1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 25
Avis=Collegiet.
B¬
orgeren fra Landet. Det er en ret Asiatisk en ret
Østerlandsk Compliment, som Stor=Sultanen har
gjort en vis Christen Tolk, for at bevæge ham til at
følge med den nye Stor=Vizier i Feldten.
Fætteren. Jeg skal læse den op for Selskabet: "Christen!
Dine Dueligheders Berømmelse er alt for bekiendt ved mit
høye Hof, at jeg ikke skulde ønske dig hos min Keyserlige An¬
seelses uomskrænkede Magthaver. Min høyeste Villie er,
at Dine Raadslags Viisdom oplyser den Mands Viisdom,
som jeg har betroet min frygtbare Lantze og mit seyerrige
Sværd. Jndflydelsen af din Aand skal udbrede Mods og
Mandigheds Jld over mine utallige Armeer. Du er værdig
at vandre paa Roser og paa Divans Tepper. Jeg lader i det¬
te Øyeblik en Straale af min Herlighed bestraale din endnu
værende Ungdoms Pande, og føyer endda utallige Skatter til¬
denne Naades Beviisning. En skiegged Officier skal ledsa¬
ge dig paa en Vogn. Jeg vil endda lade 20 Vogne følge med
dig, for at føre dine Sager, samt give dig 20 Slaver til din
Tieneste og 5000 Asper til din daglig Kost og Tæring. Din
Strube være bestandig frisk, som Morgenduggen, og din Sund¬
hed blomstrende som Rosen af Damaskus. Erkiend bestandig
imin Høyhed Skyggen af den Høyeste, Solens og den klare
Maanes Broder, ulykkelige Monarchers Tilflugt, Kroners
Uddeler, hvis Armeer glimrer som Stiernerne, og overgaaer
Sandets Mængde i Havet. Du er bleven værdig, at see mit
straalende Ansigt; hvilket i Skiønhed ligner Maanen i sit fulde
Lys, og mit Hovedbind, der straaler, som Solensom Middagen.
Borgeren fra Hovedstaden. Den Beretning skal være
gandske vis, at den Tyrkiske Armee i dette Feldtog ikkun skal
bestaae af 60000 Mand.
Fætteren. Dermed synes ikke meget at skulle udrettes; og
der giøres store Anstalter ved den Russiske Arme, til at aab¬
ne det forestaaende Feldtog med Eftertryk. Trehundrede Tøm¬
mermænd ere i Arbeyde med at slaae Broer over Niesteren, og
strax efter Paaske vil man meene at Feldttoget skulde aabnes.
Hovmesteren. Lad os først komme noget hen i Sommeren
saa vil vifaae nok at høre om den Tyrkiske Krig. Har de læst
den Bereigning fra Stoekholm over de paa Rigsdagen bevil¬
gede Afgivter sidstleden? Tænk engang 6 Tdr. Guld mindre,
end der tilforn blev betalt. Det vil gandske viist raade Bod paa
den Mangel, der har været i Landet paa klingende Myndt;
og man giør sig det Haab, at der ikke oftere skal komme saa tun¬
ge og vanskelige Tider igien.
Fætteren. Det er ret flink, naar Mængden af klingende
Myndt roullerer iblant Folk.
Den muntre Jomfrue. Naar man først bliver bekiendt
med Bankosedler er man lige saavel tient med dem, som med
klingende Myndt.
Fætteren. Ja det er sandt nok, naar man kan faae dem byt¬
tede, i fald man trænger til Myndt; men det er somme Tider
galt og besværligt nok. Der giøres ellers Anstalter i Sver¬
rig i adskillige Fag.
Borgeren fra Landet. Sandt var det. Hvilken herlig
Anstalt er gjort til Opmuntring at bygge Huse af Steen og
deslige. Den var allerede gjort paa Rigsdagen 1756.
Den muntre Jomfrue. Ak, vi har jo prægtige Anstalter
og Opmuntringer nok hos os, og dog kommer vi ikke uden me¬ -
get seent videre frem. Løfter, Anstalter og Opmuntringer ere
gode nok, men Lysten fattes hos mange, og det er den, som
skal drive Verket.
Snakke=Collegiet.
Dætteren. Det er en sød Vise den om Gubben Noach Jeg
har været saa lykkelig at faae den afskreven; og den er accurat
efter den, som er trykt paa Svensk i Aar.
Den muntre Jomfrue. Der staaer jo paa alle Viser:
Trykt i dette Aar: saa de kan blive hundrede Aar gammel,
og dog være trykt i Aar. Lad os høre den om Gubben Nogch
engang. Jeg har hørt et par Vers synge af den. Det er jo
ellers en drikke-Vise?
Fætteren. Ja det er, min artige Jomfrue! der kan aldrig
være deyligere Drikke=Vise til. Vil nu Jomfruen give Agt;
saa skal hun høre, hvilken from Kone Frue Noach har været.
Om Gubben Noach.
I. Gubben Noacb, Gubben Noach mar en Heders Man.
Sen han gik ur Arken,
Planterade han pa Marken
Mycket Win ogh, mycket Win och si det giorde han.
2. Han wal wiste, han wal miste, hwad en Men ska mar;
Torstig af Naturen,
Som de andra Djuren;
Derfor han, och derfor han ogh Win planterat bar.
3. Noach rodde, Noach rødde ur sin gamla Ark,
Kiøpte sig Potelier,
Sadang man waljer,
Til at dricka, til at dricka pa war uva Parck.
4. Gubben Noach, Gubben Noach brukte egna Har.
Pipskaag Hakan trinder,
Rosen-rdda Kinder,
Och vae lustig, och mar lustig; Hurra, Hurra god Thr.
5. Gumman Noach, Gumman Noach nar en Heders Fru¬
Hon sin Man lat dricka.
Had jag sadan Flicka.
Gifte jag mig, gifte jag mig, just pa Skunden nu¬
6. Aldrig sad hon, aldrig sad hon, Kidra Far na, na!
Stall ifran dig Kruset!
Nei, det ena Ruset
Pa det andra, od det andra, lat hon Gubban si.
