1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 19
Avis=Collegiet.
D¬
en muntre Jomfrue. Vi skulde dog engang holde
et retskaffent Avis=Collegium. Det er fias med
vore Avis Discouser. Jeg er vis paa de føres ti
Gange bedre paa Viinkielderne, end i vores respective Col¬
legio.
Den gamle Jomfrue. Ja, min troe giør de nok
saa, endog paa Øl Husene, tænker jeg, der snakkes bedre om
Krigen og mere om Tyrken, end vi snakker om dem.
Den muntre Jomfrue. Her hid, Fætter! og for¬
tæl os noget merkværdigt af Aviserne.
Fætteren. Jeg vilde gierne, Jomfrue! men hvad
skal jeg fortælle. Maltheser=Ridderne vil ikke giøre Fred
med Tyrken.
Den gamle Jomfrue. Det er ikke Nyt. Malthe¬
ser=Ridderne giør aldrig Fred med den slemme Tyrk; men
tager til Fange og slaaer ihiel ligesaa mange, de faaer.
Den gamle Ungkarl. Nu er Tractaten imellem Por¬
ten og det Persiske Hof udløben: saa Persianerne ville nu
vist nok tage fat til gavns paa Tyrkerne. Der skal være
nogle friske Slagsbrødre iblant de Persianer.
Borgeren fra Hovedstaden. Har de hørt at Ja¬
nitscharerne skal have slaget deres Aga ihiel, da han gav
dem deres Sold, og bebreydede dem at de ikke fortiente den.
Borgeren fra Landet. Ja, der har jo været en
forskrækkelig Allarm. De skal jo have raabt til Mufti
paa offentlig Gade: "Skaf os Fred eller slaae vore Fien¬
der ihiel, hvis ikke saa skal dit Hoved snart staae over Se¬
railets Port hos Wallachernes Hoved, som der ere opsat¬
te." og da Mufti svarede dem: Vor Prophet er vreed
paa os: saa har de giort en græsselig Allarm og forskrek¬
kelig skraalet og udbrølet. "Du lyver, Mufti! du lyver
vor Prophet er slet ikke vreed paa os, skaf os Fred, eller
det skal gielde dit Hoved.
Den gamle Jomfrue. Hvad er det for en den Mufti?
Vær saa god Hovmester og fiig os det?
Hovmesteren. Mufti er Tyrkernes ypperste Præst
og fornemste Lærer.
Den gamle Jomfrue. Men hvorfor kalder Tyrker¬
ne sig Musselmænd.
Hovmesteren. En Musselmand betyder saa meget
som en Rettroende. Saaledes kaldede Mahomet alle
som vare hans Tilhængere; og derfor holder Mahomeda¬
nerne det endnu for en Ære, at kalde sig saaledes.
Søemanden. Man har ellers den Efterretning fra
den Russiske Flode, at nogle af dens indehavende Tropper
skal have gjort Landgang i Morea, og allereede taget et
Par Stæder fra Tyrkerne.
Den gamle Jomfrue. Det var min troe deyligt.
Gid vi ofte maae høre slige Tidender. Jntet skal være mig
kierere end at Russerne kan vinde.
Den muntre Jomfrue. Jeg skal i Sandhed hielpe
Jomfruen at klappe i Hænderne ved saadanne glædelige Ti¬
dender; og jeg var tilfreds, at Tyrken i Aar maatte tabe
hvert Slag baade til Lands og Vands.
Borgeren fra Hovedstaden. Ordet gaaer, at den
Russiske Arme skal allerede være paa Veyen henimod Ben¬
der, for at indtage samme Festning.
Den gamle Jomfrue. Jeg ønsker til megen Lykke,
og snart at vinde Seyer.
Den muntre Jomfrue. Og jeg klapper allerede i
Hænderne, og raaber: Victoria!
Den gamle Jomfrue. Men hvorledes gaaer det de
Folk i Polen, som kaldes Confoedererende?
Borgeren fra Hovedstaden. Det gaaer dem kun saa
maadeligt. De har allerede faaet Klap i Aar.
Den gamle Jomfrue. Det er mig virkelig ret kiert;
ja virkelig er det saa. Har man ellers intet Nyt i Avi¬
serne?
Fætteren. Jo, i Leipzig ere nogle falske Pengekom¬
ne for Lyset.
Den gamle Jomfrue. Nu da, man hører heller ikke
andet, end ondt: Det er en heslig Kram at handle med
falske Penge. Men apropos, har nogen af de gode Ven¬
ner hørt tale om den snedige Tyv her i Byen?
Den muntre Jomfrue. Det er nok det Fruentim¬
mer, som skal have gaaet omkring paa adskillige Stæder,
og byttet Rigsorter men taget eller hexet alle de Penge til
sig, som de havde hos sig i deres Lommer.
Fætteren. Denne Historie har jeg hørt fortælle
paa en halv Snees forskiellige Maader, men man kan ikke
troe noget af sligt, førend man seer det i Aviserne
Den muntre Jomfrue. Ja, da er det vist.
Snakke=Collegiet.
Fætteren. Aldrig i mine Dage har jeg seet saadan en
Regning før, som jeg finder i det Hamborgsk Adresse=Con¬
toirs Blad, der er taget af et Jtaliensk Ugeblad, og er en
Beregning over Lykken i det Spil Pharao.
Søemanden. Det Spil forstaaer jeg noget af. Lad
os høre den Bereigning engang. Jeg er nysgierrig for
at vide, hvorledes den kan være giort.
