i Gardiner opfæstet Kiole, lang Modens Kaabe med Her¬
melin om og ligesaadan Muffe, og et Sæt med store fly¬
vende Skygger og allamodisk Rensning og Opsats paa;
og jeg tænkte rigtig, det var en fornemme Dame, førend
jeg fik at see, da hun maatte tage Klæderne op for at kom¬
me skikkelig forbie en af Feyekonernes ophobede Skarndynge,
at hun havde nedtraadte Skoe paa og store Huller paa
Strømperne, saa at de bare Hæle sad næsten gandske ud¬
igiennem.
Den givte Kone. Ja, der ere mange artige Mo¬
dens Dyr til iblandt Fruentimmerne i Hovedstaden. Ho¬
vedstads, Falblade og sligt skal de med Pokkers Magt
have, i hvor uselt og fattigt de end ere klædte derunder.
Giftermaals-Collegiet.
en gamle Jomfrue. Hvad skal vi denne Gang tale
om i vort Giftermaals-Collegium, Er her noget mærk¬
værdigt Giftermaal skeet i disse Dage, Eller har man hørt
om nogle nye Forlovelser,
Den muntre Jomfrue. Jeg har hørt, at Jomfruen¬
skal giftes.
Den gamle Jomfrue. Jeg min Engel, der er saa mænd
slet intet om. Det samme Snak har Folk løbet saa ofte¬
og saa jevnligt med; og endnu er jeg den samme jeg har
været. Hvem skulde da min Kiereste være?
Den muntre Jomfrue. Det veed jeg min Troeik¬
ke. Frist mig ikke derom. Hør, Fætter, fortæl han os
nogle smukke Giftermaals Historier.
Fætteren. Til Tieneste, min hierte Jomfrue!
Fra London meldtes for nogle Aar siden følgende Begi¬
venhed. En Kræmmersvend, som stod i Boden hos en
der værende rig Silke=Kræmmer, havde for mange Dage
siden merket, at et ungt Fruentimmer, saa ofte han solgte,
hende nogle Vahre, fandt altid Leylighed til at tage noget
hemmelig bort med sig; han vidste imidlertid, at denne
Dame var Eier af en anseelig Capital til Brudeskat og
Medgift for den der blev hendes Mand, og han fattede der¬
for den Beslutning, at anvende hendes Forbrydelse og
Gierrighed til sin Fordeel. Det varede ikke længe, førende
hun indfandt sig i Boden igien, og han lagde adskillige kost¬
bare Sager frem for hende, da hun heller ikke forsømte at
bruge sin sædvanlige Listighed. Men da hun vilde gaae
bort, nødte han hende til, at gaae ind i en Bagstue, hvor
han reent ud beskyldte hende for Tyveriet. Saasnart hun
faae sig røbet, begyndte hun at skielve og hæve, og der fat¬
tedes ikke meget i, at hun jo var faldet i Afmagt og Be¬
sviinelse. Dette søgte dog Kræmmersvenden saa vidt som
mueligt var, at forekomme, og foreslog hende tillige et Mid¬
deel, hvorved hun ikke alene kunde redde sin Ære, men end¬
og sit Liv. Dette bestod derudi, at han tilbød sig at være
hendes Brudgom. Dersom hun ikke vilde tage imod dette
Middel, sagde han, saa vilde han aabenbare den hele Sag,
og strax lade hende sette i Arrest. Hun betænkte sig lidet der¬
paa, og tog imod Forslaget; og det unge Menneske er for nær¬
værende Tid Eier af hende og af en Capital paa 120000 Pund
Sterling.
Den gamle Jomfrue. Det Fruentimmer haver væ¬
ret plaget af en besynderlig Orm, som ikke kunde bare sig for
at rapse til sig, da hun eyede saa mange Penge at kunde kiøbe
og betale for. Hun gjorde ellers meget klogt deri, at hun
tog Kræmmersvenden.
Fætteren. For sex Aar siden meldtes fra Caernarvon,
i Provinzen Wallis i Engelland, at der den gang var nyelig
holdt et mærkværdigt Bryllup imellem to Personer, hvoraf
Bruddommen var fem og fyrretyve og Bruden fire og tyver
Aar gammel, og begge vare Døve og stumme fødte. Det
havde i lang Tid yttret den kiærligste Tilbøyelighed til hinan¬
den, hvilken de dog ikkun med Miner havde kundet tilkiende¬
give.
Den muntre Jomfrue. De to skulde ikke komme i
Uenighed ved at fortale sig imod hinanden, og heller ikke hviske
til nogen til den andens Fortrydelse.
Den gamle Jomfrue. Der kan man see, hvilket
kraftigt Sprog, at Øynenes og Minernes Sprog er. jo
jo, det trænger min Troe lige ind i Hiertet.
Fætteren. Endnu kan jeg fortælle dem om et Gif¬
termaal, som ligeledes for sex Aar siden blev meldt fra Lon¬
don, at der nemlig i Garistowa i Jrland var den gang nye¬
lig sammenviet et Par unge Brudefolk, af hvilke Brudom¬
men ikkun var sytten og Bruden elleve Aar og en Maaned
gammel.
Den gamle Jomfrue. Det var meget ungt. De
vare jo ikkun Børn begge to. Ney, saa tidlig at gifte sig,
holder jeg slet ikke med. Det er en stor Daarlighed.
Den muntre Jomfrue. Det skal hun ikke sige. Det
er daarligere at bie til man bliver for gammel, end gifte sig
for ung. Mig hover det got, at giftes medens man er ung.
