1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 27
Om gamle og nye Moder paa ad¬
skillige Ting.
S¬
amleren. Atter bekiendtgiøres efter Selskabets Or¬
dre, at Bladet for i Dag skal svare til ovenmeldte
Tiel, hvortil Lemmerne har indleveret følgende
Stykker:
H storien om Fruentimmernes spidse Skoe.
Man skulde snart falde paa den Tanke, at Fruentimmer¬
ne bare saa spidse Skoe af den Aarsag fordi de giver Foden
mere Anseelse af liden og net. Det er derhos vel ofte faldet
mig ind, at dette kunde dog nok ikke være den rette Aarsag der¬
til, da den paa Foden uopfyldte Spidse er virkelig en meget
unaturlig Tilsetning til samme, som virkelig giør den større.
Men jeg havde slaget mig til Rolighed ved min første Mee¬
ning, ligesom man undertiden pleyer at lade sig nøye med en
Grund, som man vel har mistænkt for Urigtighed, men dog
vedbliver, enten fordi Sagen ikke er vigtig nok til at søge no¬
get bedre, eller fordi man befrygter at treffe en latterlig Grund.
Af en Hændelse har jeg nylig fundet, at denne Mode paa
Fruentimmer Skoe er en overbleven Rest af en Facon paa
samme, som af to Couriier er offentlig ble ven fordømt i de
trettende og fjortende Hundrede Aar. Jeg vil her kortelig be¬
skrive denne Mode; og maaskee den tør finde nogle af vore Da¬
mers bifald. Unaturlig nok er den i det mindste. De Folk,
som da vidste at leve, bare Skoe a laPoulaine Spidsenaf sam¬
me gik enten lige fremad, som Boasprittet paa et Skib, eller og
den var krummet op ad, som Fordelen af en Norsk Kane eller
Russisk Slæde, men i begge Fald var den af en overordentlig
Længde. Nogle Fruentimmer og unge Herrer af skabersk og
opfindersk Aand, opfandt alle Slags Zirater paa disse Skoe.
Man begyndte at sætte Horn, Kløer og Ansigter derpaa, og
syntes at møn saae ikke lidet smuk ud i disse Skoe. Kun Ska¬
de at Damerne paa den Tid ikke forstod Maleriet, man kun¬
de ellers have gjort dem den Compliment for den fine Jndsigt i
det Philosophiske i denne Kunst. Nu omstunder veed man,
hvorledes ale det som er smukt, bliver forskiønnet ved Contra¬
sten; dette veed man saa meget i Paris, at en smuk Dame ge
meenlig ikke lader sig offentlig see med nogen anden, end en
heslig. La lade fart kombre. Skulde ikke denne Contrast
endnu være stærkere, naar man neden til paa dem saae et hes
ligt Ansigt paa Skoen, og siden saae op til Skiønheden selv?
Billedet paa Foden kunde jo ret blive indrettet derefter ved
modstaaende Trek, for desto meere at forhøye Damens Skiøn¬
hed. Silvie med de smukke Øyne skulde f. Ex paa Foden bæ¬
et Adsigt med røde rindende Øyne; Cloe med den sødsmilendi
Mund, en opsperret Mund o. s. v. Mandspersonerne skal
de velingen Ansigter bære paa Skoenefkerdidenne Omyg
gelighed for Skiønheden, som er en Pligt hos Fruentim¬
merne, maatte være uanstændig for dem. Dog kunde maa¬
skee Kløer, Horn og deslige have deres gode Betydning hos
mange Mandfolk.
Men atter til Historien. - Clerisiet, som i de Ti¬
der havde tilegnet sig et Herredømme over Moderne, slog med
Banstraalen iblant dem, og fordømte disse arme Skoe paa
det Coacilio til Paris Ao. 1212, og paa det til Angers Av.
1365, comme etant contraire a Pordre de la Nature defigu¬
rant Phomme dans cette cette partie de son Corps. Kong
Carl V. forbød ligeledes, under 10 Gyldens Straf cette su¬
perfluite, etant contra les bonnes mæurs & derision de Dieu
& de Peglise, par vanite mondaine & folle presomprion.
Adskillige gamle Malerier beviser, at disse Spidser paa Skoe
ne ere siden immer blevne mindre. Jmidlertid har dog Spid¬
sene paa Fruentimmerskoe fra hiin Mode af vedligeholdt sig
indtil vore Tider; og Politie=Anordninger udretter i Almin¬
delighed meget lidet contra la vanite mondaine & folle pre¬
lomption.
Søemanden. Jeg skulde efter Ordre og levere et Stykke
om Moden paa noget; og det maae denne Gang blive følgen
de Beskrivelse.
Om de Maskiner, hvormed svære Skibe bliver brag
te igiennem Texelen i Havnen for Amsterdam.
Amfierdam skulde være langt lykkeligere, dersom Gien¬
nemløbet i Texelen ey var opfyldt med saa megen Sand, som
Vinden ved Havets Bølger immer meer og meer tildriver og
ophober. Derformedelst ere mangfoldige meget grunde Ste¬
der; og de største af de sværeste Skibe, som Republiquen har,
seer man nu omstunder ikke, naar man er ved Amsterdam, men
de ligger uden for paa Texelen paa Rheden. Jmidlertid er det
en Nødvendighed, at disse svære Skibe ofte maae bringes op
og ind i Havnen. Dertil betiener nu Skibsfolkene sig af visse
Maskiner, hvilke jeg nu vil beskrive, og som de kalder Kameler.
Disse Kameler bærer desvære Skibe over de grunde Steder, i
det de hæver dem lidet op i Veyret saade ikke rører ved Grun¬
den. Disse Kameler ere langagtige runde og flade indvendig
hule Fahr øyer, saaledes byggede, at de kan fyldes med Vand.
Skal jeg ligne dem ved noget, saa er det aflange runde Kobber¬
Varmeflasker, hvorudi man om Vinteren slaaer heedt Vand.
To af disse Maskiner bliver igiennem en Aabning fyldte med
Vand; og naar det er skeet saa bliver de fastbundne og tilklem¬
mede en paa hver Side af Skibet. Naar de saaledes ere fæ¬
stede til Skibet, eller har ligesom taget fot paa det, saa bliver
Vandet deels udladt igiennem andre Aabninger, og deels ud¬
pespet. Da de nu derved naturligviis bliver lettere, saa bli¬
ver de af Søen ophævede i Veyret, og de løvter da ogsaa Ski¬
bet op med sig. Derpaa karer Skipperen saa langt frem der¬
