Fætteren. Gandske rigtig, min smukke Jomfrue
Naar.
jeg bliver Professor, saa skal De, min Troe, blive
Professorinde.
Søemanden. Hvad skal jeg da have, om jeg kan
giette No. 6.
Fætteren. De maa i Sandhed have alle dem som
De kan faae fat paa, paa fremmede Steder, som endnu
ikke til hører nogen.
Søemanden. De er meget Raisonable Hr. Fætter,
ney jeg takker. Jeg har seet alt for mange Farligheder,
og Besværligheder ved at fiske Perler, som ofte ligger man¬
ge Favne dybt under Vandet paa Bunden i nogle Skiel¬
Fiske. Dersom de Fornemme vidste med hvilken Livsfare,
disse Perler fanges, vilde de visselig faae en Afskye for¬
at bære dem, og endnu mindre hovmode sig af at bære nog¬
le nøyede Perler, som lukker saa manges Øyne.
Fætteren. Jeg merker de har rigtig nok giettet No. 6.
Den gamle Ungkarl. Jeg holder og langt meere af
No. 7, end af nogen af de andre. Hvo er et meere stræb¬
som Dyr end en Bie; den er først en Orm, siden faaer
den Vinger. Hvem kiender Blomsterne bedre end en Bie?
Hvem overgaaer den i Bygnings=Kunsten, og hvor født
og behagelig er ikke dens Blod, eller Møden, som bere¬
des af Honningen. Jeg drikker gjerne et got Glas ube¬
blandet Miød.
Fætteren. De har saaledes rigtig opløst mine Ænig¬
mata, og altsaa ere klogere end Phillisterne. En anden
Gang skal jeg dog see at jeg kan blive en Samson; men
min kiere lille muntre Jomfrue maa ikke blive en Dalila.
Den gamle Ungkarl. See her min artige Jomfrue,
skal jeg opvarte hende med en smuk Skiønheds Recept.
Den gamle Jomfrue. Jeg troer vor gamle Ungkarl,
bliver Petit-Maitre. Hvad er det for en Recept, Lad¬
mig see engang.
Den muntre Jomfrue. Jeg maa min Troe see den
Recept med. Ha, ha, det er en Sminke=Recept. Ef¬
terretning om en Sminke-Olie. Lad mig læse
Man tager en Deel grønt guultagtig Talk Glas¬
som laves af udgiødet to Deele brændt Borax og en
Part Venetiansk Talk i en Steenkrukke, sat i en Sme¬
de Esse, og river dette benævnte grøngule Glas til Pul¬
ver med to Parter Viinsteen-Salt, og lader det siden
smelte sammen i en Diegel. Den sammensmeltede Mas¬
saa legger man derefter paa en Glasskive eller fortinnet,
Blikplade ned i en Kielder, og legger det paa skraaes,
saa det kan afrinde, naar det opløser sig; og til den En¬
de setter man en glas Potte derunder, hvorudi man sam¬
ler den dyrebare Olie, der er det største og beste Middel for¬
Skiønheden, i det den giør en skiøn hvid Hund."
Der har vi heele Hemmeligheden. Jeg agter aldrig at
benytte mig deraf.
Den gamle Jomfrue. Jeg min trae ikke heller.
Jeg toer mine Hænder i hvid Sæbe, og gnier mit Ansigt,
af med en ulden Klud. Det er den hele Allarm jeg giør,
for at befordre min Skighed.
Den muntre Jomfrue. Denne Recept kan være
nyttig for dem der søger Conditioner. Det kan recom¬
mendere dem, naar der kan settes til i Avertissementerne,
og forstaaer perfect at lave Skiønheds-Olie.
Præste Enken. Ja, de skal vide og forstaae meget,
som vil have gode Conditioner i denne Tid. Der blev ik¬
ke nær saa meget udfordret i forrige Tider.
Huusholdersken. Den sidste Frue jeg conditionerede
hos skulde engang have en Pige, og jeg kan aldrig sige
Dem, hvor mange Spørsmaal hun giorde til denne stak¬
kels Jomfrue, om hvad hun forstod. Saaledes omtrent:
Hvad for en Haarskiærer har hun lært at acommodere af:
Hun kan vel stikke op paa den nyeste Mode, endskiønt hen¬
des eget Sæt er ikke efter Moden, Kan hun vaske Blondi¬
ner, Floer og Kniplinger, som de vare nye, Kan hun sye
Klæder, Kan hun forestaae en Vask, Kan hun gaae i
Huusholdningen, om Huusholdersken blev syg, Kan hun
garnere Klæder og sye og sette alt hvad der hør til en Pry¬
delse? Jomfruen svarede ja, at hun kunde alt dette,
som hun blev spurgt om; men hun blev dog ikke antagen,
fordi hun ikkun havde givet 10 Rdlr. for at lære at accommo¬
dere. Fruen sagde: Naar hun ikke har lært at acommo¬
dere hos den fornemste Haarskiærer, saa duer det ikke.
Han lærer ingen ringere end 20 Rdlr.
Den muntre Jomfrue. Man pretenderer nu, at
Kammer Piger og Frøken Jomfruer, som søger Condition,
forstaae alt, hvad man kan opregne, undtagen at sye
Skoe. Saavidt er det endnu ikke kommet.
Fætteren. Ha, ha, ha, Jomfruens Jndfald kom¬
mer mig til at lee. Jeg troer vel heller ikke, at det no¬
gen Tid kommer dertil, at Fruentimmer skal forstaae at
sye Skoe.
Den muntre Jomfrue. Det skal han ikke sige. Da
troer jeg det. Verden er gal nok til det. Herskaberne i
kunde jo derved spare mange Udgivter til Skomageren.
Fætteren, Ney Jomfrue, Det blev for latterligt.
Lad os gaa fra den Snak.
Mode=Collegiet.
Duusholdersken. Jeg vil denne gang aabne vort Mo¬
de Collegium ved at berette dem et Syn, som var maaskee
meere Modens, end man gemeenlig troer, naar man be¬
tragter det i en længer Afstand, end jeg saae det.
Den gamle Jomfrue. Hvad var det for et Syn,
Mademorselle?
Huusholdersken. Jeg saae Fruentimmer komme an¬
stigende i fuld Puds med 2 Rader Falblade om Skiørtet,
