Den Mand, som er beladet med mange Forretnin¬
ger, kan nok tale om Philosophie; men den, som har intet

at forrette, kan bedre bringe den i Udøvelsen.
Der ere mange, som overgiver sig til Eenlighed, og
unddrager sig fra Verden, ligesom Eva unddrog sig fra
Adam, for at indlade sig i Samtale med Dievelen.
Sielden indlader to Fruentimmere sig i et nøye Ven¬
skab, uden det skeer paa den 3dies Bekostning. De foreener
sig med hinanden, ligesom Kongerne i gamle Dage, der al¬
tid slagtede et stakkels Creatur til Tegn paa deres Venskab
og sluttede Forbund; og Venskabet imellem to Fruentim¬
mer bliver sielden ret fast og fortrolig, førend de med Klaf¬
ferske Tænder har sønderrevet et Fruentimmer af deres Be¬
kiendtskab.
At være fornuftig i et Selskab af Daarer og Narre, er
ligesaa modbydeligt, som at vidske en anden noget Hemme¬
ligt i Øret, begge Deele ere Narrene lige empfindtlige, efter¬
di de intet forstaaer af begge.
Fruentimmere omgaaes med deres Libhabere, ligesom
med et Spil Kort. De spiller med dem nogen Tid, og
naar de har vundet, kaster de dem bort, fordrer nye, og
ofte taber det med de sidste, som de har vundet med de første.
En Mandsperson, som seer et smukt Fruentimmer,
har ligesaa liden Aarsag at ønske sig at være hendes Mand,
som Beundreren af Guld=Æblet i den Hesperiske Have
skulde ønske sig at være den Drage som vogtede det.
Vogter eder for en Guldmager, som siger al Ver¬
den, at han besidder den største Hemmelighed; og for en
Frimurer, som giør Parade med sin Orden. De ere Be¬
dragere begge, eller uvidende Pralere.
Snakke=Collegiet.
Samleren. Jeg har faaet et Brev, der ligesom be¬
breyder os vor Forsømmelse med at fortælle, hvad her pas¬
serer. befaler de gode Venner, at jeg skal læse det op for
dem, da er det her:
Efterladne Skribentere!
"Jeg har siden Fahrdag forgieves ventet at see noget
" i Deres Blade, angaaende den. J forrige Tider passede
"De smukt og nøye paa, hvad der gik for sig; Hvorledes
"Folk gik af og i Plads; hvorledes Madmødrene og Huus¬
"bonderne gave Afskeed og toge i Tieneste; hvorledes Pi¬
"ger, Karle og Drenge snakkede, hvor de kom sammen
"paa Torvene og ved Stranden. See, alt dette tier De
"stille med i Aar, ret ligesom intet af sligt nu passerede
"meere. Dette læste jeg usigelig gierne; thi det var saa
"dant som jeg kunde begribe, og derfor kildrede mig meest.
"Sandt nok, at De har skrevet saa ofte i den Materie,
"at De kunde være kiede deraf, og af Kiedsommelighed
"i ikke gider skrevet meer; men betænker dog, kiere Venner
"at der aldrig kan siges formeget i den Materie, og at det
"er en Kilde for Deres Snakke=Collegio, som aldrig kan
"udtømmes, saalænge der ere Madmødere og Tieneste=Pi¬
"ger til. Jeg holder meget af deres Blade, og derfor
"vilde nødig see, at de skulde tabe noget i deres forrige Ziir¬
"lighed og artige Jndfald, og endnu mindre i deres Af¬
"træk. Betænker, kiere Venner, at det er en farlig Tid
for Deres Blade, nu saa mange nye Ugeblade udkommer,
"eller vil udkomme. Tænk engang, om Mette Eirkedom¬
"mers, Amme hos Frue V** havde, efter sine mange
"Jndbydelser lavet en Dansk og Fransk Ragont paa alle de
Piger, som sidste Gang har gaaet af og i Plads, havde
"det vildet giort Dem stort Jndpas i Deres Blade, og selv
"trukket en høben Subskribentere; thi ingen, uden hun,
"var vel bedre i Stand til at fortælle os saadant. De
forlader mig min Aabenhiertighed, som Nidkierhed for
Deres Blade, har tvunget mig til at sige Dem. Jeg har
og en særdeles stor Lyst til at vide, hvordan det gaaer
til i Byen, og det tænker jeg, de fleeste og har tilfælles
"med mig, og følgelig vil De giøre sig mange forbundne
og i sær mig, som er Deres hengivne Læserinde
Pernille Sniksnak.
Den gamle Jomfrue. Denne Kone har min Troe
stoer Ret; og vi har skammelig forseet os, at vi ey, uden
Paamindelse, har efterkommet vor Skyldighed. Hvor¬
for mon Folk vel give os en Daler om Aaret, uden for at
faae at vide alt hvad der passerer i Byen, og i alle Folkes
Huuse; i sær saa meget som man kan faae at vide. Jeg
kan vide det med mig selv. Jeg vilde holde 2 Fruentimmer¬
og Mandfolke-Tidender, om de vare til, naar jeg kun af dem
kunde faae at vide, hvordan det gaaer til i andres Huuse.
Vi har vel nogle levende Aviser, som løber fra et til andet
Sted, af dem kan man vel faae en Hoben at vide; men
det kildrer ikke nær saa meget, som naar man seer det paa
Prent. Man kan ey heller altid troe saadanne levende og
omløbende Aviser; men naar det er trykt, saa maae det
endelig være sandt.
Præste=Enken. Jeg holder dog for, at man skal ikke
bekymre sig om andres Levnet, og ikke fortælle Ven eller Uven
andres Levemaade.
Fætteren. Ak, min kiere Madame! dersom mange
vare saa sindede, saa maatte de sidde som stumme Perso¬
ner i mange Sælskaber. Ney, da holder jeg med vor gamle
Jomfrue. Hun veed bedre hvad der kildrer Ørene, og at
de fleeste helst vil vide, hvad der passerer hos andre, end¬
skiønt de kan have en mærkelig Skueplads hos sig selv og i
deres egne Huuse. Dog, saa kan andre ligesindede igien
forlyfte sig ved at betragte deres Skuespil. Nu gode gamlef
Jomfrue: har hun skiftet Pige ved sidste Faredag?
Den gamle Jomfrue. Ja, jeg blev vel nødt dertil.
Hun havde vel fæstet sig for i Sommer; men hun kom
engang meget fræk ind til mig med hendes Kiereste, og sagde
at hun kunde ikke bie længer end til Pintzedag, saasom hun
ey vidste sig længer Dag. Vilde jeg endelig forholde hen¬
de, saa maatte jeg og beqvemme mig til at hun lagde sig i
Barselseng hos mig. Og da jeg frygtede, jeg skulde kom¬
me til at varte hende op, i Steden for hun mig, og at jeg
maatte komme til at vugge paa min gamle Alder, saa lod
jeg hende gaae med samt hendes Kiereste. Hun bad mig
og om noget Smaatøy til hendes tilkommende Barn, hvil¬
ket Kieresten tog imod. Han paastod et Fierdingaars Løn
