fien, som han ansaae, som de yngere Søstre af Digte¬
Konsten, syntes ham at fortiene hans Høyagtelse, og at
sætte deres Yndling paa mindre farlige Prøver, end deres
ældste Søster. Dette blev da Eumens ottende Ønske, som
havde hans Friehed i Følge med sig.
Ottende Capitel.
Det var Historien han opoffrede de første Strøg af
hans Pensel, og det er unyttigt at berette at hans Forsøg vaer
Mesterstykker. Han forenede et prægtig Udkast med smukke
Dannelser og livagtig Skatering, han vidste at giøre sig
Forestilling om en Ting, og at udføre det han havde fore¬
stillet sig. Man raisonerte meget, og meget ilde, om alt
det som kom fra hans Hænder, man udøste imod ham de
ubilligste Satyrer, og slet trufne Lovtaler. Han blev vaer
at man hverken havde merket det smukke, ey heller de Feyl
der var i hans Arbeyde; jeg siger Feyl, thi Guderne hav¬
de givet Eumen Gave til at frembringe beundringsværdige
Ting, men ey fuldkomne, det er en Egenskab de har forbe¬
holdt dem selv allene, og hvoraf de betiener sig meget sparsom.
Eumen kied af dette høye Slags Arbeyde, der nesten
altid er i slet Priis, blev simpel Portrait Mahler. J den¬
ne Stand havde han nye Forhindringer og nye Fortræde¬
lighed at overvinde. Cheffen for Gildningerne lod sig af¬
skildre, og vilde afskildres som en Achilles. Hans Phisio¬
nomie passede sig ey bedre med denne Forklædelse end som hans
Stand, han fandt sig selv saa latterlig under denne Skikkel¬
se, at han holdt sig til Maleren derfor, og udspyede mod
ham, alle de Skields=Ord, som en Karl af hans Slags
der intet har at frygte for kan paafinde. En anden Perso¬
nage vilde ogsaa betiene sig af Eumens Talent. Det var
en Krigsmand, som Naturen havde givet en bedragende og
Martialsk Skabning. Skilderen traf paa det nøyeste Ori¬
ginalen; men her var atter Skam til Takke. Vor Sol¬
dat fandt ey hans Phisionomie mildt nok, han vilde været
afskildret med smilende Øyne, med en indkneben Mund og
lækker Ansigt Farve, med faae Ord, som en Adonis. - - -
Eumen tog det Forsæt at opoffre sine Talents allene til
Fruentimmernes Tieneste, hvis Yndigheder giorde deres Ca¬
pricer meer fordragelig; men han malede dem efter Natu¬
ren og mishagede endog de smukkeste. En af de grimeste
men mægtigste ved Hoffet kunde ey tilgive ham at han ik¬
kun havde forestillet hende smuk.
Han vilde endelig prøve om Phidiæ Konst vilde blive
ham meer gunstig, her fandt han atter nye Fremgang og
nye Fortred, han blev strax beordret at giøre en Statue af
Venus, og bemyndiget til at tage de smukkeste Fruentim¬
mer af Nationen til Model. Nesten alle smigrede sig med
at tiene ham til Mønster, og at være de eneste som kunde
tiene ham dertil, han udvalgte i Førstningen tredive og stødte
tusinde for Hovedet. Jblandt disse tredive giør han et nye
Valg og beholder deraf kun ti og faaer Resten til Fiender.
Eumen laante af enhver af dem, det som stod ham
best an, og stødte dem alle for Hovedet. Han blev selv
heftig indtagen af den smukkeste og havde næsten giort sin
heele Gudinde efter hende. Hun fattede og en særdeles
Gunst for Konstneren, som havde gaaet videre, hvis hun ey
i det samme var blevet vaer at en af Gudinders Nægle var ey
giort efter hendes. Hun paastoed at bevare sin Dyd ube¬
skadiget dersom Eumen ey strax lemlæstede sin Statne Han¬
afslog hendes Begiering, da han derved skulde have forder¬
ved Mesterstylket, og fik igien Afslag paa hans Forlangende.
Det var ey alt, den Skiønhed, som han saaledes fortørnede,
bragt i sine Lænker, en alt formaaende Menneske, og som
lod hende betiene sig af al den Magt som hun havde over ham.
Hun giorde det og dømte Eumens Gravstikke til ey at maat¬
re øve sig paa andet end Abekatte. Han manglede heri ey
heller Arbeyde, neppe var det kommet ud iblandt Folk, fø¬
rend han saae en Skare af Libhabere der alle brændte af Be¬
gierlighed efter at see deres Caminer berigede med nogle af
hans Mesterstykker. Jblandt disse Kiøbere saae Eumen en
ung Doctor, som formedelst hans prægtige Equipage, smukke
Person og fyrrige Heste, viiste at han stod i Anseelse, eller
var nær ved at blive det. Han giorde sig et alt for beha¬
geligt Begreb om denne Stand, for ey at efterlade at bede
Jupiter om at blive forvandlet hertil.
Niende Capitel.
Eumen blev da bebyrdet med at sørge for sine Med¬
menneskers Vedligeholdelse, han eftertænkte hvor betydelig
denne Forretning var, og da han havde vel undersøgt Alting
dømte han at Doctor=Konsten mattte bestaae i at curere sine
Patienter. Naturen havde begavet ham med et Hierte,
der var tilbøyelig til at giøre vel, allene for at have den For¬
nøyelse at giøre det. Han hialp sine Medborgere uden
Forskiel af Rang, Kiøn, Alder og Rigdom, han udstudeerte
deres Temperament som søgte til ham, og lod det være hans
fornemste Omsorg og Forretning at hielpe dem. Han lyk¬
kedes deri, og blev ubekiendt og forsømt, han forundrede
sig ey derover, men Tiden blev ham lang, hvor over han faldt
paa at betiene sig af samme Skilt, som Doctorerne der er
i Moden. Eumen lod forgylde sin Vogn, udstafere sine
Heste, og reyste fra den ene Ende af Hovedstaden til den an¬
den to Gange om Dagen, uden at blive paaagtet af en ene¬
ste Syg, men blev snart hentet af en Mængde af andre som
befandt sig vel. Konsten at helbrede dem, blev for ham et nyt
Studium. Eumen læste om Dagen nogle af de Medi¬
cinske Journaler, som han fandt mindst slette, kom deri
efter nogle Arcana, trak deraf en Qvint=Essence, og uddee¬
lede denne Elexir til sine indbildte Syge. Paa en kort Tid
formørkede han alle sine Medcolleger, og blev foretrukket de
fleste uden at ville giøre det. Han erhvervede sig i Be¬
synderlighed Fruentimmernes Fortrolighed; det gik saa
vidt, at næsten alle troede sig syg, allene for at have den
Fornøyelse at spørge ham om Raad.
Eumen betiente sig af et andet Puds, han bragte
Slaverne paa sin Side, og blev underrettet af dem om de¬
res Fruers hemmeligste Gierninger. Doktøren blev anseet
som en der havde guddommelige Aabenbaringer, og holdt
for et overordentlig Menneske. Man sagde at Apollo havde
intet skyvlt for ham, og vilde ey heller at man skulde kunde
skyvle noget for ham. Fra den Tid af har man Ærbødig¬
