1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 18
Eventyrs=Collegiet.
D¬
den gamle Jomfrue, Naa, Fætter, lad os nu hø¬
re meere om Elle=Kongen og Underjordske paa
Landet B**.
Fætteren. Underjords Kongen har aldrig gjort no¬
gen af Jndvaanerne ondt; men man har dog troet, at
han kunde hevne sig, naar ham skeete Uret. Der er alt¬
saa visse høye Steder, hvor Skov har voxet, som i gam¬
le Dage ey ere blevne behuggede. Ja, der ere visse Ste¬
ne, som aldrig ere blevne rørte, for ey at fortørne ham.
Men nu omstunder bekymrer man sig ikke meget meere om
saadanne Høfligheder. Der fortelles adskillige Historier,
ikke alene fra de ældre Tider, som betegner Alderdommens
Ærbødighed for saadanne Steder der paa Landet; men
endogsaa i vore meere oplyste Tider giver Overtroen Almu¬
en skreksomme Exempler. Det er ikke meget længe siden,
at en velhavende Bonde, hvis Vindskibelighed ikke tillod¬
ham at lade den mindste Plet af sin Jord ligge udyrket
eller unyttig, havde en stor ufrugtbar Høy paa sin Grund,
som i mange Aar havde været ham et Anstød til Fortry¬
delse. Men hans idelige Arbeyde gav ham ikke saa me¬
gen Tid tilovers, at han kunde adsprede denne i hans
Tanker saa unyttig sammenbragte Jorddynge. Endelig
fik han paa hans Alderdom, ved hans Børns Tilvext og
Evnes Formeerelse, Leylighed til at lade jevne denne Høy,
og maaskee ventede han at finde en begravet Skat derun¬
der. Han begyndte sit foresatte Arbeyde lykkelig; men
da han kom midt ind i Høyen, fandt han intet, uden
nogle store Steene, der ligesom dannede en Grav. Her¬
forøgedes hans Begiærlighed. Han lod med megen Umag
aabne denne maaskee i nogle hundrede Aar tillukte Hule,
hvorudi intet fandtes, uden nogle gamle sorte runde Kruk¬
ker, og derudi nogen lysrøe Jord forvaret. Maaskee baa¬
de Forskrekkelse og Fortrydelse ophævede hans Arbeyde.
Men en Sygdom, som kort efter gjorde Mandens Alder¬
dom besværlig, og foraarsagede hans gode Tilstands Af¬
tagelse, formerede blant Lettroende den skadelige Overtroe,
at han havde forgrebet sig imod de Underjordiske. En
anden Bonde siges ligeledes at have maattet betale sin nys¬
giærrige Flittighed med sin Forstands Berøvelse. Om¬
endskiønt disses ulykkelige Skjebne har virkelig havt Natur¬
lige Aarsager, saa har dog saadanne Hendelser meere for¬
øget, end fordrevet Overtroen hos saadanne, som ikke an¬
seer høye Steder og opreyste Steene for den hedenske Al¬
derdoms Rettergangs, Ofrings eller Begravelses Steder.
En anden Historie har jeg hørt at fortælles, men dog af
ulige Beskaffenhed; En Bonde, som beboede sin Fædderne¬
Gaard, lod sin Rendesteens Udløb forandre, og tænkte ik¬
ke derved at beskadige nogen, saasom han paa en halv
Fierdingvey ingen Naboe havde. Men en Aften, da han
kom ene hiem fra Kiøbstæden, stod en liden Person ved
Porten, og hilsede ham en god Aften, samt bad, at han
vilde være saa god, at forandre sin Rendesteen til sit for¬
rige Udløb igien; thi Vandet, som satte sig i Jorden for¬
uleyligede ham meget. Han havde nu i to hundrede Aar
havt sin Bolig under samme Sted, og vilde nødig foran¬
dre den. Bonden som tænkte, det var raadeligst at være
høflig imod denne Ubekiendte, tilsagde ham hans Begiæ¬
ring, hvorfor han takkede og gik bort. Man maatte her¬
af slutte, om det var Sandhed, at de underjordiske Folk bli¬
ver meget gamle. Der tillegges denne underjordiske Slægt¬
stor Rigdom. Der fortælles, at i forrige Tider har de of¬
te havt deres Skat ude i Solen, og at de, som uforvaren¬
de ere komne til saadant et Sted, har seet store Stykker,
Land bestrøet med Guld= og Sølv=Myndter; De har end¬
ogsaa kundet tage nogle af dem, men saasnart de anden
gang har vildet bukke sig, for at optage flere, saa er alting
i en Hast forsvundet. Det er der paa Landet brugeligt,
at Drenge paa tolv eller fjorten Aar maae om Sommeren¬
vogte det smaae og store Qvæg, da enhver Bønde til Fæ¬
drift lader nogle uindhegnede Marker henligge ubesaaede
til Græsning. Saadan en Dreng saae for nogle Aar
siden paa nogle smaae Slaaen-Torne en stor mængde af
de skiønneste linnede og uldene Klæder udhængte imod So¬
len. Han forundrede sig over, hvem der maatte tilhøre
disse saa afsides fra Folk henlagte Klæder, og forlod Qvæ¬
get, for nøyere at betragte dette Syn. Da han kom nær¬
mere, saae han en liden Dreng med broget Trøye og rød
Hue at gaae imellem de smaae Busker, som ventelig skul¬
de passe paa de udlagte Klæder. Jeg veed ikke, om For¬
skrekkelse eller Glæde fordoblede hans Skridt til nærmeste
Bonde Gaard, for der at forkynde dette Syn, men da
flere Folk fulgte ham til samme Sted, saaes slet inttet,
uden de smaa grønne Tornbuske. Det er ikke heller nyt,
at høre Folk være af den Meening, at den underjordiske
Konge skal endelig have nogle overjords Folk i sin Tiene¬
ste, og det maa vel være for visse Forretningers Skyld,
som de ikke selv kan forrette, saasom til Veyvisere og Pi¬
bere. Veyen kiender de vel ikke for nøye paa sine Steder
oven paa Jorden, og paa Piben skal de kunde blæse, ef¬
terdi deres Mund skal være overmaade stor, eller som nog¬
le meener, at de ingen Gaver har til Musiken. Men aldrig
har nogen tilstaaet, at have staaet i Tieneste hos dem, saa man
kan ikke vide om det var andet end en Digt. Naar de i
