Sahl; og det skiønne Værelse, hvor Bibliotheket staaer over!
Skolen, kunde fortreffeligt, passe sig til en Asfemblee- og
Dandse-Sahl, naar først de ængstelige Bøger vare blevne?
bortskydsede. Der kunde vor hurtige Ungdom af begge Kiøn
da hver Dag evertueres og poleres. Og paa det at de under
deres vittige Øvelser, i det øverste Værelse, ikke skulde, stakkels
Børn, savne Forfriskning og Beqvemmeligheder paa Ste¬
det: saa kunde det nederste A uditorium indrettes til Kielder
og Caffesahl, og Confistorii Archiv=Værelset kunde blive Kiøk¬
ken. Der skulde min Troe da vanke saftigere Sager end de
nu der værende tørre Consistorii Papirer ere, Vilde man saa
lyse til om Collect til dette saa kaldede forhen Kongelige
Gynnasii= og Skole-men uu Gotheborgske almindelige
Assemblee og Billard-Verk: saa forsikkrer jeg, at hvad
Tid og Cours da endog var, saa, skulde Colleet=Bogen dog bli¬
ve tre gange fuldere, end de Herrer Frimureres pleyer at være.
Jeg forbliver &c.
Om Moden paa Kiørselen i Gotheborg.
(Taget af følgende Brev derfra.)
- Hos et Folk, som har Ærbødighed for Natu¬
rens Lov og billigheds eenfoldige Røst, er det let at vaage over
Politien. En sund Fornuft opløser de haardeste Knuder, og
naar noget vist Verk, Stad eller Sted udfordrer enkelte sær¬
skilte Forfatninger, saa bliver disse uden nogen Konst baade
gjorte og iagttagne.
Jeg har nogen Tid været en Gotheborgere. Ved min
første Ankomst bedrog en bedragelig Eenfoldighed mig. Jeg
havde paa Credit faaet en smuk Kiol, en rød Kappe og en Muf¬
se, som bedekkede næsten heele Karlen; (Gud veed naar det
bliver betalt). En liden ung Herre var alt mit Bekiendtskab.
Men inden faa Dage skaffede han mig Cousiner i ethvert af de
saa kaldede fornemmere Huse: jeg hovede det got, og en Go¬
theborger forekom mig som en Engel fremfor andre Mennesker:
jeg lærte og et fremmet Sprog, for at behage mine nye Ven¬
ner: jeg pratede, paa engang meget og intet; jeg raabte af
fuld Hals, naar jeg var i Selskab med nogen Cousine; min
Naadige, min Naadige! Jeg lærte mig til at spise, synge
og tørste fra Kl. 2 til 5. jeg saae andre Folk over Skuldren, og
var paa Veye at blive saa fuldkommen tyk, som trods nogen
Indfødt. Men i det samme vaagnede jeg op af min Søvn:
jeg lededes og kiededes ved mig selv, ved saa meget Gøglerie og
Galenskab, og drog mig i en Hast fra mit heele viidtløftige
Cousinage.
Jeg lever nu i Eenlighed, mæt af Daarligheder og Lap¬
perie, og kiender nu Gotheborgere paa en anden eller paa den
rette Side. Myndten i Gotheborg befalder mig og Hovmo¬
det, dens naturlige Søn, foragter baade Fornuftens og de
skrevne Love.
Ved uvarsom Slædefart og Kanekiørsel kan vist nok,
som min Herre vel har anmerket, megen Skade foraarsages;
jeg var selv adskillige Gange i Fare, uagtet at jeg hverken er saa
meget gammel eller gebreklig. Det er bekiendt nok at Ulykker
ere hændede derover, og der er blevet udstædt Forbud, at kiø¬
re saa fort og uvarsomt; men hvad har alt dette hiulpet? Slet
intet. Man gaaer usikker med paa Gaderne om Semmeren.
Herrernes Hovmod giør en saa lykkelig Transport endog ind i
de buskede Kudskers Hierne, at disse troer, de har ene Rettig¬
hed til hele Gaden, og i sær ved Gade=Hiørnerne, ved en saa
fort, sterk, hastig og utidig Kiørsel, sætter alle Nærgaaende i
Fare og Forlegenhed. Dersom der ved saadan Tilfælde hæn¬
der nogen Ulykke, er dog Herren saa ædelmodig ikke at lade fal¬
de for meget af hans myndige Protection for Kudsken. Min
Herre meener vel, at Bielder skulde kunde hielpe paa Sagen;
men jeg er uforgribelig af den Tanke, at et hvert agende Her¬
skab baade Vinter og Sommer, burde underholde en Løber,
som skulde løbe foran Vognen, og udraabe ved hvert Gade¬
Hiørne: Af Veyen; thi her kommer en efter, som hver¬
ken seer eller hører.
Om Moden paa Herredømmet i Ægteskabe.
Der er vel ingen som nægter, at Fruentimmer jo immer stræ¬
ber efter Herredømmet, og naar de først engang har faaet det sø¬
ger og at forsvare det, omendskiønt de just ikke hverken har Kald
eller Ret dertil. Nogle af dem fører saadant Herredømme med
Magt offentkig. Andre søger at tilsnige sigdet ved List; atter an¬
dre bringer deres Mænd til at lade dem faae Herredømmet,
ved atsmigre for dem, og give dem mange fine og søde Ord. Sa¬
bing er en brav Kone og elsker visselig sin Mand; men hun har
dog Herredømmet fra ham, og har conjoneret ham saaledes,
at han ikke tør see paa noget Menneske, uden han kan see paa
hendes Øyne, at det ey er hende imod. Paa noget andet Fruen¬
timmer maae han slet ikke see, og mindre taaler hun, at han
taler eller gaaer med det. Han faaer aldrig Lov, at giø¬
re noget Besøg, uden hun er med. Han laante engang nogle
Bøger til et Fruentimmer, som var meget for Læsning; og
strax heedte det, at det skeedte, for at faae Leylighed at tale med
hende, for at bringe hende Elskovs Bøger i Hænder og maa¬
skee, for at putte en Kierligheds Seddel ind i en af Bøgerne.
Det Herredømme som hun har snakket og støyet sig til over
ham, ja grædt sig til, har uden Tvivl sin Grund i hendes store i
Jalousie; thi dersom det var mueligt, saa fattede hun gierne
Mistanke til den Flue, der sad paa hans Kind, og til hendes
egen Skygge. Vist nok er det, at hun har givet alle de bille¬
der af nøgne Fruentimmer, som fandtes i deres Hange, Klæ¬
der paa; og hendes Jalousie strekker sig endog til Mandfolk,
saa at hun ey fordrager, han bærer særdeles Godhed for no¬
gen af dem. Han tør neppe lade sig merke med, at have Kier¬
lighed til Gud; thi hun vilde frygte for, derved at skulde ta¬
be noget af hans Kierlighed til hende. Bellong har en from
sagtmodig Mand, som hun ivrer sig og viser sit Herredømme
over i det mindste ti Gange hver Dag, endskiønt han sielden
siger hende imod, og lader hende raade i alle Ting. Han sid¬
der og skriver ved sit Contoir; hun raaber: hierte Mand rek
mig det; saa hører han ikke fordybet i Tanker. Din Suurpot¬
terek mig det; siges da med en klingende Stemme; skal jeg
her raabe mig hæs en halv Time. Jeg har Mangel paa Klæ¬
der, hedder det en anden Gang; Lad mig nu faae en af Fløyel.
Gierne, hierte Kone, svarer han; men i Dag har jeg ikke vel
Tid, kan du ey bie til i Morgen: saa skal jeg fare med dig paa
Fabriqven, saa kan du selv velge ud. Hvilken Tølpel, svare¬
rede da Echo; ach jeg ulyksalige Kone som skal være bunden til
