1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 28
Avis=Collegiet.
B¬
orgeren fra Landet. Det skal kun staae slet til i
Polen paa denne Tid.
Hovmesteren. Ja, ja, det staaer der ikke ret vel til.
Der siges at være Pest iblant de Confoedererede. En af deres
Marschaller har trakt dem op for 80000 Dukater, som han
vil Kiøbe sig Gods for i Schlesien, og leve der i Roe. Ellers
arbeydes der nu paa Fred.
Borgeren fra Landet. Jeg vilde ret unde det stakkels
Polen at faae Fred. Men hvoraf slutter man at Freden er
nær forhaanden?
Hovmesteren. Jo Fyrst Primas, som ikke i lang Tiid
Kongen, hvilket er et got Tegn til Enighed imellem de adskil
har været ved Hoffet holdt udstled en 8 April en Conferentz med
Warschou have medbragt, at det Londonske Hof vil paatage
lige Partier. Videre skal den sidste Courier fra London til
ditian at der skal giøres visse Forandringer i den sidste Consti¬
sig Meglingen imellem Rusland og Polen, dog paa den Con¬
tution. Ellers er det merkeligt, som berettes, at Pøbelen i
London, og det Partie, som holder med Wilckes vare meget
paa de Confoedereredes Side.
noget selsomt, som ingen uden de skulde fa de paa. Har de læst
Fætteren, Den Londonske Pøbel udmerker sig altid ved
om de mange Rubler, som i denne Tid skal findes i Warschon!
Borgeren fra Hovedstaden. Ja. De har tilforn
dem mere derfor, og det skal foraarsage en stor Forvirring, i
gieldt 7 Polske Gylden; men nu ville Kiøbmændene ikke tage
sær siden man giver dem ud for denne Priis i Casserne Man
skal aldrig have seet saa mange Rubler i Warschou før; og
man bilder sig ind, at Kongen har faaet dem fra Rusland
alle Hoffolkene faaer deres Besoldning i Rubler, hvorover
Borgeren fra Landet. Kansket han har saa; og det
kan jo ikke give noget til Sagen. Mig tykkes, at de Russiske
Rubler ere ret gode Penge.
Den muntre Jomfrue. Det tykkes mig med. Jeg
vilde ikke slaae Vrag paa et Par Tusinde Stykker af dem, i
fald de kunde falde i min Lod.
Fætteren. De Confoedererede i Polen maa være nogle
thi man har den Efterretning fra de Polske Grendser, at en
fæle Folk at komme i Lav med, og verre at slippe fra igien;
Herre, der var Officier, vilde forlade de Confoedereredes
Tiener, som var kommet efter og havde aabenbaret, at hans
Partie, giorde et Giestebud, hvorved de fornemste vare af hans
Partie, og ved Taffelet sagde han, i det han saae denne Officier
stivt i Øynene, at der fandtes en Jndas iblant dem. Officie¬
ren blev saa forskrekket herøver, at han faldt afmægtig ned til
Gulvet, hvorpaa de andre trakte deres Sabler og hug¬
gede ham i Stykker.
Den gamle Jomfrue. Ja ja, han er bleven anseet som
en Forræder. Ellers er det fælt, at høre saadanne Historier.
Fætteren. Det er og noget rart Nyt, som berettes fra
Paris, at Erkebispens Skriftefader sammesteds, Abbed Gri¬
sel, er sat i Arrest. Han var den største Samvittigheds Direc¬
teur i Paris, og Erkebispen har gjort sig megen Umag for at
udvirke hans Befrielse af Fængselet, men forgieves. Denne
gode Abbed har stiftet en Meenighed af Piger, og oprettet et
Kloster for dem. De kaldes St. Aurens Systre Men disse
arme Synderinder ere nu gandske fulde af Fortvivlelse. De
sukker ved Alterne, at Himmelen vil legge hans Uskyldighed for
Dagen. Hans Forbrydelse skal have Connexion med Hr. Bil¬
lards; hvilken sidste er bleven meer end 3 Millioner skyldig;
og paa Spørsmaal, hvor Pengene ere afblevne, har han sva¬
ret at han efter Samvittigheds Raadens Abbed Grisels givne
Raad har udgivet dem til Jesuiternes og de fordrevne Præ¬
sters Besie.
Hovmesteren. Jeg ynker ikke Abbed Grisel; men det
giør mig i visse Maader ondt for den arme Billard. Han viser
sig uu immer som en Sværmer. Tænk engang, han siger, at
han aldrig har været saa lykkelig, som han nu er, da han sidder i
Fængsel, efterdi han kan oppasse og forrette sin Andagts Øvel¬
ser, uden atforhindres af verdslige Sysseler og Forretninger.
Fætteren. Der har og nylig været en Execution i Rom
paa nogle Skrifter nemlig: de la Met ies philosophiske Skrif¬
ter, Voltaires Compendium af Kirke=Historien og Pilati Be¬
tragtninger af en Jtaliener, hvilke Bøger ere, efter Jnqvisi¬
tionens befaling, offentlig blevne brændte af Skarpretteren,
og forbudne at læses eller eyes, under Straf af Execution.
Borgeren fra Landet. Har man ingen gode Tidender
fra Russerne, siden de giorde Landgang paa Morea?
Hovmesteren. Jo, de giøre lykkelig Fremgang. Land¬
gangen skede paa et Sted paa denne Halvøe, hvor Mainoter¬
ne boer, eller de Folk, som endnu ere frie for det Tyrkiske Aag.
Russerne bleve imodtagne med Glæde af disse Græker; og i et
Øyeblik foren de henved 3000d Mand af dem sig med Russer¬
ne, hvorpaa de strax uden Vanskelighed bemægtigede sig de
Pladse Andrusi, Calamata og Misitra. Hen ved 18000
Mand brekkede derpaa op og marscherede til den smale Land¬
strekning for Corintho, som er den eneste Pas til Morea, og
der har de forskandset sig, for at hindre Tyrkerne at skikke no¬
gen Succurs fra Grækenland. For Malvasia lode sig 8 Rus¬
siske Krigsskibe see og 6 for Napoli de Romania. Tyrkerne
skal være i den yderste Bestyrtelse, saa meget mere, da deres hele
Antal i Morca ikke beløver sig over 10000 Mand, og deres
