Signaturen er: Boullanger & Compagnie, samt Visa
Charpentiers for alle Acceptationer, Vexelbreve, Compag¬
nie=billetter &c.
Man holder det for vigtigt, for den offentlige Sikkerhed, at
underrette Publicum om disse 2 Signaturer. Saasnart der¬
udi bliver gjort nogen Forandring, skal det blive bekiendt¬
gjort.
Om den Calenbergske Enke=Casse.
Derlin. Efter Hovedgrundsetningen i en trykt Efteretning
herom, som Stifterne af dette Selskab antager i Bidrage¬
nes Beregnelse, skal der være en Enke imod fire Egteskabe,
naar endog Enkernes Antal skulde stige til det allerhøyeste.
Men af nogen Kundskab om saadanne Menneskers Døde¬
lighed, som setter ind i Enke=Casser, lader sig af Jnteres¬
senternes Formindskelse og Formeerelse efterhaanden, let ind¬
see, at to Ægteskabe maae tilsidst komme til at ernære een
Enke. Derover foreregner Forfatteren af dette grundige
udarbeydede Skrift Forstanderne for denne Enke=Casse, en
Skade og Tab af syv Tønder Guld, som Cassen efter 30ve
Aars Forløb allerede vil føle, dersom de enkelte Bidrage,
efter den første Plan ikke skal stige over otte Penge. Hvem skal
skal nu siden betale denne Summa, som de første Medlemmer
vinder? Det Calenbergske Landskab har vel i Førstningen for¬
bundet sig til, at bære og indestaae for det befrygtende Efter¬
skud, men har og paa en forblummet Maade taget sit Ord
tilbage igien. - Recensenten er hverken Medlem af det¬
te billige Selskab, og har heller ingen Aarsag til at være
partisk, men saa meget seer han dog efter anstillet Regning,
at dette Jnstitut nærmer sig med hastige Skridt til sin Un¬
dergang, i fald der ikke snart bliver truffet en Forandring
i Planen, og Bidraget bliver formeret.
Om Handelens Grundsetninger til Landets sande
Opkomst.
Jranækfurt. Herom er udkommen 3 Ark, der skulde staae
opslagne ligesom en Kalender paa Veggene i alle store men
i sær alle smaa Kabinetter ved vore Tydske Hoffer, for dog
engang, om Gud vil, at formilde den Tone, i hvilken man
næsten over alt pleyer at bedømme og besørge det saa kalde¬
de Landenes Vel.
Denne Forfatter viser et giennemtrengende sterkt Fo¬
redrag, med megen Overbeviisning og Læsning, Urigtighe¬
den af de Begreber, som de fleste Kameralister har om For¬
delene af en forbuden Jndførsel. J denne Urigtighed stik¬
ker allene Aarsagen, hvorfor det i mange Lande ikke vil fort.
hvor dog bliver anvendt saa meget paa Fabriker, fordi man
nemlig indbilder sig, Landets Lykke bestaaer derudi, at Jnd¬
byggerne bruger ingen flere fremmede Fingerbøller, ingen
fremmede Nathuer, ingen fremmede Strømper &c. som alt¬
sammen skal blive forfærdiget i de nye Fabriker, men der¬
hos ikke overlegger, at Fabrikanten ved Monopolier giør
slet Arbeyde, hvormed de øvrige arbeydsomme Jndvaanere
belades, og skilles ved deres Penge, samt tillige og ved de¬
res udenlandsk Afsetning af deres Producter, hvilke Naboer¬
ne vexelviis i deres Land ogsaa forbyder. Saasnart vi af¬
skierer os Sammenhængen med den udenlandske Handling,
saa betager vi os Pengenes Tilflydelse, der dog er det eneste
Middel, at afsvadse den Rige sin Overflødighed, der ellers
ikke skulde komme nogen tilgode. Han giver os Korn og
Viin, fordi vi giver ham noget Metal derfor, om hvilket
han indbilder sig, at det er ligesaa meget, eller vel mere,
end det Korn og Viin, han lader os faae. Har vi nu in¬
gen udenlandsk Handling, og lader vore Fabriqver blot ar¬
beyde for os selv, hvor skal da Pengene komme fra, for at
afkiøbe hverandre altsammen indbyrdes? Egne Biergverker!
det er falske Kilder; Sølvet sælges i Barrer og i Stænger
som en Vahre, og da har det ingen Nytte for os; et Land,
i hvilket alle fremmede Vahre ere contrabande, kan vel og
komme ud med Kobberpenge og Papier. Men en Tanke
har Forfatteren, hvilken, i hvor smuk og Patriotisk den end
er, taaler, efter vor Skiønsomhed, dog en Jndskrænkelse.
Han velter ald Uheld paa Accise, og opløfter ikkun allene
Formue=Skat. Om denne Materie skulde man slet ikke
dømme efter studerende Grundsætninger.
At indføre Accise, hvor den endnu ikke var indført,
skulde opvekke Tumult; men at indføre Formueskat, og der¬
imod afskaffe Accisen, skulde endnu foraarsage langt meer
Urolighed. Forfatteren af Folke=Formerelses Tilstanden i
Churpfaltz regner Formueskat iblant Statsfeylene. Man
kan giøre baade den ene og anden taalelig for Commereen,
naar man kun afskierer det, som er for meget; thi alting
kommer her an paa Frihedens Schema, som Folket i sine
Tanker giør sig. Accise er altid anstændigere for en stor
fri Stat, end Formueskat, fordi hiin ikke lader nogen end¬
og Stats-Betienterne være frie; og Visitationerne har slet
intet forhadt, naar de ikke ere alt for strænge. J saadan
en Stat, der og kan være Monarkisk, findes desuden, som
en Regel fra Undtagelsen dog et Forbud paa visse ringe
Manufacturer Sted, som ikke kan være nogle Gienstande
for udenlandsk Handel, f. Ex. grovt Klæde for Bønder, efterdi
det er et Middel til at legge Skat paa ham, uden at han
fornemmer det.
Om Kunst-Verkers Bedømmelse.
Ultona. Der er ingen Mester i nogen Kunst, hvis Stykker
ere allesammen lige skatteerlige; thi der er intet Menneske sig
selv ligt i alle sine Gierninger. En Samler af Kunst=Stykker
maae derover for alle Ting vogte sig for, at han ey faaer Lyst til
at bekomme alle en eller anden berømt Mesters Verker Printz¬
Eugen var en stor Elsker af Kobberstykker, og skal have gjort
sig stor Umag for at eye alle Verker af alle Mestere. Hans
Samling var uhørlig stor og skal have kostet ham henved 4
Td. Guld; men dersom den var bleven mønstret, saa skulde
den maaskee ikke have været saa mange hundrede værd, som
