Min allerhøystærede
dyrebare Jomfrue
min Engel, min Skat,
Herved giver jeg mig den Ære, at tilspørge min
hierte Jomfrue, om det er hendes rene og ramme Alvor¬
at jeg skal allene være hendes første Mand, eller om hun
har i Sinde at skikanere Livet af mig, ved at føre mig,
Medbeylere paa Halsen, Videre: om hun vil være
skikkelig imod mig, og ikke saa opsetzig og arrig, som
jeg ugjerne hører hun har været imod hendes Mama
og Papa. Jeg er kun et svagt og skrøbeligt Mandfolk;
og det vil ikke falde Jomfruen vanskeligt at slaae mig, i
fald hende skulde overkomme en slem Lyst dertil; men
det vil jeg baade haabe, hun ikke giør, og ved denne min¬
kierlige Skrivelse have afbedet. Dernæst vil jeg og
spørge, om hun vil sige Du, J eller Han til mig, naar
vi engang faaer hverandre?"Jeg veed nok hendes hier¬
te Mama har aldrig sagt Du til hendes hierte Papa,
omendskiønt de nu har havt hverandre over tredive Aar.
Men saadan Omgang kan jeg slet ikke lide; og min dy¬
rebare Jomfrue skal aldrig troe, hvor ilde hendes hierte
Mama hører iblant Folk derover. Det skulde krænke
mig forskrekkelig, ifald Jomfruen skulde faae i Sinde¬
at begegne mig paa samme Maade, og jeg tvivler paa
at jeg blev saa taalmodig i den Omgang, som hendes
Fader har været. Jligemaade tager jeg mig den Fri¬
hed at spørge: om vi ikke nok, naar vi faaer hveran¬
dre, kan sove i een Seng, eller om det skal være saale¬
des, som det har været hiemme hos Jomfruens Foræl¬
dre, Herpaa udbeder jeg mig tienstvenligst og allerkier¬
ligst min dyrebare Jomfrues tydelige og reene skriftlige
Svar, uden mindste Undtagelse og Forbeholdenhed i nogen.
Maade, under sin egenhændige Haand og brugelige
Signet; og det kunde ikke skade, om et Par gode Mænd,
til Vitterlighed underskrev dette Document, paa det at
jeg siden kunde benytte mig deraf til at overbevise og
igjendrive min Dyrebare med, ifald hun enten skulde
faae i Sinde at slaae mig, eller paa nogen anden Maa¬
de ikke holde det, som hun har indgaaet og lovet mig,
og torde maaskee ville beraabe sig paa, at hun aldrig
havde lovet og tilsagt mig sligt. Tag ikke ilde op min¬
i allerhøystærede hierte søde Jomfrue, at jeg seer mig
nødt til at bruge Forsigtighed, deels formedelst at hun
har selv fortalt mig, at hun har et slemt, ondt og ar¬
rigt Sind, og deels fordi det er vitterligt, at hendes
Mama hverken har været eller er for god og artig imod¬
hendes Papa, og man veed, at Æblet falder ikke langt
fra Stammen. Desuden driver mit eget gode Hierte
mig til at giøre dette Forlangende til hende, thi jeg
vil gjerne afgiøre alting i Mindelighed, og intet skal væ¬
re mig kierere, end at vi i sin Tid kunde leve et frede¬
ligt og kiærligt Ægteskab med hverandre. Lov mig,
nu skriftlig, min allerkiæreste Jomfrue, at hun vil væ¬
re saa god, som Dagen er lang: saa vil jeg forbinde,
mig til, igien at være lige hvorledes hun vil have mig.
Jeg forbliver:
Min allerhøystærede.
hierte søde dyrebare Jomfruens.
ærbare tro Ven og
alvorlige skyldigste Tiener.
Frier.
Den den 29 April 1770.
Den gamle Jomfrue. Det maa jeg bekiende er et
rart Brev. Aldrig har jeg hørt Magen dertil; og aldrig
kan jeg troe, at Jomfruen vil give ham de forlangte
Svar skriftlige med Vitterligheds-Mænds Underskrift,
Den muntre Jomfrue. Jo hun vil. Hun sagde
til mig, at hun vilde giøre det. Det kand jo heller ikke
skade hende noget, eller giøre noget Skaar i det Herredøm¬
me, som hun desuden vist vil tiltage sig og føre over¬
Manden. Thi hun bliver ikke et Haar bedre, end hendes
Moder.
Fætteren. Den gode Jomfrues Fader maa da enten
ikke have vidst, eller ey vildet bruge det gamle probatte¬
Raad for en ond Qvinde.
Den gamle Jomfrue. Hvad er det for et Raad.
Fætteren. Det er følgende:
Hvo som har en ond Kone om Søndagen, skal
tage sig vel vare for hende om Mandagen, skaffe sig en
Knippel om Tirsdagen, slaae frisk paa Qvinden med
samme om Onsdagen, saa bliver hun syg om Torsda¬
gen, giør sit Testamente og Fredagen, og døer om Lø¬
verdagen, saa har Manden Fred for hende om Sønda¬
gen."
Den gamle Jomfrue. Det var jo et hesligt Raad¬
Fy, hvad for en Mand vilde vel bruge det. At slaae sin
Kone, det er jo ret noget hesligt, og det kan man kalde at
bygge paa Helvede.
Den muntre Jomfrue. Ney, det er ikke nær saa
forargeligt at høre, at en Kone slaaer sin Mand, som at
en Mand slaaer sin Kone. Det sidste holder jeg med.
dog ønsker jeg mig helst saadan en Mand, som jeg ikke be¬
høver at tugte paa den Maade.
