gode Arist var i sin Barndom, som man siger, saa uskyldig som
Eventyrs=Collegi
et Barn; men onde Exempler forderver gode Sæder, Hans
Forældre vare gierrige, bandede græsselig til hvert Ord de ta¬
Dengamle Jomfrue. Naa, Fætteri Lad os nu høre Re¬
lede, og omgikkes med lutter Kneb og Renker. Det var altsaa
sten af den Historie om de Underjordske, som han sidst ikke
ingen Under, at deres uskyldige Søn blev i Opvexten eft
fik udfortalt.
slemt Barn og er nu gandske fordervet.
Fætteren. Vil hun da nu høre Jomfrue! "Da Tirs¬
Præste Enken. Jfr. Ak var et lille got Barn, og hav¬
dagen kom, saa befalede Manden sine Folk, som pleyede at so¬
de aldrig blevet storagtig, stolt og forfængelig, om hendes For¬
ve i Nærheden af Kiøkkenet, at legge sig andre Steder i Huset,
ældre ikke havde været det, men da de selv klædte sig prægtig og
længer derfra; og da hans gandske Huus var i Rolighed, op¬
over deres Stand, og foragtede andre som vare mindre pynte¬
lukkede han selv den store Stuedør til Gaden, som og Bryg¬
de, ja lærte Datteren, hvorledes hun skulde drive alle Slags
gerhuus= og Kiøkken=Døren, og gik til Sengs, men uden at
Forfængelighed med sine Klæder, og roeste hendes Skiønhed,
sove det allerringeste, og kunde altsaa nøye høre, hvad der gik
hver Dag: saa blev denne stakkels Piges Siel saa fordervet,
for sig. Saasnart Klokken var slagen 12, hørte han der kom
at der er intet got ved hende.
Fætteren. De har stor Ret allesammen. Men nu nogle gaaende, som i Kiøkkenet gjorde Jld paa derpaa hentede
de Vand, og havde meget at bestille med Kogning og Stegning;
vil jeg fortælle dem en Fabel
han merkede mange Fødders sagte Gang men hørte ikke et Ord
Om Springeren i Skakspillet. Efter Lessing.
eller ringeste stærk Allarm. Klokken4 var alting stille og roligt.
To Junkre spilte Skak. En Springer dennem fattes.
En Time derefter stod han op kaldte paa sine Folk, og med et
De toge derfor sig i Stedet en Gemeen;
tændt Lys gik ud i Kiøkkenet, hvor han fandt alting i ligesaa¬
Og denne Mangels=Post ved Bonden dem erstattes.
dan Orden, som det pleyede at slaae men Qviens Hud laae paa
Til mere Sikkerhed de merkte denne Steen.
Retterbenken net sammenlagt, og oven paa Fem Species
De andre Springere derved af Vrede skraalte:
Rigsdaler. Baade Kiøkkenet og Bryggerhuset vare feyede
"Hvorhen? Kun Skridt for Skridt. Det skikker sig for jer¬
og Stuen paa nve bestrøet med Sand, saa der ikke saaes det
Vi aldrig Bønder før i Springe=Standen taalte -
allerringeste Tegn til, at nogen der havde gaaet. Hans
"Er du en Springer født? – Du kun en Bonde er-
Huusfolk forundredes baade over Huden af Qvien og
Men Junkerne gav Agt paa disse Spotterier,
over Gulvet, som saa net var feyet, ja endog Kiøkken=Sagerne
Og talte dennem til for deres Brouterie!
vare reenere end de pleyede at være; men da Manden sagde
"Hør vi befaler jer, at J paa Timen tier!
dem, at de ikke maatte tale noget derom, blev det allene som en
Giør han ey samme Gavn og Tieneste, som J?
Hvad vilde De sige med det dumme Eventyr?
Hemmelighed fortalt iblandt gode Venner. Henimod Julen
kom Konen i Barsel=Seng. Vinteren var allerede saa haard
Saa skreeg Hr. Ahnestolt. "Slet intet, Eders Naade!
at Havet imellem denne Øe og næste Land var tilfrosset, som me¬
Man vil kun visse Folk lidt holde udi Styr.
get sielden indtreffer, og just faae Dage førend Barselgildet
Mit Raad kun er, at man vil Fyrsten lade raade,
skulde gaae an, kom endeel Hiorte og Hinder over Jsen lige til¬
Og ey opholde sig, fordi han bruge kan
Mandens Hauge, hvor han lod sig ikke længe bede, førend han
Et ærligt Borger Barn og fattig Bondes Sønner.
nedlagde en eller to af dem, saa han fik nok at forlegge, og kun¬
g Ophøyer han slig en til vigtig Embeds Stand,
de beværte sine Giester med fremmed Dyrekiød. Dette er ellers
Han paa Fortienester og ey paa Fødsel skiønner.
ikke den eneste Historie af denne Suurdeig. Man kan faae
Borgeren fra Landet. Det var en artig Fabel nok, og
dem at høre, som ere langt forunderligere, end denne; og alle
Lærdommen deraf var meget tydelig.
saadanne Fortællinger troes af mange, just fordi de ere for¬
Fætteren. Nu min muntre Jomfrue! har hun fundet
talte af troværdige Folk; andre staae i Tvivl, og ville hverken
Opløsningen til den sidste mørke Tale, jeg fremsatte?
troe eller nægte samme. Men imellemstunder kan man treffe
Den muntre Jomfrue. Det var et Par Skoe, thi de
ret ivrige Forfægtere af den underjordiske Konge, som aldeles
seer ofte slemme ud af Ureenhed, og de bæres saavel af Skarns
ikke tager imod nogen Jndvending, men blot troer Alderdom¬
Mennesker som brave Folk, ja den finder best, hvor Skoen
mens Fortællinger, og har den enfoldige Meening, at de
trykker som har den paa; Men for Modens og Peenheds
Gamle har ingen Aarsag havt, hvorfor de skulde digte saa¬
Skyld maae man dog altid have smaa Skoe.
danne Urimeligheder, naar der ikke var nogen Sandhed udi
Den gamle Jomfrue. Det er en heslig Mode, og der
dem; ja dersom de selv indbilder sig at have seet dem, eller
som jeg ikke vilde have været den liig i min Opvext, saa havde
havt noget andet Syn, saa kan ingen Overbeviisning hielpe;
jeg nu ikke været plaget med Liigtørne, som jeg er. Men hvad
men de troer sig da selv best. For nogle Aar siden, just i den
skal man sige. Naar vi ere Unge, saa ville vi gierne være paa
Tid, da der taledes meest baade om Elle=Kongen og Krigen,
Moden. Ja jeg kan endnu fordrage det. Dog trykker Skoe¬
kom jeg paa den store Heede, i Følgeskab med en midaldrende
ne mig meget fælt undertiden.
Bonde, som var meget snaksom, og hans Vey faldt just forbi
Den gamle Ungkarl. Det gaaer mig ligesaa, Jom¬
det Sted, hvor jeg agtede at reyse til, hvorfor jeg glædede mig
frue! vil hun lyde mig, saa skal hun ikke bære andre Skoe,
ved dette moersomme Følgeskab. Da denne snaksomme Bon¬
end Ruschwartz; thi de ere meget magelige og bløde, og i
de endelig maatte have noget at tale og spørge om; saa varede
sær gode for dem, som har Liigtorne.
