dette berettes, at Folk kan see, men fielden flere end een
ad gangen; ja end mere, at kunne høre dem commandere
med Maal og Stemme, som den beste Danske Officier.
Trommen, som ofte røres og gemeenlig høres om Aftenen af
dem, der har en stærk Jndbildnings Kraft, har næsten en
Lyd, som en Pauke; men Slagene ere meere langsomme
end de almindelige Tamburers. De underjordiske Folk
skal ofte kunde sees at exercere til Fods, men sielden til Hest,
og man har ikke spurgt, at de betiener sig af Hestene,
uden naar de marscherer. De beskrives at være smaa af
Statur, de største ikkun hemmod to Alen høye, men de
fleste ere mindre. Deres Klædedragt er forskiællig.
gamle Dage var den efter Sigende ikkun graa eller bruun;
men i de nyere Tider skal endog nogle være seete i de aller¬
skiønneste brogede Klæder. Deres samlede Tropper skal el¬
lers uden Forskiæl sees med røde spidse Huer paa Hove¬
det, og røde Ærmer i deres korte Vamsa eller Trøyer,
som ere uden Opslag. Man har ikke seet dem at bruge¬
Hatte. De bærer lange Kaarder og smaae Bøsser eller
korte Studsere, hvilke dog, saavidt vides, ikke ret ere be¬
tragtede af nogen af Jndbyggerne. Hestene ere alle sorte
og af middelmaadig Størrelse; men det forunderligste er,
de synes ikke, at have meer end tre Been. Naar de ere
satte til Hest, marscherer de i største Orden, snart med
fire, snart Parviis, ligesom Veyenes og Vangeledenes
Rum kan tillade. Baade den, som rider foran, og den,
som slutter bag efter, saavelsom nogle andre i Midten har
altid været fornemmere end de andre i Klædedragt, eller
i det ringeste med høyere røde farvede Huer. Ligesaasnart
Rygtet udspredte sig om den befrygtende Nordens Urolig¬
hed, saa hørtes hist og her der paa Landet nye Historier,
om Elle eller Underjords=Kongen; og samme Rygte ved¬
varede indtil Døden forstyrrede deres Overleg, som torde
have vildet forstyrre Nordens Fred. Paa nogle Aar har
man ikkun hørt faa Bevægelser af denne underjordiske Po¬
tentat. Den gemenne Almue der paa Landet er af de Tan¬
ter, at Underjords=Kongen forsvarer Landet; men at han
dog ikke griber til Vaaben, ikke heller uden meget sielden
lader sig see, førend Nøden udkræver det. Der troes, at
han passer paa Strandbredden, og af Kierlighed til Regie¬
ringen aldrig vil tillade nogen fremmed Magts Herredøm¬
me over Bad. Hans Bolig skal fornemmelig være un¬
der et gammelt forfaldent Slot der paa Landet, samt un¬
der en Kiøbstæd midt paa Landet, saavelsom mange andre
Steder under Øen. Alderdommen har havt saadan God¬
hed for ham, at de endog har givet ham en liden Hielp
til Heste Foder. Det var i gamle Dage Brug, at Bøn¬
derne lode en liden Lævning af Havre=Sæden ligge paa
Ageren; og det sagde de, at Elle Kongen skulde have til¬
sin Hest." Men jeg vil opsette Resten af denne Fortel¬
ling til vi holder Eventyrs-Collegium igien.
Den gamle Jomfrue. Seer man vel, at der er El¬
le Konger og saadanne Underjordske Folk til. Jeg har
ofte hørt det især om denne Øe, men aldrig saa omstænde¬
lig som nu.
Præste Enken. Jeg har og hørt det; men jeg bil¬
der mig ind, at det maae være det, som man kalder Ko¬
bolter.
Fætteren. Ney, Madame, Kobolter kand de ikke
kaldes; thi det berettes aldrig, at de har bedraget nogen,
som Ordet egentlig bemærker ikke heller har man hørt, at
de nogensinde har angivet sig for tienstagtige, som Nisser.
Den gamle Jomfrue. Ney, Ney, det er rigtig
nok Underjords-Folk, som ere meget forskiellige fra Nis¬
ser og Varulve.
Snakke=Collegiet.
Nætteren Nu, Jomfrue, Har de speculeret noget paa
de sidst fremsadte Mørke=Spørsmaale?
Den gamle Jomfue. Ol ja, jeg har speculeret
saaledes derpaa at jeg undertiden ey har kundet falde i Søvn.
No. 1 er det ikke et par Caffe=Kopper,
Fætteren. Ney, Jomfrue, langt fra
Den gamle Ungkarl. No. 1 er et Par Briller.
Jkke sandt:
Fætteren. Gandske rigtig.
Huusholdersken. Og jeg troer at Nommer 2 er det
Bogstav A.
Fætteren. Gandske rigtig.
Den givte Kone. Jeg har og speculeret paa No. 3.
er det ikke en Kukkuk
sætteren. Gandske rigtig. Men den er ikke kom¬
met endnu.
Den gamle Jomfrue. Det er umuelig at kunde
giette No. 4. Jeg begyndte vel paa at vilde tælle alle
Bogstaverne i Bibelen; men jeg fik ikke det første Capitel
talt, førend jeg blev gandske kied deraf. Mon nogen vel
har talt alle Bogstaverne i Bibelen, Har nogen paataget
sig dette Arbeyde, da maatte det enten være en Munk eller
en Nynne.
Hovmesterinden. Jeg troer ikke at det skal forstaaes
saaledes: Men at de fleeste Bogstaver i det Ord Bibelen,
ere B. og E.
Fætteren. De har giettet gandske rigtig, min kjere
Hovmesterinde, og jeg erklærer Dem værdig til Magister Gra¬
den; thi det kunde en Magister ikke engang giette forgan¬
gen Dag.
Den muntre Jomfrue. Men hvad Grad skal jeg
aflegges med om jeg kan gjette No. 5.
Fætteren. J Sandhed, min smukke Jomfrue, skal
De være Professorinde, i fald nogen Professor vil giøre
Dem dertil. Lad os høre.
Den muntre Jomfrue. Hvad lader smukkere end
en Ager Hør, som florerer med sine smaa blaa Blomster,
Og hvad pryder vores Hoved, Bryst og Arme meere end
Kniplinger, som virkes af Hør,
