med, som han kan komme for Grundens Skyld, og paa den vore Børn. Hvad skulde disse løde Glutte vinde dervedk Pine
ne Maade bringer Kamelerne Skibet igiennem Texelen.
Jeg har til min Fornøyelse seet, hvorledes man paa
denne Maade ogsaa andensteds betiener sig af disse Maskiner
til største Nytte. J Havnen ved Dendermonde var i Jndlø¬
bet et Skib synket paa Denderen, hvoraf Masten ragede end¬
nu lidet op, og hindrede Farten meget. Skipperen lagde alt¬
saa paa forbemeldte Maade to Kameler an derved, og hæve¬
de det saaledes efterhaanden op. Jeg tænker, at de paa den
Maade kunde trække en heel Stad op af Vandet; thi ved dette
Forfald saae jeg den Styrke, som Vandets Trykning giver
dem. Dendermonderne vilde ved den samme Leylighed med
disse Maskiner optrekke et andet Træe, som ragede frem af de¬
res Havn, og havde to Fod i Digmeter. Men dette sterke
Træe blev brekket paa det Sted, hvor de havde bundet Kame¬
lerne fast derved, fordi de maaskee formodentlig ikke begge to
har trakt lige sterkt.
Om Moden paa Kierlighed til Skolelæreres Beløn¬
ning.
(Taget af et Brev fra en Hurtig Gotheborgare.
Min Herre! J har, som jeg hører, viist eder noget for¬
trydelig over, at vi her i Gotheborg lader den Tanke om den
dyre Tid og Penge=Mangel blive noget usædvanlig alvorlig
hos os, naar det kommer an paa det lille Kierligheds Verk, at
bidrage til de her værende Herrer Collegers Colleet. Det er
vel sandt, at Kongen harbefalet, at denne Colleet skal indsamles
men det er ikke foreskrevet, hvad vi ville legge derudi. Det beroer
paa vor gode Villie, og jeg kan oprigtigt forsikkre min Herre,
at den mindste Skierv til disse Skolelæreres Belønning gives
med Ulyst saa vel af mig som af enhver, der har faaet Gøthe¬
borgske Principier: saafremt man ikke af puur Menneskelig
hed seer mere paa Mændene, end paa det Embede, de saa een¬
foldigt og ulykkeligt har udvalgt sig.
Disse gode Mænd maae læse vel eller ilde og slet nok i de¬
res Skole: saa har vi i disse sidste oplyste Tider noksom indseet
at de hos os kan undværes. Hvad giøre vi med nogen Skole
i Gs heborg? Kan vore Børn læse reent i en Bog, noget af
Christendommen, samt skrive og regne paa Bogholderviis: saa
udfordres for det øvrige ey meere end Penge, til at blive hos
os en om ikke altid tænkende, nyttig og ærlig, dog alligevel hæ¬
dret Medborgere. Al den Lærdøm, vore vakkre Børn behø¬
ver, kan for gandske civil Priis faaes af smaae Skoledisci¬
pler, Gymnasister eller gamle affældige Studentere, og meget
er vel heller ikke en blot Forstandens Olpysning værd. De For¬
nemmere eller Rigere iblandt os nødes i alle Fald vel til at hol¬
de private Jnformatorer hiemme i Huset, i hvorvel disse Kar¬
le vilde sælge deres Tieneste temmelig dyrt, og tør prætendere
(har man vel hørt Mage til saadan Uforskammenhed) en tre¬
die Deel, ja endog Halvparten imod en Contøir Bogholders
sædvanlige Løn. Hvo kan da vel andet end smaaelee, naar
saadan en Jnformator eller Hovmester siden bliver Capellan
paa Landet med 6te eller 12te Deelen af vore hæderlige Bog
holderes Jndkomster.
Troe mig min Herre at vi ere nu ikke mere saa kortsyne¬
de, at pis kan see, hvor i det Stinderinger nytter og gavnen
og plage Hovedet, bortkaste Penge, og lide ondt ved Academiet,
paa det at de siden kunde maaskee have den Ære imellem det 30
og 40de Aar, om det vil vel, ellers først imod det 50de, at kom¬
me til et Embede, hvor de med god Samvittighed ikke har stør¬
re Løn og Jndkomsi, end en god Bogholder kan faae paa vore
Coutoirer allerede i sit 20de Aar.
Jeg skulde troe, at om Herrerne lærte dette, just ikke
paa Latin, men paa reen Svensk og Gotheborgsk, og betænk¬
te det ret: saa skulde de, i Stedet for, at opmuntre til Stude¬
ringer, snarere tiene sine Medborgere med at raade derfra;
allerhelst da jeg er vis paa, at de gode Herrer, endskiøndt de
maaskee for deres Studeringer kan være kommen nogle Trin
op i Rangforordningen, og gaae med 3 eller 4 Kongelige Be¬
stallinger og Bevillinger i Lommen, har ofte den Fortred, efter
nogen Spadseregang paa vore Gader, hiemme af sin gamle
luvslidte Kiole, at afbørste det Dynd og Stenk, med hvilket
disse arme Fodgiengere ere blevne oversienkede af vore prægti¬
ge Stadsvogne, udaf hvilke vi, med mindre Hovedbrud kun
de ved forbiekiørende, heelt ulærdt moeguere os over de lær¬
deste Hoveder, og de derudi boende nøgne og fattige Viden
skaber.
Men, at komme til Sagen, saa veed jeg ikke, hvorfor d
lærde og gode Herrer og eders Consistorium just ere saa enige
i, at haandthæve og vedligeholde den her værendr Cathedral¬
Skole, da J dog nok for længe siden maae have kundet see, at
den hos os her i Staden er mere til Forargelse og Byrde, end
til Nytte. Skolehuset skal, som jeg hører, underholdes af
Stadens Casa; men saa bliver det og underholdt derefter.
Man moeqverer sig over de lumpne Skole=Muserne, og lader
dem vakkert boe i et paa flere Maader lignende Fangehul. Vi¬
dere: da Skole=Lærerne i andre Stæder, og ligesaa i vor
Tydske Skole, har frie vakkre og tilstrekkelige Huusværelser
for deres hele Husholdning: saa gives derimod den Sven¬
ske Skoles Lærere en liden lumpen Huusleye, for hvilken man
ikke skulde faae Værelse at leye til en Kudsk. Hvad i al Verden
gaaer da ad de fattige, og til deels som jeg hører virkelig lærde
og fornuftige Mænd, som søger om at komme ind i saadant
et Hul, og til saadant et lumpent Embede, hvor de for al sin Ung¬
doms Møye, dyrtkiøbte Kundskab, og Mandoms=Møye har
ofte slettere Jndkomster og Udkomme, end vore ringere Arbey¬
dere, Saltmaalere, Jerndragere, og flere saadanne, hvilke
Forretninger vore Kudske og Gadefeyere faae? Jo, J svarer
Meriter, dobbelte Merit=Aar: ja, ja, jeg seer - - re¬
gale Pastorater.
J Sandhed, mig tykkes, at ey allene Cathedralskole
men endog Gymnasium oven i Kiøbet kunde forvises ud fra
Gøtheborg. Da skulde, om mine kiere Landsmænd vilde som
jeg, hvilket jeg har Anleedning til at troe, vort Gymnasiihuus
faae en gandske anden Anseelse. Skolehuset veed jeg vel ikke,
siden det er saa fugtigt og usundt, om det kunde blive anvendt
til andet, end til at bortleye til Vogn Remiser, hvilket vel og
kunde behøves, siden Eqvipager aarligen saaledes forøges, at
jeg ey veed, hvor de ret nu skulde herbergeres. Men det øverste
Gymnasii=Auditorium skulde kunde blive eg smuk Billard¬
