Fæstningen lider Mangel næsten paa alle fornødne Ting. De
Bækiske Jndvaaneres Gæde over Russernes Ankomst, og
deres Opstand imød Tyrkerne er almindelig i hele Morea:
saa det er ikke lidet, som Porten fra denne Side har at be¬
frygte sig.
Dengamle Jomfene. Jeg er færdig at springe af Glæ¬
de Hr. Hovmester! saa fornøyer det mig, det seer vel ud for Ruf
serne, og at Tyrken er bleven bange for dem. Jeg vil ønske af
mit Hierte, at han altid maae væle saa bange for dem, som jeg
ar for Spøgelse, naar det er mørkt. Men vær faa god og giv
mig nogen Oplysning om de Stæder, han nævnte før; jeg er¬
indrer ikke, at jeg har hørt nogen Beskrivelse over dem tilforn.
Dersom de har andre Navne i Skriften, saa har den slemme
Tyrk vanskabt dem gandske. Det er nogle forunderlige Nav¬
ne de Tyrkiske Navne. De ere ligesaa fæle, som Tyrkerne
ere selv.
Hovmesteren. Jeg vil gierne tiene saa viidt jeg kan, at
give Oplysning om de benævnte Stæder. Morea, som fordum
blev kaldet Peloponesus, og er et i den gamle Historie over¬
maade berømt Land, er omtrent nogle og tredive Tydske Mile
langt og, ligesaa bredt. Det er deels biergfuldt, men og til¬
deels meget frugtbart, og Luften tempereret. Denne Halvøe
hænger sammen med det faste Land, nemlig det Nordlige Græ¬
kenland, ved den Corinthiske Jsthmus eller smale Landstrimmel.
J Grographien finder man en udførlig Beskrivelse om den.
Andrust og Calamata ere tvende Stæder, som ikke har meget
at betyde. Misttra er det gamle Sparta, de gamles Lacede¬
mon. Navnet Misitra er først givet denne Bye under de sidste
Constantinopolitanske Keysere. Da Klipperne og Landsbyer¬
ne deromkring ere fulde af Gede Hiorde, og man af disse Dyrs
Melk giør fortreffelige Ost, som gemeenlig bliver kaldet Mi¬
sitre, saa paastaaer Landets=Jndvaanere, at denne Stads nye
re Navn er kommet deraf. Slottet som kaldes Castrøn, ligger
paa et meget høyt Bierg, der er af Dannelse som en Sukkertop,
Dets Artillerie bestaaer ikkun af 8 eller 10 Kanoner, og dets
Besetning er ikkun omtrent 17 til 20 Janitscharer. Tyrker¬
ne siger at denne Plads kan ikkun indtages ved Hunger. Den
ligger og virkelig saa fordeelagtig, at hverken Historien eller
Tradition siger, at den nogen Tid er bleven indtagen. Mal
vasia er en Stad og en liden Øe ved den østlige Deel af Morea,
hvilket Navn og den lige over for liggende Kyst fører. Dette er
den Egn, hvorfra den Viin kommer, som man kalder Malva
sier Viin. Tyrkerne og Venetianerne har vexelviis besiddet
dette Land, indtil de første giorde sig gandske Mestere deraf i
Aaret 1715 og de følgende Aar, og slæbede ved denne Leylig¬
hed mange tusinde Mennesker i Slaveriet.
Den gamle. Jomfrue. Det er en fæl Tyrk.
Borgeren fra Landet. Det var ellers ret flink, om det
var sandt, som der stod i Aviserne forleden, at Tyrken som før
har taget Gaver og Foræringer af de Europæiske Magter,
naar de vilde have Fred med ham, begynder nu selv at give dem
Gaver og Foræringer, for at faae Fred med dem. Saaledes
er det jo for det første gaaet med Republiken Benedig.
Den gamle Jomfrue. Ak det er deyligt at høre. Vil¬
de kun de Russiske Officierer føre sig skikkeligt op, at Himlen¬
skulde ikke straffe dem. Hvad var det for en en slem Historie,
der stod i Aviserne for noget siden, at en Russisk Officier hav¬
de ført et Fruentimmer med sig i Mands=Klæder.
Den muntre Jomfrue. Det er sandt det stød der, men
der stod og, at der var haldt Krigs Ret over høm: saa han er
gandske vist nok bleven dømt at miste sin Amasia fra Borde,
som mig syntes var Straf nok for den Stakkel, om man og
kan troe den Beretning.
Den gamle Jomfrue. Jo, jo, den er alt for vis. Den
har jo baade staaet i Adresse=Aviserne og i da andre Aviser.
Men den Tyrkiske Bededag hørte man ey siden at tales noget
om. Det har nu rigtig ikkun været en Digt.
Fæ teren. Hvad andet! Der maae saadant noget imel¬
lemstunder i Aviserne, ellers bliver de alt for mavre; og hvem¬
vil da læse dem. Men jeg skal nu fornøye Dem med en Nye¬
hed fra Gottenborg. Det er et Brev til Gottenborgerne, skre¬
vet i Gothenborg, og trykt i den Gottenborgske Spion den 28.
April sidstafvigte. Jeg vil læse det heele rare Brev on for
Dem paa Dansk. Det lyder saaledes:
"Lykkelige Gottenborgere, som nu, for en ringe Pen¬
ge, siden den store Dentist og Oculist Campioni er kom¬
men herhid, har den Kunsf i Eders Magt og Eye, at dræbe
den forskrækkelige Tandpine, og drage Hinderne fra Eders
dumme Øyen. Lykkelige Fruentimmer! J som mangen Bang¬
for Eders Speyl har hiertelig sukket, naar J har seet Eders
Afgud i Munden; nu kommer Eders Tænder til at stride om
Prisen med Sneen selv, og Eders Munde bliver endnu sødere.
end Sukker. Glemmer for ingen Deel den chymisk oriental¬
ske Ring, naar J om Morgenen i eders Senge besværrs af
Krampen, af den fortrædelige Krampe! Lærer for alting den
Konst, at fordrive Liigtørne: Konmmer ihu Eders Sveed paa
vore ellers glade Assembleer.
"J Verkbrudne og Stiøbenede! det koster Eder allene
en Daler, at blive lige og ranke som Humlestænger, og let og
snartfodede Hiørte: ak hvor raskt springer J ikke nu fra de
forargelige og mordiske Biørne. J Gottenborgske Lær¬
de! giører de mange Eders udenlandske Medbrødre Selskab,
og falder i største Forundring over disse chymiske og sympa¬
thetiske Hmmeligheded.
Jeg var paa Veye i Dag, at ønske mig Tandpine,
Star og Øyenhinde, Krampe, Hovedpine m. m. af lutter
Kierlighed til Hr. Campioni, men det randt mig strax ihu, at
man ey bør synde, end ikke af Menneske=Kierlighed. J det
mindste skal jeg skaffe mig den besyndelige Steen, og forunder¬
lige Ring. Jeg blev i Gaar inderlig forelsket i denne sidste,
hvilken en Ven viste mig, i sær da jeg blev vaer de smaa nette
og behagelige Hieroglypher, med hvilke den prunker inden udi.
Tænk engang! om man kunde dechifrere den. Dog ligeme¬
get mine Elskelige Medborgere! J har Ringen; giemmer den
vel! Trods Næseblod, Krampe, Hovedpine og sliimagtige
Vædsker; for en Daler allene kan J kiøre dem alle hurtige
paa Flugten.
