hvis onde Gierninger havde bestemt dem
til en anden Ulykke, end at frygte for drukne, som i Taa¬
ge eller mørk Nat vilde prøve at sette Foden paa Landet.
Ligesom nu Alderdommen fortæller os, at forulykkelige Hæn¬
delser, saasom Krig, Pest, Jldebrand, ja store Herrers
Død, skeer stedse nogle særdeles Tegn, hvoraf en overhæn¬
gende Fare kan sluttes at være i Vente, saa gaaer det og
til paa dette lidet Land. Neppe saasnart høres der at tale
om Krig eller Lands Fiender, førend man allerede længe har
hørt mange Tidender om Underjords-Kongen. Snart er
een snart flere af hans Folk seete. Snart har han exerce¬
ret og mønstret sine Folk paa eet eller andet udyrket Sted
derpaa Landet, og snart har han marscheret tvert igiennem
Landet i smukkeste Orden, men alt om Natte= Tider. Alt
