1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 29
Om Folkeformerelsen i Manheim.
B¬
erlin. J et Skrift om denne Materier som er ud¬
kommet i Frankfurt, leverer Forfatteren Tabeller,
som ere tagne af det Churpfaltziske Videnskabers
Societets Afhandlinger; men Skade, at Skriftet var skre¬
vet, førend alle disse Tabeller vare uddragne; Forfatteren
havde da kundet spare den Umag, at giøre særdeeles Com¬
mentarier over Tabellerne, deels for at igienkalde og deels
for at rette det, der er sagt i Skriftet, og forudsat som Ta¬
bellernes Resultat.
Alle Churpfaltzes Statsmangeler, som Forfatteren i
Førstningen meente at have fundet af Tabellerne, men siden be¬
fandt at være urigtigt, forener han tilsidst, i sær hvad
Manhiem angaaer, allene endnu derudi, at Tallet paa
de Gifte ikke er stort nok, da i de sidste 9 Aar ikkun immer
den 76de Person gifter sig, som efter Susmilchs Regning
skulde være den 55de. Ellers er han meget vel tilfreds med
sin Stads saavelsom og Landets Tilstand; enhver lever der
magelig, sund og i Overflødighed; men just dette synes ham
at være den største Mangel og Brek; der findes ikke Fatti¬
ge nok, til at forrette de fornødne Arbeyder og besette Fa¬
brikerne, for at forfærdige i Landet, hvad man behøver,
og at kunde undvære Jndførsel.
For at raade Bod herpaa, foreslaaer han foruden Tole
rangen, ogsaa at afskaffe Festdagene, at lade Soldaterne
uden Forskiel givte sig, og at lade Lavene formeere sig uden
Jndskrenkelse og de store Bekostninger som medgaaer at ta¬
ge Børgerskab. Manheim skal bilde sig efter Paris; og
ligesom denne Stad er Luxuses Verksted for udenlandske Pro¬
vintzer og Riger, saa skulde Manheim blive det for Naboe¬
Rigsstæderne og smaae Hoffer; og paa Landet skulde Em¬
bedsmændene anlegge flere Byer, for at giøre de vidtløf¬
tige Marker mindre, og beqvemmere til Bearbeydelse; og
Skovene skulde udryddes imod Østen og Sønden.
Vi berømmer Forfatterens Nidkierhed; man ønsker
ham endnu en Mand dertil, som kan underskille det sande Nød¬
vendige, det Nyttige og Giørlige fra det blot Smukke og
Muelige, og da først give disse Klagemaale deres rette Tone
og Forslagene deres rette Bøyelighed, hvilke immer ikkun er
et Verk for saadanne Mænd, som arbeyder med ved Gou¬
vermentets Detail og kiender Anstalternes Collisioner, hvor
over den beste Plan henfalder, naar der ikke først er sørget
for dens Overeensstemmelse, eller, om dette er umueligt,
Bygningen desuagtet bliver anlagt paa en saadan utilfor¬
ladelig Grund.
Forfatteren antager, at Handelen i Churpsalt ikke
skal kunde komme op for Naboehandelsstændernes Skyld:
men os tykkes, om han har ret, hvilket vi ville lade staae der¬
hen, at han lader dog denne Omstændighed anfægte sig alt
for lidet.
Et Land fuldt af Manufacturister uden Handling, uden
store Handelmænd, er som et Universitet uden Lærere.
Saalænge Landsherren ikke anordner Fabrikerne paa sin Reg¬
ning, og det pleyer dog vel den mindste Deel at giøre, giøre
og ret derudi: saa ere alle blotte Folke=Formerelses Anstal¬
ter, for at antage Folk og Kunstnere nok, forgieves Anstal¬
ter. Man maae først see til, at store Handelmænd,
ved streng Justitz, gode Veye og milde lemfældige Skatter
og Paalæg, faaer Lyst og Tillid at sætte sig ned i Landet,
eller og at anlegge Contoirer der, i fald de allerede har ned¬
sat sig der paa Naboe Pladse; saa oprette de selv Fabrikerne,
og Folke Formerelsens Tilvext er en ufeilbarlig Følge deraf
men ikke den virkende Aarsag; Folkets Mængde giør ikke in¬
dustriøs, men meget mere desperat, naar der mangler saa¬
danne Folk, som kan sette dem i Arbeyde. Men Leylig¬
hed til at arbeyde meget og til at fortiene meget derved, det
trækker Folk til sig og befolker.
Alle øvrige Politie=Fevl og Mangler forbedrer sig da
af sig selv deraf. Kiøbmandsstanden maa æres, og denne
ærer Fabrikanterne og Borgerstanden; at forbyde Luxus
bliver en Statsfeyl, Skovenes Udryddelse følger, ikke som
en i sig selv nyttig Sag, men som den, der flyder af en
formeret Consumption og af Jdeen om Fabrikerne, og Fest¬
dagene ophæver sig selv, saasnart Øvrigheden ikke paaseer
den offentlige Høytidelighed, og stiller det enhver Arbeyds¬
mand frit for, at forhverve meget eller lidet; Ogsaa Sol¬
daternes Giftermaale, som desuden altid er en besværlig Fol¬
keformerelse for Rode= og Qvarteermesterne i Stæderne, ta¬
ber da sin forhadte Side, da Soldater Familierne og Sol¬
daten selv bliver arbeydsom for Fabrikerne, og ikke blot som
ellers pleyer at skee, bilder sig til Tienere, Bierfiedlere
og Vaskerkoner.
En eneste Fabrike, saasom Naale=Fabriken i Aachen
er i Stand til at formere Folkemængden i en Stad, men
Folkeformerelsen frembringer ingen Naale Fabrik. Saa¬
dan en Fabrik har for det første nok i en eneste Mand, som
har den Formue og den Credit, at understøtte den og at for¬
sende Producterne. Og det maa være en Kiøbmand. Der¬
som i øvrigt et Land, der til sit Markarbeyde kan bruge
fremmede Daglønnere, ikke er befolket nok, saa maae man
vende Sætningen om og ligeledes lade den gielde paa en
overflødig Folke=Formerelse.
