Jeg har altid indtil denne Dag troet mig at være over¬
ma; men merker nu, at jeg har taget feyl. Lombardiet og
i sær Mayland synes at være Sundhedens eget Land; thi al¬
drig havde Hr. Campioni tilladt, sine Landsmænd at plages,
ge her i Norden.
hos os at see fleer end een Udlænding, som kunde giøre Mirak¬
ler; og til vor støre Lykke, har de ogsaa faaet Vedkommendes
Tilladelse til at hielpe os: Neppe var en Hoffmann borte fø¬
rend end Campioni giør os den Ære, at forunde os en kort Be¬
søgelse med Undergiørende Stene og Ringe; jeg tvivler ey om,
at han jo giør got Market udi et saa sygt Land. J Herrer
Medici! jeg beklager Eders Skjebne med samme Skiel, som
Folk."
Krigen?
Nogle Kiøbmænd i Livorno har fanet Breve fra Egypten med
den Efterretning, at den navnkundige Ali Bey har ladet sig
erklære til Konge over Egypten, og de der værende Kiøb¬
mænd, skel være meget vel fornøyet med hans Regiering
Videre berettes, at Tyrkerne skal være i stor Bestyrtelse over
Russernes Fremgang, og at Storherren er bleven saa for
bittret paa Grækerne, da han havde faaet Tidender fra Mo¬
rea, at han har ladet nedsable alle de Græker, som fandtes
i Constantinopel; og disse Myrdedes Antal skal beløbe sig
til 5000. De allene af disse ulyksalige Græker har und¬
stres Huuse.
gaaet dette Blodbad, som flygtede ind i de fremmede Mini¬
Fætteren. Jo, Jomfrue. Det ganer slet for Tyrken.
er sandt. Men har man ingen viidere Efterretning om
Den gamle Jomfrue. Det er et ret artigt Brev. Det
Baron Holberg beklagede Hattemagerne iblant et Hovedløst¬
"Vi har i særdeeleshed i Aar hart den Fordeel, her
blot af den Høflighed, for saa ringe en Priis at redde os fatti¬
beviist om, at vi her boer under den lykkeligste og sundeste Cli= Løsladelse?
hævner det nok.
har sendt Deputerede til det Petersborgske Hof, for høyti
delig at underkaste sig Keyserinden af Ruslands Herredøm
me. De har haft en prægtig Audientz, holdt Taler til Key¬
om Keyserindens Naade og Protextion.
stakkels Jndvaanere i disse Fyrstendommer jo ere blevne me¬
Borgeren paa Landet. Det slaaer ikke feyl, at de
ferinden, og blevet antagne til Haand Kys, samt forsikkrede
Lætteren. Fyrstendømmerne Moldau og Wallachiet
Mennesker kan man ret kalde Tyrkisk. Ja, ja, Russerne
Den gamle Jomfrue. Den Omgang med uskyldige
over at være slupne derfra.
Borgeren fra Hovedstaden. Det ken man vist fore¬
stille sig. Men hvor stor maae den Frygt ikke være, som
de nu lever i for Tyrkernes Grusomhed, ifald de enten atter
skulde faae Ram til dem, eller komme til at herske over dem.
Den gamle Jomfrue. Det skeer vist aldrig. Jeg tæn¬
ker gandske vist at alle Tyrker bliver udrydede af Jorden, fø¬
rend denne Krig faaer Ende. Jorden tabte slet intet derped. Kan skee. Han seer jo tidt, at Kierlighed blir mat,
get trykte af det Tyrkiske Aag, og ere nu desmere glade
saavidt jeg kan ser. Men hvorledes løb det af med Mlckes
Lætteren. Der er saa stor en Allarm iblant Pøbe¬
len derover, saa det er uhørt. Det er bekiendt, at de
vilde have baaret ham i Triumph fra Fængslet i Vognen.
Der blev nu intet af. Men efter Breve fra Provintzerne og
Skotland, er saavel i Edinborg som i mange andre Steder
paa Landet den 18 April bleven høytideligholdt ved Jllu¬
mination Kimning og Ringning med Klokkerne o. s. v. hvor
meget endog Ministerii Venner har søgt at forhindre saadant.
Paa nogle Steder har disse bemægtiget sig Nøglerne til
Kirkerne for at forhindre saadan Kimning og Ringning;
men Pøbelen har banet sig en anden Vey til Klokkerne og
ringet og kimet heele Dagen igiennem. Wilckes har aflagt
Eed som Oldermund for Farringdon Witheut i Guildhall;
og da var der et Optog med Pøbelen. Han kiørte med Lord¬
Majoren i en Stats=Carosse, og Pøbelen forsøgte at bære
Vognen; men den var dem for tung, og de maatte lade He¬
stene trekke den. Han har nu alt bivaanet Sesslonen som
Stadens Magistrats=Person; og man slæber om med hun¬
drede Planer efter hvilke Wilckes skal handle og gaae til
Verks; men efter alle hundrede vil han giøre det, som Mi¬
nisterii Fiende. Den 9de May skulde han efter Forlyden¬
de, ville tage Sæde i Underhuset; men man har endnu ik¬
ke hørt, hvorledes det er løbet af. Han har ladet sig for¬
lyde med, at han vil flittig opfylde en Magistrats Persons
og en god Borgeres Pligter indtil Parlementet bliver skildt
ad enten paa sædvanlige eller paa en anden Maade, og da
fortsette sit Fædernelands Fordeel.
Borgeren fra Landet. Det er en farlig Mand,
den Wilckes. Jeg gad vide, hvad Ende det vil faae med
ham; og mig undrer, at man har ladet ham komme paa
frie Fod igien, naar man først havde faaet dette urolige
Hoved i god Forvaring.
Snakke=Cøllegiet.
Den muntre Jomsrue. Vor Samlerfaaer lade vd hore
sine Gaver i Dag i vort Snakke=Collegium. Vi alle ville imid¬
lertid tie og høre paa ham.
Samleren. Her er for det første nogle Epigrammata eller
Sind=Digter.
Hvorfor blev Hr. von Thrax af en Kulsviere
Til Tienere udseet? Af Tienere til Herre?
I Herrestanden gjort til Høy og Raadige!
Var det Fortienester? Ja. Men for ham desverre!
Hans Mod med Æren steeg til Cabinet fra Stalde,
At han langt dybere fra Toppen skulde falde.
Hvorfor man dog Gargtl sin Brud en Kurp har skienkersk
Hans Bryllup var jo dog berammet og fastsat?
Var han af hende kied? Har han sig alt betænket?
