for sin Kiereste, hvilket jeg ey heller turde nægte ham. Hvad
skulde jeg som et stakkels Fruentimmer giøre imod saadan
en Karl? Jeg blev glad ved at de gik.
Præste-Enken. Det gik mig ikke et Haar bedre med
min Pige. Hun havde forlovet sig med 2, og ladet sig
besove af den tredie, som da vil nu ægte hende. Jeg kom
uformodentlig over deres Samtale engang i Forstuen, da
hun sagde, at hun havde ey længer Tid end til St. Hans
Dag. Hun fortalte ham og, hvormeget hun havde fixeret
hendes andre formeente Kierester fra, samt nogle Stykker
fra mig, som jeg tilforn havde savnet; men Pigen gandske
havde nægtet, og for at beviidne sin Uskyldighed, sagde, at
hun gierne vilde spendere 10 Skilling paa det, for at lade
det sette i Adresse=Contoiret. Da jeg havde hørt al denne
Samtale, gav jeg hende et Fierdingaars Løn og lod hende
gaae. Hun paastod vel oven i Kiøbet, at jeg skulde give
hende Kost=Penge; men da jeg fortalte hende hendes heele
Samtale med Kieresten i Forsiuen, fandt hun sig i bil¬
lighed, og gik.
Den givte Kone. Jeg har og i denne Tid maattet
skifte alle mine Piger, saasom de vilde være meere end de
vare. Min Stue=Pige vilde være Fruer Pige, min Kokke¬
Pige vilde være Stue=Pige og min Barne=Pige vilde være
Frøken Pige. Og da denne Avance ikke kunde ventes hos
mig, saasom det var ey min Mands Leylighed, at giøre
mig til Frue, toge de alle Afskeed. Om de andensteds
har naaet de attraaede Ærestrin, skal jeg ey kunde sige,
saasom jeg holder aldrig fortroelig Snak og Samtale med
mine Piger. Dog er mig sagt, at min Stue=Pige, som
blev Fruer Pige skal klage meget over, at hun lider en ho¬
ben Brødtrang i hendes ophøyede Stand.
Hovmesterinden. Deri giør Madamen stor Ret,
at hun ikke omgaaes hendes Piger fortroelig. Saadan for¬
troelig Omgang giør undertiden større Urolighed i et Huus
end man tænker. Saadanne Tøser søger ved alle Leyligheder
at indslæske sig, naar Madmoderens Øre er tilbøyeligt nok
til at høre efter Sladder. Saadanne Fuxsvandsere og Øyen¬
tienere ere nedrige nok til at opdigte de største Usandheder snart
om en snart om en anden; indtil de endelig har faaet dem alle
udskudt, og saa omsider røbes deres Falskhed, og de faaer selv
en Hyklers Løn. Fy! hvilken Madmøder vilde fornedre sig
saaledes, at hun vilde have sine Piger til sine fortrolige En
Madmoder kan gierne omgaaes hendes Piger venlig og sagt¬
modig, uden at være fortroelig med dem. Min nye Pige havde
neppe været 2 Timer hos mig, førend hun begyndte at fortælle
mig en hoben om hendes forrige Herskab; men jeg spurgte om
hun og vilde bagtale mig, naar hun engang kom fra mig, og
gik fra hende; siden har hun ey tilbudet mig saadan Næsviis¬
hed. Mange klager over Næsvished af deres Tienestetyende,
men de ere ofte selv Skyld i samme.
Borgeren i Hovedstaden. Tieneste Folk ere nu om¬
stunder ikke som i forrige Tider. Naar en Karl fæster sig nu
omstunder, tør han betinge sig mange Ting i Forveyen. Saa¬
som: Foruden den betingede Kost og Løn, Drikkepenge; Fri¬
hed til at handle med noget underhaanden. Ja, tør næsten
forlange at være Leverandeur i adskillige Huusholdningssager,
hvorved Huusbonden sielden profiterer. Nogle tør endog
forud forlange hvad Kost de vil have, eller i det ringeste
vrager den givne, som dog kan være upaaklagelig. Jeg
maatte give min Kudsk Afskeed fordi han solgte Havren mi¬
ne Heste skulde have, og derimod gik flittig paa Maskera¬
de. Jeg giemmer aldrig, hvorledes jeg traf ham engang
paa Maskeraden, klædt som en Stor=Vizier. Han førte
en gruelig Person, og syntes at kunde kyse 10 Russer, om
der havde været nogle af dem, og de havde vildet lade sig
skrekke af Synet.
Huusholdersken, Vores Kokke=Pige gik ogsaa underti¬
den paa Masgerade, sommetider havde hun en Dommo paa,
og andre Tider som en Bonde Pige. Engang mærkede vi alt
om Aftenen, at hun havde saadant for og lod hende have god
Roe. Da vi alle vare i Senge listede hun sig udaf Porten,
hvortil hun fik Nøglen af Gaarskarlen. Herskabet, som ag¬
tede hende et Puds, og vilde have Plaseer, fik Tieneren til,
som var en Kunstner og havde Jndfald at inventere en Snare,
som blev trukket i Porten. Alle i Gaarden bleve oppe den
Nat, indtil Masgerade Tiden var forbi. Tieneren stod paa
luur ved Port-Kammeret og gav Sigaal, da vor Kokke Pige
kom hiem. Alle vare glade undtagen Gaards Karlen, som
havde leveret hende Nøglen. Nu gik Porten op; an han!
her sad Pigen i Snaren. Herskabet og alle Folkene kom og
fandt en Schæferinde og en Schæffer i Snaren. Det var
et artigt Syn. Tieneren maatte nu hielpe dette Par ud
af Snaren, og som den gode Schæffer, havde for visse
Aarsagers Skyld taget Masken fra Ansigtet, thi han skulde
jo give sin Schæferinde et mundtlig Farvel, saae man at
denne Schæfer var vor Naboes Gaards=Karl. Følgen
heraf var, at Schæferinden kom af sin Tieneste, og Gaards¬
Karlen blev sin Tieneste Opsagt. Saadanne ere Tieneste
Folkene nu omstunder. Hvad under da, at deres Løn ikke
kan strække til for dem, men de maa finde paa at giøre dem
nogle Sportler, helst hvor der ikke er en paapassende Huus¬
holderske.
Den muntre Jomfrue. Min Mamaes Stuepige
blev forlibt paa Galleriet under en meget kiøn og rørende
Comoedie. Siden har hun spillet forunderlige Ruller; thi
naar Pigerne først faaer Gifte=Griller i Hovedet, siger min
Mama, saa bliver de uduelige til at tiene.
Borgeren i Kiøbstæden paa Landet. Nu har man
kun en Fahredag paa Landet. Jeg vil haabe, det vil skaf¬
fe vedkommende noget at giøre; thi nu kan de ikke løbe saa
hastig af Tieneste, som før.
Fætteren. Fahredagen her i Byen er ellers en lystig
Dag, naar det ikke regner. Da seer man saa mange Par
om Aftenen, som der ere Huuse i Byen. Det skulde væ¬
re meget slet, om en Pige ikke blev fulgt af og i Tieneste
af sin Kiereste. Fahredags=Aften spadserer jeg gierne om¬
kring i Gaderne, og hvor man kommer ind den Aften i et
Huus, der finder man gierne alle Trapperne og Forstuerne
skuurede og med Sand bestrøet. Sommesteder kan man
finde Kieresten staae uden for Dørrn, endog medens Pigen
til Afskeed strøede Sandet i Forstuen. Her skeer de kier¬
ligste Modtagelser og de bedrøveligste Fraskillelser. Her ind¬
gaaes nye Forbindelser og Forpligtelser, og her skeer de
fortroeligste Samtaler, om hvad dem har mødt i de gam¬
